Annonce
Udland

Cuba benåder flere end 2600 fanger for god opførsel

Yamil Lage/Ritzau Scanpix
Cuba, der er et af de lande med den største andel af fængslede borgere, frigiver nu et stort antal fanger.

Cuba benåder 2604 fanger, hvilket er det største antal fanger, der er blevet frigivet i landet siden 2015.

Det skriver den statsejede avis Ganma fredag.

Cubas statsråd har taget beslutningen baseret på fangernes opførsel, den allerede afsonede tid, typen af forbrydelse og fangernes sundhedstilstand.

Kvinder, unge og ældre skal især være blevet tilgodeset, oplyser myndighederne.

Omvendt er der ikke blevet benådet nogen fanger, som har begået drab, voldtægt, børnemishandling, narkosmugling eller korruption.

De cubanske myndigheder offentliggør sjældent data om, hvor stor en andel af befolkningen der sidder bag tremmer.

I 2012 var 57.337 personer ud af en befolkning på 11,2 millioner indbyggere angiveligt fængslet.

I så fald placerer det Cuba på en sjetteplads over lande med den største andel af fængslede borgere, oplyser Instituttet for Kriminalpolitisk Research i London.

Menneskerettighedsgruppen Cuban Prisoners Defenders i Madrid anslår, at det reelle antal indsatte i Cuba er langt højere.

Gruppen vurderer, at omkring 123.000 cubanere på nuværende tidspunkt sidder fængslet. Det vil svare til en procent af den samlede befolkning.

Cuba har benådet tusindvis af fanger de seneste år - i særdeleshed forud for besøg af paven.

I slutningen af 2016 blev 787 fanger benådet, efter at pave Frans havde opfordret det cubanske statsråd til at vise barmhjertighed.

Tusindvis af cubanere sidder fængslet for "prækriminel social farlighed".

Ifølge Cuban Prisoners Defenders er det en forbrydelse, som magthaverne bruger til at tøjle enhver form for politisk afvigelse.

Den caribiske østat godkendte i februar en ny forfatning. Den giver fortsat Cubas Kommunistiske Parti monopol som det eneste autoriserede parti i landet.

Derudover fastslår forfatningen, at socialismen fortsat er landets fundament.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce