Annonce
Klumme

Da tåberne ødelagde min søndag: Selv Kaptajn Haddock ville ikke have ord nok

Tegning: nex

Analfabet, fladpande, flommefede fjollerik, haleneger, modbydelige mide, platfodede moskusokse, skadedyr, skallesmækker, torskepande, vatnisse... Ja, den her opremsning kunne med lethed have været meget længere, for de er bare et lille udpluk af listen over de skældsord, Kaptajn Haddock fra tegneserien Tintin har i sit ordforråd. Og i virkeligheden burde jeg have taget alle 175 ord med her, hvis jeg skal forsøge at komme med min holdning til de mennesker, der natten mellem en lørdag og en søndag begav sig ud i nattens mulm og mørke uden at tage ret mange hjerneceller med, hvis de overhovedet er udstyret med hjerneceller.

Ledsaget af fint efterårsvejr, godt humør og en velpakket fodboldtaske over skulderen glædede jeg mig til igen at skulle bruge en time søndag formiddag på Ringkøbing IFs fodboldbaner sammen med resten af oldboys-sjakket. Der er nemlig altid garanti for godt humør, sjove kommentarer og masser af god gas både i omklædningsrummet og ikke mindst på banen.

Allerede da jeg mødte den første af de trofaste oldboys-spillere, kunne jeg, inden han overhovedet havde sagt to ord, se, at der var et eller andet riv, rav, ruskende galt, og det skal jeg da - desværre - lige love for, at der var. Den normale velkomst "Hej Sand, skønt at se dig" var afløst af et skuffet og vredt ansigt og ordene "Prøv lige at se det svineri her". Hvor havde han ret. Der var i den grad tale om noget forbandet svineri. Klubhuset havde omkring klokken 04.00 søndag morgen ændret karakter fra et velholdt, pænt og præsentabelt sted til noget, der mindede om en krigszone.

Døre var ødelagt. Dørkarme rykket ud af vægge. Låger flået af ulåste skabe og smadret. Låge rykket af et gammelt køleskab. En alarm ødelagt. Udendørs lyssensorer ødelagt. Og en hel del andet. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad det kommer til at koste at få bygningen tilbage i normal tilstand. Selv om RIF forhåbentlig er forsikret, er det med statsgaranti ikke gratis for klubben, og hvor skal klubben tage pengene fra? Ja, de kan i værste fald blive taget fra de kroner, der skulle have været brugt på nye bolde, overtrækstrøjer eller vanddunke til klubbens medlemmer. Det er jo fuldstændig latterligt at tænke tanken helt færdig om, at det kan være, medlemmernes kontingentkroner skal gå til nye dørkarme i stedet for drikkedunke, som medlemmerne skulle have glæde af til både træning og kampe.

Hvis jeg troede, at min forargelse og irritation havde nået toppen efter en rundvisning i de ødelagte lokaler, troede jeg fejl. For da jeg kom til at spørge klubhusbestyreren, hvad de latterlige narrøve, der havde smadret alt muligt, havde fået ud af anstrengelserne, lød svaret: "De har taget byttepenge, og der var omkring 2000 kroner". 2000 kroner! Jeg håber dælme, at de cirka 25 McDonalds-menuer, de 2000 kroner kan veksel til, vil smage rigtig dårligt, hvis klaphattene da overhovedet kan finde ud af at pakke en burger-menu op.

Som om det ikke var nok, at RIFs klubhus lignede en slagmark. Nej, kirkehuset i Rindum skulle samme nat åbenbart også have besøg af den type personer, der øjensynligt ikke bliver holdt nede på jorden af en overflod af tunge hjerneceller. Der forsvandt så fire bærbare computere, en klarinet, slik til konfirmanderne og et nøglebundt, der lå i en skuffe bag en aflåst dør, men det afholdt ikke tyvene for at komme ind. De havde nemlig - så kloge er de åbenbart - taget både skruetrækker og koben med hjemmefra. Også i kirkehuset endte regnestykket med, at "spaderne" havde ødelagt for et betydeligt større beløb end værdien af det, de slap afsted med.

Hvor bliver jeg træt i mit 49 år gamle hoved af at tænke på, hvor ubegavede, latterlige og fuldstændig hjernedøde, de ansvarlige for tyverierne og ødelæggelserne er. Hvis de da for pokker havde været kvikke nok til at tænke på, hvor meget bøvl et udbytte på 2000 kroner, slikposer og ubrugelige nøgler har givet de mennesker, der bruger tid og kræfter på at give helt almindelige mennesker mulighed for at gøre brug af et kirkehus og et klubhus. Men kvikke bliver de garanteret aldrig, og derfor må jeg nøjes med at krydse fingre for, at de dummer sig, bliver snuppet på fersk gerning og kommer til at betale hver en krone tilbage.

For melde sig selv gør de nok ikke, for det kræver nemlig - undskyld udtrykket - nosser. Og derfor vil jeg også både i dag, i morgen og i rigtig lang tid beskrive de mennesker med udtryk fra Kaptajn Haddocks ordbog, hvor et af de 175 ord i øvrigt er "tyveknægt".

...

Tak til Tintin-oversætter Jørgen Sonnergaard for gode skældsord.

Annonce

Hvor bliver jeg træt i mit 49 år gamle hoved af at tænke på, hvor ubegavede, latterlige og fuldstændig hjernedøde, de ansvarlige for tyverierne og ødelæggelserne er.

Mikael Sand. Foto: Jørgen Kirk
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Udvikling: Det er vores butik - vi har selv skabt den

Læserbrev: I eftersommeren 2018 mistede vi i Stauning vores brugsforening, hvor folk havde handlet gennem mere end 100 år. Tankstationen lukkede også. Det var en ringe trøst, at COOP-koncernen – tilsyneladende uden mange tanker om sine dybeste rødder – var i gang med at lade sine brugser i en lang række landsbyer gå konkurs. Som én af os i Stauning med velplaceret ironi udtrykte det: ’Det er da vist ligesom en so, der æder sine egne grise’. Men ulykken tog ikke gå-på-modet fra os. Tværtimod var der folk i Stauning, som omgående tog initiativet. De gik på med krum hals. De samlede Staunings kræfter. De fik ting til at ske. Der er nemlig det ved det, at det dér med at få noget til at ske - det ligger nærmest indbygget i Staunings DNA. Derfor skete det, at vi allerede i foråret 2019 – bare et halvt år efter brugsens lukning – kunne byde benzinselskabet Go’on velkommen til Stauning. Biler begyndte igen at dreje ind. Der var igen aktivitet. Og nu på lørdag, 23. november, sker der det, at vores nye købmand kan byde os velkommen – og vi ham – i en topmoderne dagligvareforretning, der er gennemgribende renoveret fra A til Z af professionelle håndværkere. Herudover har mange forskellige frivillige bidraget med oprydning, rengøring, opstilling af inventar - og sat 2500 varenumre på de rette hylder efter købmandens anvisninger. Det er mærkeligt at tænke på – ja, egentligt fantastisk, alt det der er nået på godt et år i et gnidningsløst og humørfyldt samarbejde. Det hele er nået, takket være stauningboernes kæmpeindsats, også økonomisk. Lige efter brugsens lukning strittede initiativerne naturligt nok lidt i alle retninger. Set udefra lignede det måske lidt situationen, når man kradser lidt med en pind i en myretue. Men ligesom myrer hurtigt organiserer sig og får skaderne repareret, når ødelæggelsens pind har kradset i deres tue, så samlede også Stauning sig hurtigt om det væsentlige: nemlig at få samlet økonomi nok til at købe det gamle nedlagte mejeri midt i byen, hvor brugsen havde butik fra omkring 1970. Og selve målet, det lå fast helt fra starten: senest ved udgangen af 2019, så skulle der igen være dagligvarebutik her i Stauning. At det mål er nået, det siger noget meget vigtigt om Stauning. Først og fremmest siger det, at vi er i stand til at samle os og stå sammen for at få ting til at ske. Men ligeså vigtigt: i Stauning har vi folk iblandt os, der besidder de mange vidt forskellige kompetencer, der gør det muligt at tingene faktisk også kommer til at ske – bliver til virkelighed. Det skal vi huske at fortælle hinanden, når vi går rundt og handler med vores nye købmand i vores nye butik. For den fortælling er en vigtig del af vores fælles historie. Den må vi aldrig glemme. Ligesom den gamle brugsforening, som vore forgængere for 100 år siden gik sammen om at skabe, blev en vigtig del af deres fælles historie. Men nu er det vores butik. Vi har selv skabt den. Den er vores værk. Det var os, der fik det til at ske. Uden os, så var vores butik der ikke. Og uden os – så er butikken der ikke! Det er også værd at minde hinanden om. Butikken har brug for os. Og vi har brug for butikken. Det var jo derfor, vi sørgede for, at den kom.

Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce