Annonce
Vestjylland

Dømt for ulvedrab har fået 779.525 kroner i erstatning fra staten

Morten Juhl/Ritzau Scanpix
67-årig vestjyde, der mandag skal for landsretten i sag om ulvedrab, har fået stor erstatning for markskader.

Mourits Troldtoft, der i 2018 blev dømt for drab på en hunulv, har i årevis fået store summer i erstatning fra staten for skader på sine marker forårsaget af kronvildt.

Det viser en aktindsigt hos Miljø- og Fødevareministeriet i udbetalingen af erstatning for markskader.

Mourits Troldtofts erstatning i perioden beløber sig til i alt 779.525 kroner - den tredjestørste erstatning givet til en ejendom i perioden.

Samtidig med at kræve erstatning for skader forvoldt af kronvildt har vestjyden tjent penge på at udleje sin ejendom til jagt på selv samme kronvildt og brugt det som argument imod ulven nær hans ejendom.

Et af ulvens primære byttedyr er ellers det kronvildt, der har ødelagt vestjydens afgrøder.

31. marts 2017 fortalte Mourits Troldtoft til Dagbladet Holstebro-Struer, at han frygtede, at ulvens indtog ved Ulfborg ville halvere hans jagtindtægter, der beløb sig til over 100.000 kroner om året.

Mourits Troldtoft mener ikke, at han har handlet dobbeltmoralsk:

- Jeg har ikke ønsket at udnytte kronvildtet specielt. Men jeg er i den situation, at jeg har kronvildtet, og hvis du skal begrænse de skader, det giver, så er du nødt til at udnytte de muligheder, der er (for at drive jagt, red.).

- Principielt ville jeg helst nøjes med at gå på jagt selv og ikke have jægere rendende rundt på min ejendom, og faktisk modsvarer erstatningen ikke de omkostninger, jeg har, siger Mourits Troldtoft.

Spørgsmål: Så var det vel også positivt, at der kom en ulv til området, som måske kunne være med til at regulere bestanden?

- Problemet er, at de hunde, der er herude, ikke bare æder kronvildt. De æder også alt muligt andet. Og du får et samfund, der er ved at gå i opløsning over det, siger Mourits Troldtoft.

Han blev for et år siden idømt 40 dages betinget fængsel for ulvedrabet.

Dommen blev anket af både forsvarsadvokat Jan Schneider og Statsadvokaten.

Forsvarsadvokaten går efter en frifindelse, mens anklagemyndigheden omvendt har krævet straffen skærpet.

Vestre Landsret behandler sagen mandag og ventes at træffe afgørelse på onsdag.

/ritzau/

Annonce

Overblik: Ulvedrab udløste 40 dages betinget fængsel

Nye dna-undersøgelser skal afklare, om der var tale om genetisk ren ulv eller en blanding af ulv og hund.

Mandag behandler Vestre Landsret danmarkshistoriens første retssag om drab på en ulv.

Mourits Troldtoft blev i september sidste år idømt 40 dages betinget fængsel ved Retten i Herning.

Læs om forløbet her.

* Den formodede ulv blev skudt på en mark ved Ulfborg 16. april 2018 klokken 14.26.

* Det var en fotograf, der tilfældigvis befandt sig i nærheden og overværede episoden, som anmeldte det til politiet.

* Mourits Troldtoft blev efterfølgende sigtet og senere tiltalt for ulvedrabet.

* Den 67-årige mand blev tiltalt for overtrædelse af jagtloven og for at have skudt et fredet dyr.

* Domsmandsretten kendte ham skyldig i den rejste tiltale 28. september 2018.

* Han blev idømt en betinget frihedsstraf, men fik lov at beholde sit jagttegn.

* Dommen blev anket af både forsvarsadvokat Jan Schneider og anklagemyndigheden.

* Forsvarsadvokaten kræver frifindelse, blandt andet med den begrundelse at der var tale om nødværge.

* Desuden har forsvarsadvokaten rejst tvivl om, hvorvidt der var tale om en såkaldt hybridulv - en blanding af en hund og en ulv, som ikke er fredet.

* Der er foretaget nye genetiske undersøgelser, som vil blive fremlagt i landsretten.

* Statsadvokaten går omvendt efter en skærpelse af straffen.

* 26. oktober 2018 blev Mourits Troldtoft ekskluderet fra Danmarks Jægerforbund.

* Det skete med den begrundelse, at Troldtoft "har handlet til stor skade for Jægerforbundet og derfor ikke er velkommen i vores fællesskab".

* Forbundet oplyser i en skriftlig kommentar til Ritzau, at det generelt er forbundets holdning, at "grove og bevidste overtrædelser af jagtloven bør koste jagttegnet".

Kilder: Anklageskriftet, Retten i Herning, Danmarks Jægerforbund, Ritzau.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Udvikling: Det er vores butik - vi har selv skabt den

Læserbrev: I eftersommeren 2018 mistede vi i Stauning vores brugsforening, hvor folk havde handlet gennem mere end 100 år. Tankstationen lukkede også. Det var en ringe trøst, at COOP-koncernen – tilsyneladende uden mange tanker om sine dybeste rødder – var i gang med at lade sine brugser i en lang række landsbyer gå konkurs. Som én af os i Stauning med velplaceret ironi udtrykte det: ’Det er da vist ligesom en so, der æder sine egne grise’. Men ulykken tog ikke gå-på-modet fra os. Tværtimod var der folk i Stauning, som omgående tog initiativet. De gik på med krum hals. De samlede Staunings kræfter. De fik ting til at ske. Der er nemlig det ved det, at det dér med at få noget til at ske - det ligger nærmest indbygget i Staunings DNA. Derfor skete det, at vi allerede i foråret 2019 – bare et halvt år efter brugsens lukning – kunne byde benzinselskabet Go’on velkommen til Stauning. Biler begyndte igen at dreje ind. Der var igen aktivitet. Og nu på lørdag, 23. november, sker der det, at vores nye købmand kan byde os velkommen – og vi ham – i en topmoderne dagligvareforretning, der er gennemgribende renoveret fra A til Z af professionelle håndværkere. Herudover har mange forskellige frivillige bidraget med oprydning, rengøring, opstilling af inventar - og sat 2500 varenumre på de rette hylder efter købmandens anvisninger. Det er mærkeligt at tænke på – ja, egentligt fantastisk, alt det der er nået på godt et år i et gnidningsløst og humørfyldt samarbejde. Det hele er nået, takket være stauningboernes kæmpeindsats, også økonomisk. Lige efter brugsens lukning strittede initiativerne naturligt nok lidt i alle retninger. Set udefra lignede det måske lidt situationen, når man kradser lidt med en pind i en myretue. Men ligesom myrer hurtigt organiserer sig og får skaderne repareret, når ødelæggelsens pind har kradset i deres tue, så samlede også Stauning sig hurtigt om det væsentlige: nemlig at få samlet økonomi nok til at købe det gamle nedlagte mejeri midt i byen, hvor brugsen havde butik fra omkring 1970. Og selve målet, det lå fast helt fra starten: senest ved udgangen af 2019, så skulle der igen være dagligvarebutik her i Stauning. At det mål er nået, det siger noget meget vigtigt om Stauning. Først og fremmest siger det, at vi er i stand til at samle os og stå sammen for at få ting til at ske. Men ligeså vigtigt: i Stauning har vi folk iblandt os, der besidder de mange vidt forskellige kompetencer, der gør det muligt at tingene faktisk også kommer til at ske – bliver til virkelighed. Det skal vi huske at fortælle hinanden, når vi går rundt og handler med vores nye købmand i vores nye butik. For den fortælling er en vigtig del af vores fælles historie. Den må vi aldrig glemme. Ligesom den gamle brugsforening, som vore forgængere for 100 år siden gik sammen om at skabe, blev en vigtig del af deres fælles historie. Men nu er det vores butik. Vi har selv skabt den. Den er vores værk. Det var os, der fik det til at ske. Uden os, så var vores butik der ikke. Og uden os – så er butikken der ikke! Det er også værd at minde hinanden om. Butikken har brug for os. Og vi har brug for butikken. Det var jo derfor, vi sørgede for, at den kom.

Annonce