Annonce
Sport

Corts brækkede lillefinger hærger hele kroppen

Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix
Magnus Cort er mærket af sit styrt tidligere i Tour de France. Smerter får ham til at sidde skævt på cyklen.

Magnus Cort slap med et lille brud på den ene lillefinger, da han var involveret i et styrt på Tour de Frances 4. etape, men for en cykelrytter er den slags mere alvorligt end som så.

En uge efter uheldet er den danske Astana-rytter godt mørbanket. På tirsdagens hviledag værkede det flere steder i kroppen.

- Det med lillefingeren sætter sig i hele kroppen. Jeg sidder skævt på cyklen.

- Det er specielt i perioder, hvis vi kører nedad eller på dårlig vej, så er jeg nødt til at læne mig meget over på højre hånd. Og så kommer jeg selvfølgelig til at sidde noget skævt, siger Magnus Cort.

Han har fået tapet den brækkede finger sammen med ringfingeren ved siden af for at give lidt støtte. Men når han skal bremse, skal lillefingeren i aktion. Og det skal man trods alt temmelig tit i et cykelløb.

- Vi har joket med, at vi måske kan bytte om på bremserne, så jeg skal bremse med den anden hånd. Men jeg tror nu, det tager lang tid at vænne sig til, siger Magnus Cort.

Den 26-årige bornholmer er en af Jakob Fuglsangs vigtigste hjælpere, men helt på toppen er han ikke her ti etaper inde i Tour de France.

- Jeg har også haft lidt med knæet, siden jeg styrtede. Vi holder det i skak indtil videre, så nu må vi se, lyder det fra Magnus Cort.

Han blev sidste år den første danske Tour-etapevinder i ni år, da han triumferede på 15. etape til Carcassonne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Udbud af ambulancekørsel: Den gode idé opstår i samarbejdet

Læserbrev: I løbet af januar tager Region Midtjylland vigtige skridt i retning af at fastlægge fremtidens ambulancekørsel, når der tages stilling til det kommende udbud af kørslen. Der er meget på spil i regionsrådets måde at skrue udbuddet sammen på: Grundlæggende spørgsmål om, hvilken pris og kvalitet borgerne kan få for skattekronerne i de kommende år, og mulighederne for at bruge offentlig-privat samarbejde som driver for innovation i den offentlige sektor. I disse år går en stor generation på pension med udsigt til at leve længere, og færre er tilbage til at forsørge flere. Lige som vi står overfor udfordringer med at få sundhedskronerne til at række, fordi folk lever længere, og flere får kroniske sygdomme. Der er med andre ord grundlag for at tænke nyt og bruge det store potentiale, der ligger i samarbejdet mellem sektorerne, til at få mere for pengene og levere ny og innovative løsninger. De gode ideer og intelligente løsninger på sundhedsområdet er allerede mange – og regionerne er grundlæggende gode til at række ud til offentlig-privat samarbejde i udviklingen af nye innovative teknologier og måder at løse sundhedsudfordringen på. Historisk gælder det også indenfor det akutte og det præhospitale område, hvor vi har set forsøg med el-køretøjer, kunstig intelligens, stabilisering eller færdigbehandling af KOL-patienter. Og mange nye tiltag er for længst implementeret, som for eksempel den elektroniske patientjournal, der optimerer patientforløbet, eller EKG taget allerede i ambulancen, som sikrer, at hjertepatienter kommer til det rigtige hospital. Langt flere bliver i dag hjulpet hurtigere og bedre, fordi den fælles innovation fungerer. Region Midt står overfor de kommende udbud på ambulanceområdet, og her har regionen gode muligheder for at stille krav i udbud til andet og mere end blot økonomien. Udbud bliver dermed en vej til at omsætte innovationen og de smarte løsninger hos leverandørerne til realitet til gavn for borgerne. Man behøver ikke se længere end til Norge, hvor flere kommuner gik sammen om at stille krav om CO2-neutrale byggepladser til leverandørerne i forbindelse med et stort fælles byggeri. På den måde kommer offentlige økonomiske muskler i spil og bliver en driver for innovationen. På samme måde har Region Midtjylland med udbuddet gode muligheder for at skubbe på innovation på sundhedsområdet til patienternes og borgernes fordel.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Skatteborgerne skal se aftalerne: Kommunen betalte én million for lokaler, men brugte kun for 700.000

Annonce