Annonce
Ringkøbing-Skjern

Dårlig landbrugsjord ud af produktion: Landboforenings-formand glad for grøn fond i finanslov

DN og dansk landbrug vil gerne tage flere lavbundsarealer ud af produktion - hvis det kan ske som led i en multifunktionel jordfordeling. I sommer var DN's formand således på besøg i Tim for at høre nærmere om mulighederne. Fra venstre Lars Danielsen, Maria Reumert Gjerding, Martin Merrild, Henk Altena og Martin Kjær. Arkivfoto: Poul Osmundsen.
Søren Christensen, Vestjysk Landboforening, vil gerne være med til at udtage lavbundsjord; arealerne vil eventuelt kunne bruges til græsproduktion, mener formanden.

RINGKØBING-SKJERN: Der er masser af lavbundsjord i Ringkøbing-Skjern Kommune. Derfor glæder formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, sig over den nye grønne fond, der er en følge af den splinternye finanslov.

- Det er den rigtige vej at gå. Alt for længe har vi plantet efterafgrøde på efterafgrøde på efterafgrøde; men vi kan ikke blive ved med at tilplante arealerne, siger Søren Christensen.

Regeringen og støttepartierne har valgt at afsætte 200 millioner kroner om året de næste 10 år - altså i alt to milliarder kroner - til en grøn fond.

Dermed imødekommer de både Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer, der i februar kom med et stort fælles udspil, der netop havde udtagning af landbrugsjord gennem såkaldt "multifunktionel jordfordeling" som omdrejningspunkt.

Det er en form for jordfordeling, der sammentænker landbrugsproduktion med blandt andet biodiversitet, klimagasreduktion, klimatilpasning, ammoniakudfordring, kvælstofreduktion, friluftsliv samt landdistriktsudvikling.

Hvis lavbundsjorden tages ud af omdriften, drænene stoppes, og der i stedet dyrkes græs på arealerne, tilføres jorden mindre ilt ved, at vandstanden hæves. Nedbrydningen af jordens kulstofindhold sker derved langsommere eller ophører helt, hvormed der udledes færre drivhusgasser.

Annonce

Tilfredse organisationer

I en pressemeddelelse fra Danmarks Naturfredningsforening udtaler DN-præsident Maria Reumert Gjerding, at hun er "meget glad" for finanslovaftalen og ikke mindst den grønne fond.

- Hovedproblemet for vores natur er, at den mangler plads. Derfor er det så vigtigt, at vi nu kommer i gang med at udtage landbrugsjord og give det tilbage til naturen. 200 millioner om året er en god start, siger hun.

Søren Christensen er enig.

- Jeg ser positivt på, at vi nu kan tage arealer ud, der er svære at dyrke. I stedet kan det være, at vi skal have større græsarealer; græs vil i fremtiden kunne bruges til fremstilling af protein og biogas, siger han til Dagbladet.

Han er også godt tilfreds med, at DN og Landbrug & Fødevarer har kunnet komme med et fælles udspil.

- Vi samarbejder om de ting, vi kan, og det ser jeg som en fordel, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Tyve stjal smykker ved villaindbrud i Skjern

Læserbrev

Udbud af ambulancekørsel: Den gode idé opstår i samarbejdet

Læserbrev: I løbet af januar tager Region Midtjylland vigtige skridt i retning af at fastlægge fremtidens ambulancekørsel, når der tages stilling til det kommende udbud af kørslen. Der er meget på spil i regionsrådets måde at skrue udbuddet sammen på: Grundlæggende spørgsmål om, hvilken pris og kvalitet borgerne kan få for skattekronerne i de kommende år, og mulighederne for at bruge offentlig-privat samarbejde som driver for innovation i den offentlige sektor. I disse år går en stor generation på pension med udsigt til at leve længere, og færre er tilbage til at forsørge flere. Lige som vi står overfor udfordringer med at få sundhedskronerne til at række, fordi folk lever længere, og flere får kroniske sygdomme. Der er med andre ord grundlag for at tænke nyt og bruge det store potentiale, der ligger i samarbejdet mellem sektorerne, til at få mere for pengene og levere ny og innovative løsninger. De gode ideer og intelligente løsninger på sundhedsområdet er allerede mange – og regionerne er grundlæggende gode til at række ud til offentlig-privat samarbejde i udviklingen af nye innovative teknologier og måder at løse sundhedsudfordringen på. Historisk gælder det også indenfor det akutte og det præhospitale område, hvor vi har set forsøg med el-køretøjer, kunstig intelligens, stabilisering eller færdigbehandling af KOL-patienter. Og mange nye tiltag er for længst implementeret, som for eksempel den elektroniske patientjournal, der optimerer patientforløbet, eller EKG taget allerede i ambulancen, som sikrer, at hjertepatienter kommer til det rigtige hospital. Langt flere bliver i dag hjulpet hurtigere og bedre, fordi den fælles innovation fungerer. Region Midt står overfor de kommende udbud på ambulanceområdet, og her har regionen gode muligheder for at stille krav i udbud til andet og mere end blot økonomien. Udbud bliver dermed en vej til at omsætte innovationen og de smarte løsninger hos leverandørerne til realitet til gavn for borgerne. Man behøver ikke se længere end til Norge, hvor flere kommuner gik sammen om at stille krav om CO2-neutrale byggepladser til leverandørerne i forbindelse med et stort fælles byggeri. På den måde kommer offentlige økonomiske muskler i spil og bliver en driver for innovationen. På samme måde har Region Midtjylland med udbuddet gode muligheder for at skubbe på innovation på sundhedsområdet til patienternes og borgernes fordel.

Annonce