Annonce
112

Dødsulykke: Uopmærksom bilist idømt dagbøder

Bilisten er blevet idømt dagbøder og en betinget frakendelse af kørekortet. Foto: Scanpix/Iris
Det kostede en mand livet, da en bilist skulle slukke for sin GPS.

SPJALD: En 75-årig mand fra Spjald tog øjnene af landevejen et kort øjeblik for at slukke for sin GPS, da han 29. juni i år kørte ad Skjernvej ved Ørnhøj. Uopmærksomheden blev fatal og kostede en 64-årig mandlig cyklist fra Vildbjerg livet.

Mens den 75-årige, der var på vej hjem fra et besøg i Holstebro, slukkede GPS’en, trak hans bil mod højre og kørte ud over den brede, hvide kantlinje. Det skete samtidig med, at han overhalede den 64-årige mand, der cyklede i samme retning. Cyklisten blev ramt bagfra med en fart på mellem 63 og 71 kilometer i timen. Han røg op på motorhjelmen og hen over taget på bilen.

Den 75-årige forklarede ved retten i Herning for nyligt, at han standsede med det samme og ville hjælpe cyklisten, men at han var så chokeret, at han ikke var i stand til det. Andre trådte til, og der blev sendt en lægehelikopter til stedet, men cyklistens kvæstelser var så voldsomme, at han afgik ved døden.

Annonce

Første uheld

Allerede straks efter uheldet indrømmede den 75-årige, at han havde været uopmærksom, og det stod han ved i retten, hvor han både var tiltalt for overtrædelse af færdselsloven §118 for ikke at udvise agtpågivenhed i trafikken og af straffelovens §241 for uagtsomt manddrab.

Her forklarede han også, at han har haft kørekort, siden han var 18 år, og at han aldrig tidligere har været involveret i en ulykke.

Dommeren valgte at idømme den 75-årige mand 20 dagbøder af 300 kroner og en betinget frakendelse af kørekortet i tre år, ligesom han skal betale sagens omkostninger.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce