Annonce
Ringkøbing-Skjern

Dårlig landbrugsjord ud af produktion: Landboforenings-formand glad for grøn fond i finanslov

DN og dansk landbrug vil gerne tage flere lavbundsarealer ud af produktion - hvis det kan ske som led i en multifunktionel jordfordeling. I sommer var DN's formand således på besøg i Tim for at høre nærmere om mulighederne. Fra venstre Lars Danielsen, Maria Reumert Gjerding, Martin Merrild, Henk Altena og Martin Kjær. Arkivfoto: Poul Osmundsen.
Søren Christensen, Vestjysk Landboforening, vil gerne være med til at udtage lavbundsjord; arealerne vil eventuelt kunne bruges til græsproduktion, mener formanden.

RINGKØBING-SKJERN: Der er masser af lavbundsjord i Ringkøbing-Skjern Kommune. Derfor glæder formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, sig over den nye grønne fond, der er en følge af den splinternye finanslov.

- Det er den rigtige vej at gå. Alt for længe har vi plantet efterafgrøde på efterafgrøde på efterafgrøde; men vi kan ikke blive ved med at tilplante arealerne, siger Søren Christensen.

Regeringen og støttepartierne har valgt at afsætte 200 millioner kroner om året de næste 10 år - altså i alt to milliarder kroner - til en grøn fond.

Dermed imødekommer de både Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer, der i februar kom med et stort fælles udspil, der netop havde udtagning af landbrugsjord gennem såkaldt "multifunktionel jordfordeling" som omdrejningspunkt.

Det er en form for jordfordeling, der sammentænker landbrugsproduktion med blandt andet biodiversitet, klimagasreduktion, klimatilpasning, ammoniakudfordring, kvælstofreduktion, friluftsliv samt landdistriktsudvikling.

Hvis lavbundsjorden tages ud af omdriften, drænene stoppes, og der i stedet dyrkes græs på arealerne, tilføres jorden mindre ilt ved, at vandstanden hæves. Nedbrydningen af jordens kulstofindhold sker derved langsommere eller ophører helt, hvormed der udledes færre drivhusgasser.

Annonce

Tilfredse organisationer

I en pressemeddelelse fra Danmarks Naturfredningsforening udtaler DN-præsident Maria Reumert Gjerding, at hun er "meget glad" for finanslovaftalen og ikke mindst den grønne fond.

- Hovedproblemet for vores natur er, at den mangler plads. Derfor er det så vigtigt, at vi nu kommer i gang med at udtage landbrugsjord og give det tilbage til naturen. 200 millioner om året er en god start, siger hun.

Søren Christensen er enig.

- Jeg ser positivt på, at vi nu kan tage arealer ud, der er svære at dyrke. I stedet kan det være, at vi skal have større græsarealer; græs vil i fremtiden kunne bruges til fremstilling af protein og biogas, siger han til Dagbladet.

Han er også godt tilfreds med, at DN og Landbrug & Fødevarer har kunnet komme med et fælles udspil.

- Vi samarbejder om de ting, vi kan, og det ser jeg som en fordel, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Annonce