Annonce
Sport

Cort: Fuglsang kom glidende på maven ud af rundkørslen

Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix

Magnus Cort så på tætteste hold, hvordan Jakob Fuglsang kom kurende hen ad asfalten ud af en rundkørsel.

Magnus Cort kunne godt se, at den var slem, da Jakob Fuglsang styrtede på 16. etape af Tour de France.

Astana-holdkammeraten havde taget en heldigere rute uden om en rundkørsel med omkring 26 kilometer til mål, da han fik øje på Fuglsang kort efter styrtet.

- Jeg så ikke præcist, hvad der skete. Jeg kom den anden vej rundt i rundkørslen og så bare, at han kom glidende på maven ud af rundkørslen, siger Magnus Cort til TV2.

Fuglsang udgik på grund af store smerter efter styrtet, men Astana meldte senere ud på Twitter, at intet er brækket på Fuglsang.

Til den samlede presse fortalte Cort, at feltet ellers kørte med bred front på det tidspunkt.

- Feltet var med bred front, men stadig med lidt stress på, fordi der var sidevind, men man kunne godt fornemme, at ingen havde lyst til at udnytte det, siger Cort.

Kort efter styrtet var Cort i stand til at konstatere, at Fuglsang var færdig i dette års Tour.

- Jeg kunne godt se, han havde slået sig. Jeg tog mig af hans cykel. Den havde tabt kæden. Han sagde ikke så meget. Jeg kunne godt se, det ikke var sjovt.

- Da han tog hjelmen af, lignede han ikke en mand, der var lige ved at sætte sig op på cyklen og jagte det tabte tilbage igen, forklarer Cort.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det lyder godt, men: De passer ikke på Danmark

Det er så let at stille sig op og sige, at ”jeg passer på Danmark”. Det lyder godt. Man virker handlekraftig. Men når man som Mette Frederiksen er statsminister, har man andre forpligtelser end at gå med de nemme og populære løsninger, som hun gjorde, da hun præsenterede regeringens bud på, hvordan vi forhindrer terrordømte i at planlægge og udføre mere terror, når de er sluppet ud af fængslet. En regeringschef har pligt til at vælge løsninger, der holder sig inden for rammerne af, hvilken type land vi gerne vil være. Og her svigtede Mette Frederiksen. Hun foreslår nemlig, at personer, der har afsonet en dom for terror, kan forbydes at færdes i bestemte områder og have kontakt til bestemte personer i op til ti år. For at undersøge, om de overholder forbuddet, skal politiet have ret til uden dommerkendelse at trænge ind i deres hjem og undersøge deres computere. Det er her, statsministeren glemmer sin forpligtelse over for retsstatens principper. Grundloven siger helt uden dikkedarer i paragraf 72, at både husundersøgelser og undersøgelser af borgernes kommunikation kun kan ske efter en retskendelse. Der står dog også, at man kan lave love, der giver undtagelse fra paragraffen, og det er så dét, regeringen vil gøre. Men det er grundlæggende helt forkert. Regeringens forslag om at øge straffene for terror og terrorrelaterede forbrydelser betragteligt er helt i orden. Det er også rimeligt at udstede forbud om ophold og kommunikation for denne ekstraordinært usympatiske gruppe af forbrydere. Og spark dem endelig ud af landet, når der er lovhjemmel til det. Det må bare aldrig blive andre end en domstol, der gør domstolenes arbejde. Magtens tredeling er et princip, der ikke må fraviges. Hverken politikere eller myndigheder skal afsige domme eller udstede retskendelser. Det skal kun dommere. Det har regeringens normale støtter forstået, men de borgerlige partier sikrer flertallet til endnu et skridt væk fra retsstaten. De skulle skamme sig. De passer ikke på Danmark.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];