Annonce
Klumme

Da mennesket stoppede med at elske sig selv

Umiddelbart lyder det vel egentlig meget dejligt. At mennesket ikke elsker sig selv. Normalvis foragter vi jo lidt de mennesker, som elsker sig selv, fordi vi kollektivt har fået den idé, at mennesker der elsker sig selv, sætter sine egne behov over andres, selvom det jo egentlig ikke følger automatisk af hinanden. Men lad nu det ligge.

Det er egentlig slet ikke det, jeg forsøger at berøre her. Det her handler ikke om, hvorvidt man som en anden Ole Henriksen står i spejlet om morgenen og kysser sit eget spejlbillede for ligesom at komme i gang med dagen. Al respekt for Ole Henriksen for resten; hvem der dog kunne have samme amerikaner-overskud i sin hverdag.

Jeg berører det had, som mennesket er begyndt at føle mod sin egen art.

"Jeg hader mennesker", er en sarkastisk sætning, som jeg ofte hører mig selv sige, når jeg eksempelvis diskuterer klima. Selvfølgelig er det sagt med et lille glimt i øjet, men det glimt bliver efterhånden mindre og mindre. Simpelthen fordi mennesket efterhånden har opdaget, hvad mennesket kan indeholde.

Vi kan være ufatteligt lede. Vi kan være ufatteligt onde. Vi kan finde på at udrydde hinanden under påskud af at ville rense ud. Vi kan finde på at mobbe hinanden. Vi kan finde på at slå dem, vi elsker allermest ihjel. Vi kan være noget af det mest modbydelige på denne jord og det ser umiskendeligt ud som om, at vi ikke længere stoler på vores egen art.

Det slog mig, at det egentlig må være det ultimative onde at nå frem til; erkendelsen af at ens egen art er ondskaben selv.

Jeg har sågar fundet ud af, at der findes en retning indenfor filosofien, som simpelthen hedder antinatalisme. Det drejer sig kort og godt om, at man er imod fødsler, fordi mennesket er noget ondt og det at bringe børn til verden, påtvinger for det første barnet den smerte, der er forbundet med livet, mens man samtidig bidrager til den generelle lidelse på jorden.

Tænk dig engang. Du kan simpelthen erklære, at du er imod fødsler. Jeg ved dog ikke, hvordan man i praksis er en fungerende antinatalist. Altså som kvinde kan du jo selvsagt lade være med at få børn, men hvad hvis man er mand? Møder man så op på fødselsgangen med skilte og bannere? Når lægen råber pres, kommer man så flyvende ind i lokalet, mens man skriger: "Hold igen!"?

Spøg til side, så synes jeg, at det er et stort problem, at vi er nået til et sted, hvor vi helt ærligt har mistet tilliden til os selv og hinanden. Vi fordummer hinanden, når vi nedgør hinanden på baggrund af de valg, vi træffer. Ja, der findes mennesker, som jeg ville ønske, at jeg kunne pådutte at leve anderledes, fordi jeg mener, at de spiser for meget kød og kører for meget i store biler.

Men jeg ville jo aldrig tillade, at de mennesker kom her, bankede på min dør og bad mig om at æde rødt kød morgen, middag og aften, så hvorfor skulle jeg samtidig kunne mene i fuld alvor, at jeg måtte møde op ved deres hoveddør og påtvinge dem at spise sukkerfri, kødfri kost.

Min pointe er, at vi simpelthen bliver nødt til at nøjes med at være gode eksempler, hvis vi vil ændre vores arts væremåde. Hvis du hader mennesket, må du desværre nøjes med at vende blikket indad og trøste dig ved, at du i det mindste ikke bidrager til artens forfald.

Mennesket bliver dummere af at blive behandlet som noget dumt. Mennesket bliver dovent af at blive behandlet som noget dovent. Vi bliver nødt til at tro lidt mere på mennesket, stole lidt mere på det. Mennesket er jo trods alt et fornuftsvæsen. Men ingen, og især ikke mennesket, handler fornuftigt under had.

Annonce
Klummeskribent Martine Brumsbjerg.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

12 atletikmedaljer ved landsmesterskaber

Leder

Dagbladet mener: Man bliver stolt over de fastboendes 'folkebevægelse'

Man bliver flov overfor turisterne. Sådan lyder den korte, kontante begrundelse for et initiativ, der forleden fik 20 lokale frivillige til at trække i gummistøvlerne og trodse møgvejret for at bruge deres lørdag på at samle de store mængder affald op, som i månedsvis har skæmmet grøfterne langs Klitvejen. Bag initiativet står Hvide Sande-parret Heidi Broe Vrist og Lars Anker Hansen. Det er dem, der har følt sig så flove over at se den smukke Margueritrute omdannet til en skamfuld skralderute, at de har valgt at tage affaldssækken i egen hånd og gøre noget ved sagen. I første hug blev 74 sække fyldt med øldåser, flasker, slikposer og meget andet skidt. 74 sække! Men der er såmænd tilstrækkeligt med skrald tilbage til, at man kan samle lige så meget op og mere til, når succesen gentages lørdag 29. februar - selvfølgelig forudsat, at der også denne gang dukker en pæn flok frivillige kræfter op, som vil bruge lidt af weekenden på en fælles forskønnelse af grøftekanten. De store mængder affald dukkede op til overfladen, da kommunens folk for nogle måneder siden rensede grøfterne op for at gøre dem i stand til bedre at kunne tage de store mængder af regnvand. Der var røster fremme om, at kommunen burde rydde op efter oprensningen, men afdelingsleder for Vej og Park Kristian Korsholm måtte med beklagelse afvise, at det kunne komme på tale. Det ville kræve mandetimer, der ikke er budget til, forklarede han. Det er sund fornuft, at kommunens ressourcer lige nu gør bedst fyldest ved at blive brugt på at skaffe afløb for de enorme vandmængder. Og det er udtryk for et beundringsværdigt borgersind, når private mennesker som Heidi Broe Vrist og Lars Anker Hansen ikke nøjes med at brokke sig over kommunen eller måske rense lidt på egen matrikel, men i stedet går forrest i en hel lille 'folkebevægelse'. Herfra letter vi på sydvesten og bukker i stor respekt for initiativet. Mennesker som jer er der god grund til at være stolt af! Der er mulighed for at blive en del af 'bevægelsen', hvis man møder op på parkeringspladsen ved genbrugsstationen i Hvide Sande lørdag 29. februar klokken 10. Det er ganske gratis at deltage. Og hvis andre byer skulle lade sig inspirere, fortæller vi gerne om det i Dagbladet.

Annonce