Annonce
Ringkøbing

Da Cirkelpige forsvandt! og klummeskribenten blev bange for at blive kaldt racist

- Sæt nu, lejerne har givet os negative anmeldelser og for eksempel skrevet: “Schönes Ferienhaus, nur Schade wegen des Rassismus!”, skriver Ole Krebs Lange i sin lørdagsklumme. Privatfoto
Annonce

“Cirkelpigen er væk”, udbrød min kone, da hun trådte ind i sommerhuset. ”De har gjort pænt rent efter sig, men Cirkelpigen er væk!”

Vi har et lille sommerhus. Nu lejer vi det også lidt ud, men vi købte det som et lille fristed. Derfor er der lidt nips forbundet med gode minder, blandt andet nogle gamle kaffedåser, hvor perlen er bedstemors gamle kaffedåse fra 1950'erne med Cirkelpigen på.

Vi kommer nemlig begge fra familier med tradition for at ”bruge Brugsen”, som et slogan hed engang. Nogle kan måske huske en TV-serie om Danmarkshistorien, hvor den folkekære Palle Lauring fortalte og forklarede: ”Danmark er en brugsforening!”

Straks så man så mange ting for sig. Bladet Samvirke med venlig opdragelse til et moderne liv. FDB-møblerne. Og alle de mange reklamer med tegninger af Aage Sikker Hansen, der skildrede skønheden i hverdagen:

Småpiger i en havremark på pakkerne med Davregryn. Husmoderen, der sidder i en FDB-stol og ser så smuk ud, fordybet som hun er i sit håndarbejde. Den friske blonde høstpige, som er så glad for sit bindegarn. Og altså også den flotte mørke kvinde på dåserne med cirkelkaffe.

Ikoniske billeder, der melder sig ved tanken om dengang Danmark var en brugsforening, hvor alt var harmonisk og godt. Med samarbejde og glæde over den enkle skønhed i naturen og i hverdagen. For eksempel lykken ved en morgen i bedstemors køkken i det lille husmandssted med en skål Davregryn og duften af cirkelkaffe.

Derfor havde vi pyntet med en plakat af pigerne fra Davregryn, og stillet dåsen med Cirkelpigen op på en hylde over køkkenbordet.

Men nu var hun væk! Ærgerligt. Men det er jo noget, man må tage med, når man lejer sit sommerhus ud. Der er ting, der går i stykker, bliver væk eller taget med i bagagerummet.

Så går dagen. Tid til aftensmad. Et fad skal findes frem fra et skab under køkkenbordet. Og dér står Cirkelpigen. Bagerst på den nederste hylde. Bagved skåle og redskaber.

Først kommer der en lettelse: Vores lejere har ikke været tyvagtige dåsesamlere! Det var grimt af os at tænke sådan om dem.

Men dernæst kommer der en undren: Lejerne havde faktisk gjort en indsats for at gemme dåsen væk. Taget den fra en hylde, som man må strække sig for at nå, og stillet den bagerst i det nederste skab!

Det andet nips havde de ladet stå, men netop denne klassiker fra dansk designs guldalder, Aage Sikker Hansens Cirkelpige, havde de bortvist til mørket! Hvorfor dog?

Med ét mærker man gåsehuden rejse sig: “De har da vel ikke opfattet Cirkelpigen som racistisk?“

Der er en debat om noget, der kaldes “kulturel appropriation”, når mennesker med bleg hud beundrer folkeslag med en smukkere hudfarve.

Der er også debatten om Europa, som fortrænger sit ansvar for fortidens slaveri, og om forskelsbehandling den dag i dag.

Sæt nu, lejerne har givet os negative anmeldelser og for eksempel skrevet: “Schönes Ferienhaus, nur Schade wegen des Rassismus!”

Vi åbner bureauets hjemmeside: Heldigvis ingen anmeldelser. Men for en sikkerheds skyld: Cirkelpigen kommer med hjem!

Her står den så nu. Den er stadig et minde om bedstemor og drømmen om Danmark som en brugsforening, hvor alle arbejder sammen, hvor der skal være plads til alle, hvor man glæder sig over kaffen som en hilsen fra fremmede “fagre riger på jorden”, og hvor man ser det store i det små.


En uskyld er gået tabt. En skygge har lagt sig over minderne. Det er ikke så let at drømme sig tilbage til bedstemors køkken længere, når verden er blevet så kompliceret og landet ikke længere kan beskrives med Palle Laurings ord om at Danmark er en brugsforening.


Som Sikker Hansen gjorde det, når han tegnede så mange illustrationer. For eksempel en mørk kvinde, som vist arbejdede på en kaffebar i Nyhavn, eller en ukendt husmor, som sad på en tremmestol med sit håndarbejde, eller to småpiger i en havremark.

Men en uskyld er gået tabt. En skygge har lagt sig over minderne. Det er ikke så let at drømme sig tilbage til bedstemors køkken længere, når verden er blevet så kompliceret og landet ikke længere kan beskrives med Palle Laurings ord.

Men tilbage i sommerhuset har vi stadigvæk plakaten med tegningen til Davregryn. To småpiger i en havremark.

Så må vi bare håbe, der ikke er kunder, som klager over, at der kun er billeder af blege mennesker med lys hud.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Ny præst er indsat i LM-Kirken

Ringkøbing-Skjern

150 tilskuere blev krydset af på listen inden de kunne komme til pokalkamp mellem Rækker Mølle Håndbold og Mors-Thy Håndbold

Annonce