Annonce
Klumme

Coronakrisen og flugten fra storbyerne: Italiensk for begyndere

Søndervig søndag 22. marts 2020. Foto: Lars Egelund

I søndags-Politiken 22. marts giver en journalist i rubrikken ’Et døgn om livet under corona’ ordet til indretningsarkitekt Jane Gammelgaard, Ringkøbing. I løbet af ’Janes døgn’, torsdag den 19. marts, døde der i Bergamo i Lombardiet så mange norditalienere på grund af corona-epidemien – 627 på bare ét døgn – at byens bedemænd og krematorier ikke mere kunne følge med, og en militærkolonne måtte indsættes for at fragte kister til nabobyerne. På trods af, at hele Italien siden er blevet lukket totalt ned, ved vi nu, at dødstallet bliver ved med at stige og for længst har overhalet tabstallene i Kina. Spanien, Frankrig, Tyskland – og nu også USA – synes, lidt efter lidt, som dagene og ugerne går, at blive overhalet indenom af Covid-19-uhyret.

I Frankrig, hvor der i forgangne uge blev indført så godt som totalt rejse- og udgangsforbud, nåede hen ved en halv million parisere lige akkurat ud af Byernes By, inden døren smækkede i. Mange – de mest velstillede franskmænd – dem med sommerhus nede i varme og behagelige Provence – har, ifølge aviserne Libération og Le Monde, taget corona-smitten med sydpå. Så i Nice er Promenade des Anglais nu spærret, Middelhavs-strandene lukket, og der er indført undtagelsestilstand efter mørkets frembrud. Det samme skete i første fase af udbruddet, da præsident Macron dekreterede alle universiteter lukket, hvorpå de franske studerende drog hjem til ’provinsen’ på før-påskeferie hos deres familier. Med smitte i rygsækken.

Tilbage til Vestjylland, hvor Jane sender en venlig tanke til sit sommerhus ved Vesterhavet, som hun og gemalen nok må regne med at leje ud med rabat til feriehungrende landsmænd, nu da Danmarks sydlige naboer, grundet ulyksalige omstændigheder, har måtte melde forfald. Hendes tanker går også til hendes store børn i Aarhus og København, som hun og manden for en corona-sikkerheds skyld – de er begge omkring de 60 – har bedt om indtil videre at blive, hvor de er.

Faktisk mener Jane Gammelgaard, apropos corona-krisen i Danmark, at intet er skidt, uden at det er godt for noget. For som hun siger, efter en gåtur med en veninde langs Ringkøbing Fjord – i behørig afstand på et par meter imellem sig: Den slags er der normalt ikke så meget tid til. Det er der pludselig blevet, og det er faktisk også en glæde. Yderligere bliver der, fortæller hun, tid til at ’læse’ lydbøger. Den sidste, en roman i den lette genre, Anne Grues ’Italiensvej”, om sammenstødet mellem italiensk og dansk kultur.

Og, Jane runder sit vestjyske corona-døgn af med at glæde sig over, at danskerne generelt tager corona-advarslerne alvorligt. Hun er taknemmelig for at bo i et land, hvor der handles effektivt og har næsegrus beundring for, at alle gør meget for at undgå smittespredning.

Jeg er temmelig sikker på, at du, Jane, med den invitation, der ligger i at invitere dine landsmænd til Søndervig og omegn i lejet sommerhus her ved den jyske vestkyst, mener det godt. Og jeg er lige så overbevist om, at ferie-folket nok skal finde vej vestpå både i påske- og sommerferien, nu da alle andre ferie-flugt-veje i hele verden er lukkede.

Mange milaneserne er flygtet til Rimini ved Adriaterhavets kyst. Titusindvis af parisere har over hals og hoved vendt Triumfbuen og Eiffeltårnet ryggen. Folk i London drager i hobetal mod Sydenglands strande og til det skotske højland. På den hjemlige front kan BT.dk berette, at skagboerne i disse dage, hvor forårssolen for alvor begynder at titte frem, er ved at blive løbet over ende af flygtende / tililende ’landliggere’, der ikke mere kan holde ud at løbe ’ensrettet’ rundt om Sortedams Søen. Oppe nordenfjords tales der ligefrem om en ”Hellerup-uge” i uge 12!

I dag skinnede solen også på Badevej i Søndervig. En bilkø, der nærmede sig juli-dimensioner, kørte i ét væk fra øst mod stik vest. Kun et enkelt harmonikasammenstød blev det dog til.

Men alt imens du, Jane, din veninde og alle vi andre vestjyder holder behørig afstand til hinanden, og de forretningsdrivende lukker vores lille købstad ned i solidaritet og med respekt for corona-kampen, så risikerer tililende feriegæster, når de endelig møder den vestjyske naturs storhed, at slippe gækken – og corona-smitten! – løs.

I skrivende stund har ’die Mutti Merkel’ netop indført totalt forsamlingforbud for mere end to personer i hele Forbundsrepublikken – og kansleren er selv gået i karantæne. Italienerne er totalt spærret inde bag hjemmets fire vægge og vrider sig i dødskrampe. Franskmændene får bødestraf, hvis de uretmæssigt bevæger sig udendørs; men har pokkers svært ved at blive luftet i snor, med bøderegn til følge. Madrilenerne ligeså, mens dødstallet i Spanien eksploderer.

Kære Jane Gammelgaard, der var ikke noget, jeg hellere ville, end for en stund huse hele corona-Danmark her på kanten af Fjorden og Vesterhavet; for jeg kan sagtens forstå, at mange medborgere i det ganske, danske land i disse dage og uger føler sig spærret inde som burhøns. Og jeg erkender blankt, at vi her hos os har højt til loftet, har god plads, og er privilegerede. Men overalt uden for Danmarks grænser prøver man altså – som en slags italiensk for begyndere – at indkapsle smitten, for at forhale smittespredning og udyrets hærgen. Det er også mit ærinde.

Jeg kan anbefale dig, til skræk og advarsel, at læse eller høre J.P. Jacobsens novelle ’Pesten i Bergamo’ fra 1882. Vi må gøre alt, hvad der står i vores magt, for ikke at komme til at dele et italiensk marerids-dacapo anno 2020.

Der var ikke noget, jeg hellere ville, end for en stund huse hele corona-Danmark her på kanten af Fjorden og Vesterhavet; for jeg kan sagtens forstå, at mange medborgere i det ganske, danske land i disse dage og uger føler sig spærret inde som burhøns. Og jeg erkender blankt, at vi her hos os har højt til loftet, har god plads, og er privilegerede. Men overalt uden for Danmarks grænser prøver man altså – som en slags italiensk for begyndere – at indkapsle smitten, for at forhale smittespredning og udyrets hærgen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En 1. april uden narrehat - og det er ikke engang løgn

Du behøver ikke lede længere, kære læser; den er der ikke. Trods datoen kan du roligt regne med, at vi af hele vort journalistiske hjerte står inde for, at de artikler, vi har skrevet til dagens avis og DBRS.dk, er ganske sandfærdige. Traditionen med at narre læserne april er ellers lang og hæderkronet. En af de første aprilsnarre i dansk dagspresse blev bragt af en københavnsk avis, som 1. april 1914 kunne berette, at solen havde sovet over sig og var stået op ni minutter for sent. En af de mest mindeværdige var Roskilde Tidendes aprilsnar i 1976. Hundredevis af borgere stillede sig i kø efter at have læst overskriften "Roskilde Spritfabrik holder lavpris-udsalg på whisky-snaps indtil kl. 17.30 i eftermiddag". Historien lød, at spritfabrikken ved et uheld var kommet til at blande original skotsk whisky med dansk snaps. Spritfabrikken ville sælge blandingsproduktet for en tier per liter, og folk skulle selv medbringe dunke og spande til det, de købte. På Dagbladet har vi gennem mange år ikke haft nogen fast tradition for en aprilsnar. I år var vi dog allerede i februar begyndt at varme ideerne op til at genindføre den; læserne må jo også godt have det sjovt ind imellem. Vinterens voldsomme vandmængder var i spil som et omdrejningspunkt, men helt præcist hvad vi skulle narre læserne april med, var ikke blevet konkret. Det kunne for eksempel være blevet til en historie om, at eleverne på én af de lokale skoler nu blev sendt hjem på ubestemt tid, fordi deres skole var oversvømmet, og at undervisningen indtil videre skulle foregå via Skype. Det kunne måske godt have kaldt et smil frem - engang... Men den historie er ikke rigtig aprilsnar-materiale længere. I det hele taget er det for tiden svært at se det sjove i med vilje at bringe falske nyheder ind i folks daglige nyhedsstrøm. Uanset glimtet i øjet vil vi ikke risikere, at læserne mister tiltroen til det, vi skriver - og når man ser på virkeligheden lige nu, er der desværre alt for meget af den, som i sig selv er grotesk nok til at minde om en aprilsnar. Det skal dog ikke hindre os i stadig at fortælle virkelighedens pudsige og skæve historier; et smil varmer altid, og i krisetider har vi endnu mere brug for det. Men de smil, der er at finde i dagens avis, har altså - ligesom på alle årets andre dage - helt igennem hold i virkeligheden.

Danmark

Live: 59 personer i Sverige er døde med coronasmitte på et døgn

Annonce