x
Annonce
Danmark

Podcast: Dødsensfarligt terræn skræmte ikke eventyreren Magnus - Var tæt på døden i New Zealand

Det er alment kendt blandt danske og udenlandske eventyrere, at New Zealands vildnis er et farligt sted at tage på eventyr, hvis du rejser alene og vil udforske den smukke natur.

Klimaet er uforudsigeligt, og terrænet er drilsk, og det var formentlig også en kombination af begge dele, der i 2019 kostede den 21-årige dansker, Jonas Leegaard Sørensen livet på trods af, at han var meget velforberedt.

Alligevel er der hvert år danskere, der rejser alene til New Zealand og tager på eventyr. En af dem er 29-årige Magnus Nielsen-Man, der i dagens podcast fortæller om, hvad der driver ham, hvad der gjorde ham bange, da han rejste alene i New Zealand, og hvorfor han ikke kan undvære de eventyr, der en gang imellem er dødsensfarlige.

Her er en af de floder Magnus Nielsen-Man krydsede under sin rejse i den new Zealandske jungle.
Privatfoto: Magnus Nielsen-Man
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Stemmer fra coronalandet: Såvejr, savn og mangel på svar

Leder For abonnenter

De hjælper bare for at hjælpe: Det er Danmark, når vi er bedst

Vi har jo oplevet anmeldere, der er kommet galt afsted ved at mene noget om bøger, de ikke har læst, og om koncerter, de ikke har hørt. Derfor denne varedeklaration: TV2’s ”Danmark står sammen” blev først sendt efter, at denne avis gik i trykken. Alligevel siger vi: Hvor var det godt. Det handlede nemlig om Danmark, når det er bedst, og om de danskere, der er bedst. Dem, der uden kold kalkule gør noget for deres medborgere. Vi har dem også til hverdag. Hundredtusindvis af frivillige i foreninger og socialt arbejde, men nu popper endnu flere op. Allermest selvfølgelig vores helte i sundhedssektoren suppleret af de tusinder af pensionerede læger og sygeplejersker, der sammen med medicinstuderende melder sig til tjeneste. De, der bringer mad til isolerede. Skolelæreren fra Varde, der kører rundt og hilser på sine elever. De, der arrangerer fællessang i baggårdene. Alle de, som på utallige måder hjælper bare for at hjælpe. Det er ikke bare godt. Det er også rørende, fordi det rammer lige i hjertet af det fællesskab, der trives i bedste velgående trods mange forfaldsmyter om, at vi lever i egoistiske tider. Og det er bare mere bevægende, når nogen gør og opnår noget sammen, end når det sker hver for sig. Vi kender det også fra sport. Det er enestående, når Viktor Axelsen og Mads Pedersen bliver verdensmestre med ketsjer og på cykel, men det giver ikke rigtigt en klump i halsen og fugt i øjenkrogen. Det gør det derimod, når vores håndboldmænd går amok i glæde over at være blevet verdensmestre, eller for den sags skyld, når et hold fodbolddrenge skriger glæden ud over at have vundet deres kreds i den laveste række. Fordi de hver især har gjort deres yderste for at vinde noget sammen. Sådan er det i hvert fald for denne skribent. Formentlig har mange andre det på samme måde. Det rører hjertet, når vi gør noget sammen og for hinanden. Derfor var det et fremragende program, TV2 sendte i aftes om et Danmark, der står sammen.

Annonce