Annonce
Læserbrev

Daginstitutioner. Børnene kan ikke vente på minimumsnormeringer til 2025

Debat: Mere end hver fjerde kommune sparer på daginstitutionsområdet næste år. Det sker på trods af forældreprotester, og at den ene dokumentar efter den anden har slået fast med syvtommersøm, at børnene har brug for minimumsnormeringer og flere pædagoger nu.

Kommunernes spareplaner viser med al tydelighed, at det haster med lovbundne minimumsnormeringer, der forpligter kommunerne til at sikre et minimum af pædagoger til børnene.

Der i dag 4000 pædagoger færre i daginstitutionerne end niveauet for bare ti år siden.

Så der er brug for, at vi får sat en prop i besparelserne én gang for alle, så børn og forældre kan regne med et minimum af pædagoger til at sikre omsorg, trivsel og udvikling, uanset hvilket postnummer børnene vokser op i.

Vi har netop set to dokumentarudsendelser, der viser, hvor akut situationen er i daginstitutionerne, og hvor stor en forskel, det gør for børnene, når de får flere pædagoger. Men TV-optagelserne bekræfter kun det, vi allerede ved fra forskning.

Hvis regeringen ønsker at gøre alvor af ambitionen om, at Danmark skal være verdens bedste land at være barn i - og vil statsministeren med nogen troværdighed kunne kalde sig børnenes statsminister - rækker det ikke med et beskedent trecifret millionbeløb på finansloven i 2020.

Nej, det er børnenes tur, og for at give dem den bedste start på livet, så skal vi have minimumsnormeringer, der kan mærkes fra 2020.

Vi har brug for et milliardløft allerede på den kommende finanslov. Børnene kan ikke vente til 2025

Annonce
Johnny Gaardsdal. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Fulderik havde problemer med toget

Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Ringkøbing

12. december-nissen: - Jeg har 38 timers lønnet arbejde om ugen. Herudover går der en del tid med frivilligt foreningsarbejde og ufrivilligt husarbejde

Skjern For abonnenter

Viceborgmester: Jeg synes, det er ærgerligt, at Skjern nu mister chancen for at udvikle midtbyen

Annonce