Annonce
Vestjylland

Dømt for ulvedrab har fået 779.525 kroner i erstatning fra staten

Morten Juhl/Ritzau Scanpix
67-årig vestjyde, der mandag skal for landsretten i sag om ulvedrab, har fået stor erstatning for markskader.

Mourits Troldtoft, der i 2018 blev dømt for drab på en hunulv, har i årevis fået store summer i erstatning fra staten for skader på sine marker forårsaget af kronvildt.

Det viser en aktindsigt hos Miljø- og Fødevareministeriet i udbetalingen af erstatning for markskader.

Mourits Troldtofts erstatning i perioden beløber sig til i alt 779.525 kroner - den tredjestørste erstatning givet til en ejendom i perioden.

Samtidig med at kræve erstatning for skader forvoldt af kronvildt har vestjyden tjent penge på at udleje sin ejendom til jagt på selv samme kronvildt og brugt det som argument imod ulven nær hans ejendom.

Et af ulvens primære byttedyr er ellers det kronvildt, der har ødelagt vestjydens afgrøder.

31. marts 2017 fortalte Mourits Troldtoft til Dagbladet Holstebro-Struer, at han frygtede, at ulvens indtog ved Ulfborg ville halvere hans jagtindtægter, der beløb sig til over 100.000 kroner om året.

Mourits Troldtoft mener ikke, at han har handlet dobbeltmoralsk:

- Jeg har ikke ønsket at udnytte kronvildtet specielt. Men jeg er i den situation, at jeg har kronvildtet, og hvis du skal begrænse de skader, det giver, så er du nødt til at udnytte de muligheder, der er (for at drive jagt, red.).

- Principielt ville jeg helst nøjes med at gå på jagt selv og ikke have jægere rendende rundt på min ejendom, og faktisk modsvarer erstatningen ikke de omkostninger, jeg har, siger Mourits Troldtoft.

Spørgsmål: Så var det vel også positivt, at der kom en ulv til området, som måske kunne være med til at regulere bestanden?

- Problemet er, at de hunde, der er herude, ikke bare æder kronvildt. De æder også alt muligt andet. Og du får et samfund, der er ved at gå i opløsning over det, siger Mourits Troldtoft.

Han blev for et år siden idømt 40 dages betinget fængsel for ulvedrabet.

Dommen blev anket af både forsvarsadvokat Jan Schneider og Statsadvokaten.

Forsvarsadvokaten går efter en frifindelse, mens anklagemyndigheden omvendt har krævet straffen skærpet.

Vestre Landsret behandler sagen mandag og ventes at træffe afgørelse på onsdag.

/ritzau/

Annonce

Overblik: Ulvedrab udløste 40 dages betinget fængsel

Nye dna-undersøgelser skal afklare, om der var tale om genetisk ren ulv eller en blanding af ulv og hund.

Mandag behandler Vestre Landsret danmarkshistoriens første retssag om drab på en ulv.

Mourits Troldtoft blev i september sidste år idømt 40 dages betinget fængsel ved Retten i Herning.

Læs om forløbet her.

* Den formodede ulv blev skudt på en mark ved Ulfborg 16. april 2018 klokken 14.26.

* Det var en fotograf, der tilfældigvis befandt sig i nærheden og overværede episoden, som anmeldte det til politiet.

* Mourits Troldtoft blev efterfølgende sigtet og senere tiltalt for ulvedrabet.

* Den 67-årige mand blev tiltalt for overtrædelse af jagtloven og for at have skudt et fredet dyr.

* Domsmandsretten kendte ham skyldig i den rejste tiltale 28. september 2018.

* Han blev idømt en betinget frihedsstraf, men fik lov at beholde sit jagttegn.

* Dommen blev anket af både forsvarsadvokat Jan Schneider og anklagemyndigheden.

* Forsvarsadvokaten kræver frifindelse, blandt andet med den begrundelse at der var tale om nødværge.

* Desuden har forsvarsadvokaten rejst tvivl om, hvorvidt der var tale om en såkaldt hybridulv - en blanding af en hund og en ulv, som ikke er fredet.

* Der er foretaget nye genetiske undersøgelser, som vil blive fremlagt i landsretten.

* Statsadvokaten går omvendt efter en skærpelse af straffen.

* 26. oktober 2018 blev Mourits Troldtoft ekskluderet fra Danmarks Jægerforbund.

* Det skete med den begrundelse, at Troldtoft "har handlet til stor skade for Jægerforbundet og derfor ikke er velkommen i vores fællesskab".

* Forbundet oplyser i en skriftlig kommentar til Ritzau, at det generelt er forbundets holdning, at "grove og bevidste overtrædelser af jagtloven bør koste jagttegnet".

Kilder: Anklageskriftet, Retten i Herning, Danmarks Jægerforbund, Ritzau.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Ørskov-sagen: Flertal bakker op om undersøgelse af Trine Ørskov og moderens nye arbejde

Læserbrev

Kære transportudvalg: Det er tid til handling på Rute 15

Læserbrev: I Ringkøbing-Skjern Kommune går det godt. Vi har en lav ledighed, erhvervsmæssig vækst - og vi har lige fået bekræftet, at vi er den foretrukne feriedestination for tyske turister i Danmark. Men vi risikerer, at udviklingen stopper, hvis Christiansborg ikke tager ansvar for hele Danmarks infrastruktur. I dag holder Folketingets Transportudvalg møde, og vi har fået 15 minutter til at forklare, hvorfor det er så presserende, at Rute 15 bliver udvidet til en 2+1 vej på strækningen mellem Herning og Ringkøbing. Rute 15 er en af kommunens vigtigste livslinjer til resten af landet. Men tæt trafik, dårlig sikkerhed og tung trafik af blandt andet store vindmølletransporter, mælketankbiler og landbrugsmaskiner sænker fremkommeligheden og gør det både farligt og vanskeligt at overhale. Vi har derfor brug for en bredere, bedre og mere farbar vej. På finansloven for 2019 blev der afsat penge til en såkaldt VVM-redegørelse. Nu har vi brug for, at der også afsættes de nødvendige midler, så arbejdet med at udvide Rute 15 kan gå i gang, så snart VVM-undersøgelsen er afsluttet. I Ringkøbing-Skjern Kommune viser vi år efter år, at vi er konkurrencedygtige og omstillingsparate. Vores virksomheder har landets højeste produktivitet, og vores BNP pr. indbygger er svimlende 23 procent højere end landsgennemsnittet. Men de positive resultater kommer ikke af sig selv. På Dansk Industris måling af erhvervsvenlighed ligger Ringkøbing-Skjern Kommune på en fortjent tredjeplads. Det er vi stolte over, men vi ved også godt, at det er en tredjeplads, som det bliver svært at fastholde i de kommende år. Ikke mindst fordi infrastrukturen trækker os ned i den samlede bedømmelse. I kategorien ”Infrastruktur” ligger vi på en sølle 79. plads ud af de 93 deltagende kommuner. Virksomhederne i kommunen er afhængige af fremkommeligheden på Rute 15, og derfor efterlyser de i høj grad også bedre infrastruktur for at kunne skabe flere arbejdspladser og endnu mere vækst. I fællesskab argumenterer vi for, at hele Danmark skal kobles på den nationale infrastruktur. Vi forlanger ikke motorveje eller hurtigtog, men vi er nødt til at insistere på, at de indfaldsveje, der skal sikre, at vi kan udnytte det store potentiale, der ligger i hele Danmark bliver prioriteret på Christiansborg. Det er dét, vi vil gøre, når vi mødes med Folketingets Transportudvalg i dag.

Erhverv

Primo Tours har gæster nær karantæneramt hotel: Indtil videre skal folk bare nyde deres ferie

Ringkøbing-Skjern

Viceborgmester beder om ekstern undersøgelse i Ørskov-sag: Kan ikke leve med beskyldninger

Annonce