Annonce
Sport

Tom Dumoulin forlader Sunweb og skifter til Jumbo-Visma

Luk Benies/Ritzau Scanpix

Tom Dumoulin skifter hold og forlader Sunweb. Det oplyser Sunweb mandag. Han skifter til Jumbo-Visma.

Cykelrytteren Tom Dumoulin skifter hold og forlader Sunweb og fortsætter i stedet karrieren hos Jumbo-Visma. Det oplyser cykelholdene mandag.

- Efter skuffelsen over at have misset Touren begyndte jeg at overveje, at et nyt miljø ville være forfriskende. Derfor besluttede jeg at reagere på interessen fra andre hold.

- Der var mange gode tilbud, og i denne fase i min karriere har jeg følt, at tiden var inde, siger Tom Dumoulin til Sunwebs hjemmeside.

Jumbo-Visma har på en video på Twitter afsløret, at Dumoulin bliver kommende rytter på holdet.

- Vi har en drøm. Så fra nu af kæmper vi ikke mod hinanden, men sammen. For den samme drøm, skriver Jumbo-Visma på Twitter og tilføjer: #hallotom.

Den 28-årige profil har generelt haft en skuffende sæson. Han styrtede på 4. etape af Giro d'Italia og udgik dagen efter med store smerter.

Siden forsøgte han at blive klar til Tour de France, men en mindre operation i knæet få uger før Touren forpurrede muligheden for at stille til start i en konkurrencedygtig forfatning.

Tidligere i karrieren har han fejret store triumfer. Han vandt Giroen i 2017 og har vundet fire etaper i samme løb.

I 2018 blev han nummer to i Tour de France efter Geraint Thomas, og han har i løbet af karrieren vundet tre etaper i verdens største cykelløb.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

De små snublesten - og det brændende spørgsmål til dig, der skændede gravstenene

Når du læser disse linjer, er jeg på vej mod Berlin. Engang Hitlers heilende nazi-inferno af en by. Senere en delt by, hvor murens iskolde zigzag-ar adskilte familier og venner. I dag en hjertelig og åben by, som - parallelt med alt det sprudlende og sjove - hele tiden minder verden om fortidens grusomheder. Berlin er byen, hvor mange tusinde Stolpersteine, snuble-sten, sætter små messing-mindesmærker i fortovene. Hver eneste sten er et minde over ét af de myrdede ofre for nazisterne. Messingstenene ligger foran de huse, hvor ofrene boede. På dem står der meget lidt og forfærdeligt meget: Et navn. En fødselsdato. En deportationsdato. Stedet for mordet: Auschwitz, Neuengamme, Sachsenhausen eller hvad dødsfabrikkerne ellers hed. Også på andre måder minder Berlin og Tyskland hele tiden sig selv og os andre om det, der aldrig må glemmes og aldrig må gentages. Som i den 19.000 kvadratmeter store 'skov' af betonsøjler, der er rejst tæt ved Brandenburger Tor til minde om de myrdede jøder. Som på Gleis 17 på S-bahnstation Grünewald - perronen, hvorfra nazisterne deporterede deres ofre direkte til udryddelseslejrene. Som i det jødiske museum, hvor arkitektur og udstilling i forening gør den besøgende svimmel og kvalm. Som gennem sporene efter Berlinmuren; spor, som man igen kun ser, hvis man kigger ned på fortovet netop der, hvor zigzag-arret er markeret. Over gadeplan er Øst- og Vestberlin i dag mange steder svære at skelne fra hinanden. Det samme er vi mennesker, når vi kigger ordentligt på hinanden. Er du jøde, asatroende eller grundtvigianer? Buddhist? Missionsk? Muslim? Katolik? Ateist? Hvad du end tror eller ikke tror på; uanset din hudfarve og din herkomst - så er du et menneske. Du skal behandles som ét, ligesom du skal behandle andre som netop det, de er: Mennesker. Tysklands mange 'Denkmahls' holder erindringens sår åbne for de, der tør røre ved dem. Når jeg om lidt går rundt i Berlin, vil jeg som altid kigge ned mod snublestenene i respekt for dem, der blev myrdet. Når jeg ser op igen, ville jeg gerne - ansigt til ansigt - møde ét af de mennesker, der valgte at markere Krystalnatten ved at skænde jødiske gravsten med maling og klistre nazistiske jødestjerner på postkasser. Dybest set har jeg bare ét spørgsmål: Hvorfor?

Annonce