Sport

Cort skal have spidset albuerne til klassikersæsonen

Positionskamp er ikke blandt Magnus Corts forcer, men den er nødvendig, hvis der skal klassikersejre på cv'et.

Danske Magnus Cort er både holdbar og hurtig på Europas landeveje, hvilket gør ham til en oplagt klassikerrytter, men gode ben er ikke altid nok, når forårets klassikere skal afgøres blandt verdens bedste cykelryttere.

For at sidde fremme på stigninger, brostensstykker og grusveje skal man være klar til at møve sig frem blandt holdkammerater og modstandere.

Det ved 26-årige Magnus Cort, om end det ikke er en af hans forcer.

I årets første cykelmonument, Milano-Sanremo, der køres lørdag, er Astanas bornholmske es udset som kaptajn.

Men når Cort skal bokse sig frem i favoritgrupperne, får han ofte problemer. Det mener Lars Michaelsen, der er sportsdirektør hos Astana.

- Han bliver enten fanget for langt tilbage eller bruger for meget energi på at køre ude i vinden, siger Michaelsen.

- Hvis han skal sidde med, når Peter Sagan, Greg Van Avermaet og de andre gode drenge kører ind på stigningerne, skal han være en hårdere hund, end han er i dag.

- Du skal tage den plads, som du bestemmer, er din, lyder det fra sportsdirektøren.

Magnus Cort er klar over, at han kan forbedre sig på det punkt.

- Det er rigtig nok. Jeg kan godt lide at komme ud i vinden og få lidt plads omkring mig. Det er en svær disciplin, det synes jeg, siger Cort.

Til forskel fra sidste år har Cort ikke Michael Valgren ved sin side i forårsklassikerne. Thyboen valgte før sæsonen at skifte Astana ud med Dimension Data.

Det giver Cort større ansvar. Men også større muligheder.

Han betragter sig selv som en af "spydspidserne" i forårsløbene, og derfor gælder det om at bruge kræfterne rigtigt.

- Nogle gange bliver løbene jo vundet ved at køre langt udefra. Så det kan man sagtens. Men det er klart, at jeg ikke skal være bange for, at vi kommer til at være en flok holdkammerater, der falder over hinanden i finalen.

- Jeg skal kun køre, når jeg tror, det er bedst for mig selv.

Cort har gode erfaringer fra det udmarvende Milano-Sanremo. For to år siden kørte han over stregen som nummer 11, og sidste år fik han en ottendeplads.

291 kilometer venter rytterne i klassikeren, som ofte afgøres på stigningen Poggio, der møder favoritterne som en mur kort før mål.

Forventningen i år er at kravle endnu længere op ad resultatlisten for Magnus Cort.

Bedømt ud fra sidste uges Paris-Nice, er der gode chancer for en dansk topplacering. Her triumferede Cort på 4. etape, da han satte de andre ryttere i et udbrud på den sidste kilometer.

Magnus Cort får selskab af landsmanden Jonas Gregaard på Astana-holdet i det italienske endagsløb.

/ritzau/

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Flere vil i de ukendtes grav - kirkegård åbner ny afdeling med anonyme grave

Danmark

DMI varsler hedebølge: Mere end 28 grader i flere dage i træk

Ringkøbing IF For abonnenter

RIF jagtede to angribere – nu ser det svært ud: Realistisk set tror jeg ikke på det, siger sportschef

Vestjylland For abonnenter

Varmen og orm er værre end antallet af genudsættelser af vardelaks

Vestjylland For abonnenter

Leo fra Vemb blev 80 år: - Han var en klippe

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Vestjylland

Lystfisker langer ud efter fiskeopsynsmand, der fangede 79 laksefisk

Ringkøbing

Mildere klima stiller vestjyske æbler bedst: - Det ser fornuftigt ud, siger lokal avler

Hvide Sande

Vesterhav Syd: Snart går svejsningen af røde rør ved Holmsland Klitvej i gang

Annonce