Indland

DA: 19.000 kunne få job med en bedre indsats i kommunerne

Jobcentrene skal være bedre til at lære af hinanden, mener Dansk Arbejdsgiverforening. De ledige i Holstebro og Herning kan i vidt omfange søge de samme job, men resultaterne af jobindsatsen er vidt forskellig i de to kommuner. Arkivfoto: Morten Stricker
Nabokommuner kan have svært eller nemt ved at få ledige i job, selv om de arbejder med de samme arbejdsgivere. Dansk Arbejdsgiverforening vil have de dårligste kommuner i landet til at lære af de bedste for at skaffe virksomhederne flere ledige hænder.

Beskæftigelse: Danske virksomheder kunne få 19.000 ekstra medarbejdere, hvis alle danske kommuner var lige så gode som de bedste til at få mennesker på kontanthjælp og anden overførselsindkomst ud i et job.

Syddjurs og Kerteminde Kommuner hører til eliten, når det handler om at få nogle af de 400.000 på overførselsindkomst ud i en virksomhed, og Dansk Arbejdsgiverforening, DA, opfordrer kommunerne til at lære af hinanden. Lige nu er mulighederne nemlig optimale ifølge Erik Simonsen, der er underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening.

- Vi oplever, at virksomheder i hele landet har svært ved at finde medarbejdere, så det er ikke bare et fænomen i Aarhus eller København. Manglen er også bredt funderet på stillinger, så det er ikke kun ingeniører, men også medarbejdere uden mange forudgående kompetencer. Baggrunden er positiv, for vi har fået 220.000 i beskæftigelse i de senere år, og så er vi optagede af at se, hvor man kan gøre noget bedre for at få endnu flere i beskæftigelse, siger Erik Simonsen.

Bedre jobindsats kan sende flere i arbejde

Dansk Arbejdsgiverforening har holdt kommunernes indsats over for ledige op mod hinanden ved at se på tal fra Jobindsats.

Hvis alle kommuner var lige så gode som de 10 bedste i landet til at få ledige på overførselsindkomst ud i job, ville de kunne få 28.500 flere danskere til at tage fat og komme i job.

En effektivisering, så alle kommuner præsterede som den bedste tredjedel gør i dag, ville sikre 19.000 nye medarbejdere til virksomhederne, og et løft af kommunerne i bunden af statistikken til gennemsnittet ville sende 8400 flere ud i job, viser DA's beregninger.

Viljen er afgørende

Beskæftigelsesministeriets undersøgelser over jobopslag uden ansøgere bekræfter, at manglen gælder hele landet og et bredt antal af brancher, og derfor har de 400.000 danskere på kontanthjælp, i fleksjob og ressourceforløb ifølge Erik Simonsen en bedre mulighed for komme i job. Men det afgørende set fra DA's side er viljen hos den enkelte.

- Sandsynligheden for, at man kommer i job, er alt andet bedre, hvis man siger "jeg kan godt tage et job", og det handler i kommunerne om at få folk i retning af arbejdsmarkedet. Det er det afgørende fundament, vurderer Erik Simonsen.

Billund og Silkeborg Kommuner har begge mange arbejdspladser med godt gang i hjulene, men har alligevel ikke fået så mange ud i job som Syddjurs Kommune og Kerteminde Kommune. Dansk Arbejdsgiverforening hæfter sig ved, at forskellene er store også i de enkelte regioner, selv om ledige kan pendle efter job ud af deres egen kommune.

- Det er ikke et vestjysk fænomen, men ret differentieret rundt omkring, og der er ret store forskelle, selv inden for korte geografiske afstande. Man kan ikke sammenligne alle kommuner, men de agerer på det samme arbejdsmarked. Når Vestas eller Danfoss for eksempel søger medarbejdere, er det ikke kun folk fra den kommune, som kan søge jobbet. Baggrundstæppet er også det samme i Herning og Holstebro, og her ser vi markante forskelle inden for ret afgrænsede geografiske områder, argumenterer Erik Simonsen.

Rudersdal ligger skidt

Dansk Arbejdsgiverforening er ikke dykket ned i årsagerne til de store forskelle fra kommune til kommune, og Erik Simonsen erkender, at udgangspunktet for jobindsatsen er forskelligt fra kommune til kommune.

- Vi har sat meget fokus på udviklingen i arbejdsstyrken, og nogen gør det måske godt i forvejen, og så er det sværere for dem at blive endnu bedre. Det forbehold skal man have med. Aabenraa Kommune ligger pænt i faldet, og den har prøvet at indrette jobindsatsen på en anden måde og investere mere i sin indsats. Det handler tit meget om ledelse, og i Nordsjælland ligger Hørsholm Kommune godt, mens Rudersdal ligger mindre godt.

- De lever jo i den samme verden, men hvorfor har man fået udviklingen i Hørsholm med 13 procent færre i et område, hvor folk heller ikke hænger på gaderne, spørger Erik Simonsen.

Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening skal postnummeret ikke definere de lediges muligheder for at komme fra overførselsindkomst til et job.

- Men der er vel forskel på at søge job på Langeland og i Hovedstadsområdet, uanset om man er sosu-assistent eller cand.scient.pol.?

- Det kan man ikke afvise, men forskellene er ret små. Der kan være vanskeligheder på Samsø, men selv på Bornholm klarer beskæftigelsen sig godt. Vi har ikke længere områder i Danmark, hvor ledigheden er høj. I hele det vestjyske område fra Thisted og ned ser vi a-kasser stort set uden ledige, så høj beskæftigelse er ikke et hovedstadsfænomen, argumenterer Erik Simonsen.

0/0

Tophistorier

Annonce
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

'Praksis-partisan' efter Produktionsskolens lukning: Vi skal stadig give de unge troen på, at de kan noget

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Flere vil i de ukendtes grav - kirkegård åbner ny afdeling med anonyme grave

Danmark

DMI varsler hedebølge: Mere end 28 grader i flere dage i træk

Indland For abonnenter

16-årige Gitte blev myrdet for 40 år siden: Morderen er aldrig fundet

Tophistorier

Vestjylland For abonnenter

Varmen og orm er værre end antallet af genudsættelser af vardelaks

Vestjylland For abonnenter

Leo fra Vemb blev 80 år: - Han var en klippe

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Vestjylland

Lystfisker langer ud efter fiskeopsynsmand, der fangede 79 laksefisk

Ringkøbing

Mildere klima stiller vestjyske æbler bedst: - Det ser fornuftigt ud, siger lokal avler

Hvide Sande

Vesterhav Syd: Snart går svejsningen af røde rør ved Holmsland Klitvej i gang

Annonce