Annonce
Sport

Corts brækkede lillefinger hærger hele kroppen

Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix
Magnus Cort er mærket af sit styrt tidligere i Tour de France. Smerter får ham til at sidde skævt på cyklen.

Magnus Cort slap med et lille brud på den ene lillefinger, da han var involveret i et styrt på Tour de Frances 4. etape, men for en cykelrytter er den slags mere alvorligt end som så.

En uge efter uheldet er den danske Astana-rytter godt mørbanket. På tirsdagens hviledag værkede det flere steder i kroppen.

- Det med lillefingeren sætter sig i hele kroppen. Jeg sidder skævt på cyklen.

- Det er specielt i perioder, hvis vi kører nedad eller på dårlig vej, så er jeg nødt til at læne mig meget over på højre hånd. Og så kommer jeg selvfølgelig til at sidde noget skævt, siger Magnus Cort.

Han har fået tapet den brækkede finger sammen med ringfingeren ved siden af for at give lidt støtte. Men når han skal bremse, skal lillefingeren i aktion. Og det skal man trods alt temmelig tit i et cykelløb.

- Vi har joket med, at vi måske kan bytte om på bremserne, så jeg skal bremse med den anden hånd. Men jeg tror nu, det tager lang tid at vænne sig til, siger Magnus Cort.

Den 26-årige bornholmer er en af Jakob Fuglsangs vigtigste hjælpere, men helt på toppen er han ikke her ti etaper inde i Tour de France.

- Jeg har også haft lidt med knæet, siden jeg styrtede. Vi holder det i skak indtil videre, så nu må vi se, lyder det fra Magnus Cort.

Han blev sidste år den første danske Tour-etapevinder i ni år, da han triumferede på 15. etape til Carcassonne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Annonce