Annonce
Klumme

Da mennesket stoppede med at elske sig selv

Umiddelbart lyder det vel egentlig meget dejligt. At mennesket ikke elsker sig selv. Normalvis foragter vi jo lidt de mennesker, som elsker sig selv, fordi vi kollektivt har fået den idé, at mennesker der elsker sig selv, sætter sine egne behov over andres, selvom det jo egentlig ikke følger automatisk af hinanden. Men lad nu det ligge.

Det er egentlig slet ikke det, jeg forsøger at berøre her. Det her handler ikke om, hvorvidt man som en anden Ole Henriksen står i spejlet om morgenen og kysser sit eget spejlbillede for ligesom at komme i gang med dagen. Al respekt for Ole Henriksen for resten; hvem der dog kunne have samme amerikaner-overskud i sin hverdag.

Jeg berører det had, som mennesket er begyndt at føle mod sin egen art.

"Jeg hader mennesker", er en sarkastisk sætning, som jeg ofte hører mig selv sige, når jeg eksempelvis diskuterer klima. Selvfølgelig er det sagt med et lille glimt i øjet, men det glimt bliver efterhånden mindre og mindre. Simpelthen fordi mennesket efterhånden har opdaget, hvad mennesket kan indeholde.

Vi kan være ufatteligt lede. Vi kan være ufatteligt onde. Vi kan finde på at udrydde hinanden under påskud af at ville rense ud. Vi kan finde på at mobbe hinanden. Vi kan finde på at slå dem, vi elsker allermest ihjel. Vi kan være noget af det mest modbydelige på denne jord og det ser umiskendeligt ud som om, at vi ikke længere stoler på vores egen art.

Det slog mig, at det egentlig må være det ultimative onde at nå frem til; erkendelsen af at ens egen art er ondskaben selv.

Jeg har sågar fundet ud af, at der findes en retning indenfor filosofien, som simpelthen hedder antinatalisme. Det drejer sig kort og godt om, at man er imod fødsler, fordi mennesket er noget ondt og det at bringe børn til verden, påtvinger for det første barnet den smerte, der er forbundet med livet, mens man samtidig bidrager til den generelle lidelse på jorden.

Tænk dig engang. Du kan simpelthen erklære, at du er imod fødsler. Jeg ved dog ikke, hvordan man i praksis er en fungerende antinatalist. Altså som kvinde kan du jo selvsagt lade være med at få børn, men hvad hvis man er mand? Møder man så op på fødselsgangen med skilte og bannere? Når lægen råber pres, kommer man så flyvende ind i lokalet, mens man skriger: "Hold igen!"?

Spøg til side, så synes jeg, at det er et stort problem, at vi er nået til et sted, hvor vi helt ærligt har mistet tilliden til os selv og hinanden. Vi fordummer hinanden, når vi nedgør hinanden på baggrund af de valg, vi træffer. Ja, der findes mennesker, som jeg ville ønske, at jeg kunne pådutte at leve anderledes, fordi jeg mener, at de spiser for meget kød og kører for meget i store biler.

Men jeg ville jo aldrig tillade, at de mennesker kom her, bankede på min dør og bad mig om at æde rødt kød morgen, middag og aften, så hvorfor skulle jeg samtidig kunne mene i fuld alvor, at jeg måtte møde op ved deres hoveddør og påtvinge dem at spise sukkerfri, kødfri kost.

Min pointe er, at vi simpelthen bliver nødt til at nøjes med at være gode eksempler, hvis vi vil ændre vores arts væremåde. Hvis du hader mennesket, må du desværre nøjes med at vende blikket indad og trøste dig ved, at du i det mindste ikke bidrager til artens forfald.

Mennesket bliver dummere af at blive behandlet som noget dumt. Mennesket bliver dovent af at blive behandlet som noget dovent. Vi bliver nødt til at tro lidt mere på mennesket, stole lidt mere på det. Mennesket er jo trods alt et fornuftsvæsen. Men ingen, og især ikke mennesket, handler fornuftigt under had.

Klummeskribent Martine Brumsbjerg.
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lad ikke besparelser ramme teatret: Teatret Om giver farve til kommunen

Læserbrev: Mon ikke de fleste læsere er klar over, at det ikke bliver nogen nem opgave for Byrådet at få balance i kommunens budget, og situationen bliver næppe mere tilfredsstillende af, at en uretfærdig fordeling af pengene imellem landets kommuner har nødvendiggjort besparelserne. I bestyrelsen for Teatret Om håber vi selvsagt, at besparelserne ikke rammer Teatret, så Teatret kan bevares, og så der er mulighed for også i 2022 at lave en festival for hele kommunen. Lige nu er vi så stolte af festivalen, som skabte så meget røre og opmærksomhed. Tak til de mange, som bidrog til festivalens succes. I min optik er der fem gode grunde til, at besparelserne ikke bør ramme Teatret Om: 1. Teatret Om er hele kommunens egnsteater. Teatret fortæller om de mennesker, der har boet i Naturens Rige, og mange af forestillingerne vækker opmærksomhed i hele Regionen. Teatret har fortalt om Mylius Erichsen, historier fra havet er fortalt gennem “Lighthouses”, og livet ved Bundsbæk Mølle har også været en ramme for teatret. 2. Teatret skaber opmærksomhed om Ringkøbing-Skjern Kommune både nationalt og internationalt. I forbindelse med Aarhus som Europas Kulturhovedstad i 2017 fik teatret en central rolle og var med til at gøre året til hele Regionens kulturbegivenhed. Teatret optræder i det hele taget mange forskellige steder både i Danmark og uden for landets grænser - og hver gang er det med til at manifestere Ringkøbing-Skjern Kommune som en stærk kulturkommune. 3. Teatret gør meget ud af at være synlig i hele kommunen. Vi har netop afviklet Ur-nat festivalen, og heldigvis har festivalen skabt opmærksomhed og begejstring rundt i hele kommunen. Det har været dejligt at opleve. Vi er stolte af at blive brugt, og vi er stolte af at være en del af Naturens Rige. Lige nu arbejder vi på at hjælpe med at formidle visionerne om Naturkraft - vi ser mange muligheder for samarbejde mellem Naturkraft og Teatret Om. 4. Ringkøbing-Skjern Kommune har et stærkt fritidsliv, som giver kommunen berettiget opmærksomhed i hele landet. Det kan man kun være stolt af. Men jeg synes også, at et mangfoldigt kulturliv er godt for kommunen. Et alsidigt kulturliv understøtter det gode liv i kommunen. Jeg synes, Teatret Om er en af hjørnestenene i kommunens levende kulturliv, og Teatret er med til at give kulturlivet farve. 5. Jeg synes Teatret Om giver overskud på kulturbalancen i kommunen. Men Teatret Om gavner også den økonomiske handelsbalance. Ganske vist betaler Ringkøbing-Skjern Kommune 1 million kroner i tilskud til Teatret Om. Det er mange penge. Men for hver krone, som kommunen giver, kommer der to kroner fra staten, og hertil kommer masser af indtægter fra fonde, salg af forestillinger og fra projekter. Det er mange penge, som på den måde flyder ind i kommunen og som skaber arbejdspladser til ni personer. Både tilskuddet og den kommunale bevilling til festivalen skaber aktivitet og udvikling i kommunen. Hver dag arbejdes der seriøst med en fortsat udvikling af teatret, så det gennem sine udtryksformer kan sætte sit præg på tidens aktuelle dagsordener. I al beskedenhed synes jeg, at Teatret Om på den måde har gjort et flot stykke arbejde for os alle sammen.

Annonce