Annonce
Udland

Coronavirusset kræver yderligere 116 liv i Hubei

China Daily/Reuters
116 dødsfald er det næsthøjeste antal døde på et døgn, siden virusset brød ud i december.

Yderligere 116 personer har mistet livet som følge af det nye coronavirus i den kinesiske Hubei-provins.

Annonce

Det oplyser provinsens sundhedskommission i sin daglige opdatering natten til fredag dansk tid.

Det bringer det samlede antal dødsfald for Hubei op på 1318 personer, mens antallet af dødsfald i hele Kina ligger på 1380, hvor der i alt døde 121 personer torsdag.

Det samlede antal dødsfald i Kina er fredag morgen dansk tid blevet revideret, da de kinesiske sundhedsmyndigheder oplyser, at nogle døde er blevet talt mere end én gang.

Samtidig er der blevet registreret 4823 nye smittetilfælde i Hubei, hvilket bringer det samlede smitteantal op på 51.986 i provinsen, hvor virusset har sit epicenter.

I hele Kina er der 5090 nye smittetilfælde, oplyser de nationale sundhedsmyndigheder.

Natten til torsdag tog udbruddet et hidtil uset hop opad, da der blev registreret 242 dødsfald på blot et døgn. Det var mere end en fordobling af det hidtil højeste antal døde registreret på 24 timer.

116 dødsfald er det næsthøjeste antal døde på et døgn, siden virusset brød ud i december og krævede de første liv i januar.

Antallet af nye smittetilfælde har de seneste to dage også været højt sammenlignet med tidligere. Men det havde sundhedskommissionen en forklaring på natten til torsdag.

Sundhedskommissionen er nemlig begyndt at inkludere smittetilfælde, der er blevet diagnosticeret ved hjælp af en ny, klinisk metode, oplyste den.

På verdensplan er over 64.000 mennesker smittet med coronavirus. Det viser en opgørelse fra John Hopkins University i Baltimore i USA natten til fredag dansk tid.

Langt de fleste af disse tilfælde er registreret på fastlandet i Kina.

Coronavirusset er foruden Kina registreret i 27 andre lande, herunder Thailand, Japan, Australien, Tyskland, USA, Frankrig, Canada, Italien, Spanien og Sverige.

I Japan døde den første person af coronavirus torsdag, mens virusset også har krævet to liv i Hongkong og Filippinerne.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Efter folkeskolen: Sig farvel til uddannelsessnobberiet

Læserbrev: Der er blot få dage til, at tusindvis af unge skal vælge, hvilken uddannelsesvej de vil følge, når tiden i folkeskolen slutter. Hvis det ender, som det plejer, så vil langt hovedparten sætte kursen mod gymnasiet. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Men hvorfor egentlig det? En stor del af forklaringen skal nok findes i en kombination af vanetænkning hos de unge, deres forældre og uddannelsesvejlederne ude på folkeskolerne og så en indgroet holdning om, at det er ”finere” at blive student, end det er at tage en erhvervsuddannelse. For derudover er det svært at finde de gode argumenter for, hvorfor der skal være så stor forskel på søgningen til gymnasier og erhvervsskoler. For der er ingen tvivl om, at behovet for faglærte er enormt og kun bliver større de kommende år. De unge kan trygt vende blikket mod en teknisk erhvervsuddannelse, for vi har brug for dygtige unge med gode evner indenfor blandt andet matematik og fysik. Unge, der kan bruge både hoved og hænder og kan se fordelen og mulighederne ved at koble teori med praksis. Og så gør det bestemt ikke noget, hvis man samtidig er nysgerrig på ny teknologi. En erhvervsuddannelse giver mulighed for at tjene en god løn fra dag ét, en karriere med både gode personlige udviklings- og jobmuligheder og en god løn som færdiguddannet. Tal fra UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’er både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som fx designer får cirka 20.500 kroner. Og nej – en erhvervsuddannelse er ikke nogen uddannelsesmæssig blindgyde. Tværtimod er vejen åben for, at man senere i livet vælger at videreuddanne sig både indenfor og udenfor den branche, hvor man er udlært. En elektriker videreuddanner sig eksempelvis typisk som el-installatør eller maskinmester, og en klejnsmed vælger ofte at uddanne sig videre som produktionsteknolog. Noget, man endda kan gøre enten på fuld tid på S.U. eller på deltid, hvor man kombinerer arbejde og studie. Der er utroligt mange muligheder for fleksibilitet og udfordringer i et arbejdsliv med en erhvervsuddannelse i bagagen. Derudover er det værd at bemærke, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen. Noget kunne altså tyde på, at for mange unge vælger gymnasiet uden at vide, hvad de bagefter skal bruge deres eksamen til. Jeg siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men der er brug for en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. De senere år er der blevet talt meget om manglen på lærepladser til de unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Det er da også rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Lad os få nedbrudt fordommene om erhvervsuddannelserne og stoppe med at italesætte en gymnasial uddannelse som finere end en uddannelse som faglært. Misforstå mig ikke, vi har brug for akademikere, men vi har i høj grad også brug for faglærte, der er dygtige og innovative – og i et langt større antal end hidtil. Derfor: Slip uddannelsessnobberiet, når I skal vælge uddannelsesvej efter 9. eller 10. klasse. Vi har brug for jer ude på erhvervsskolerne og i virksomhederne!

Annonce