Annonce
KLUMME

Conpleks fik en mentor og mere fokus

Et forløb med en mentor fundet gennem Erhvervshus Midtjylland har udviklet sig til et langvarigt forhold for Conpleks. Mentoren er i dag formand for bestyrelsen for robotvirksomheden i Struer.

STRUER: Udendørs mobile robotter fra Conpleks i Struer ruller på et stigende antal fodboldbaner, marker og i parker. Virksomheden, som blev startet i 2010 af Tom Simonsen og Hans Knutsson, har i dag 14 medarbejdere.

Da de for et par år siden ønskede at skrue endnu mere op for væksten, kontaktede Tom Simonsen som så mange gange før Erhvervshus Midtjylland for at høre, om de kunne hjælpe.

Hvad med at få en erfaren erhvervsleder som vækstmentor i et ét-årigt forløb med fokus på strategi og forretningsudvikling, lød forslaget. Og det blev taget godt imod i Struer.

Derfor foreslog Erhvervshus Midtjylland Allan Skovgaard, som dengang var ansat i Grundfos-koncernen. Og det har vist sig at være et perfekt match.

- Også fra andre sammenhænge med Erhvervshus Midtjylland har jeg oplevet, at en udefrakommende person kan være katalysator og bidrage til at skabe mere fokus. Det samme har været tilfældet med vækstmentoren, siger Tom Simonsen.

Det, han fik ud af forløbet, var en sparringspartner på ledelsesniveau ud over hans partner Hans Knutsson, som han kunne drøfte strategi med.

- Det var givende, for som virksomhedsleder bliver man lynhurtigt grebet af driften. Men at få en mentor har tvunget mig til at arbejde på tingene mellem møderne, uanset om det var et telefonmøde eller et bestyrelsesmøde. Det giver commitment, mener Tom Simonsen.

Et generationsskifte var forude i Conpleks, da Hans Knutson ville stoppe, men stadig være medejer. Derfor skulle en ny ind i ejerkredsen, og en professionel bestyrelse var også bagt ind i den proces, mentoren skulle forholde sig til.

Det er nu to år siden, forløbet startede, og det har forvandlet sig til et varigt forhold, for Allan Skovgaard er nu formand for bestyrelsen.

- På en måde fik vi en bestyrelsesformand, uden at vi dengang havde en. Det har vi haft super meget gavn at, for jeg brugte ham både til at drøfte strategi, vækstplaner og større handler. Vi fik så godt et samarbejde, at han var oplagt som formand for vores bestyrelse, påpeger Tom Simonsen.

Annonce
- At få en mentor har tvunget mig til at arbejde på tingene mellem møderne, uanset om det var et telefonmøde eller et bestyrelsesmøde. Det giver commitment, siger Tom Simonsen, direktør, Conpleks. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Efter folkeskolen: Sig farvel til uddannelsessnobberiet

Læserbrev: Der er blot få dage til, at tusindvis af unge skal vælge, hvilken uddannelsesvej de vil følge, når tiden i folkeskolen slutter. Hvis det ender, som det plejer, så vil langt hovedparten sætte kursen mod gymnasiet. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Men hvorfor egentlig det? En stor del af forklaringen skal nok findes i en kombination af vanetænkning hos de unge, deres forældre og uddannelsesvejlederne ude på folkeskolerne og så en indgroet holdning om, at det er ”finere” at blive student, end det er at tage en erhvervsuddannelse. For derudover er det svært at finde de gode argumenter for, hvorfor der skal være så stor forskel på søgningen til gymnasier og erhvervsskoler. For der er ingen tvivl om, at behovet for faglærte er enormt og kun bliver større de kommende år. De unge kan trygt vende blikket mod en teknisk erhvervsuddannelse, for vi har brug for dygtige unge med gode evner indenfor blandt andet matematik og fysik. Unge, der kan bruge både hoved og hænder og kan se fordelen og mulighederne ved at koble teori med praksis. Og så gør det bestemt ikke noget, hvis man samtidig er nysgerrig på ny teknologi. En erhvervsuddannelse giver mulighed for at tjene en god løn fra dag ét, en karriere med både gode personlige udviklings- og jobmuligheder og en god løn som færdiguddannet. Tal fra UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’er både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som fx designer får cirka 20.500 kroner. Og nej – en erhvervsuddannelse er ikke nogen uddannelsesmæssig blindgyde. Tværtimod er vejen åben for, at man senere i livet vælger at videreuddanne sig både indenfor og udenfor den branche, hvor man er udlært. En elektriker videreuddanner sig eksempelvis typisk som el-installatør eller maskinmester, og en klejnsmed vælger ofte at uddanne sig videre som produktionsteknolog. Noget, man endda kan gøre enten på fuld tid på S.U. eller på deltid, hvor man kombinerer arbejde og studie. Der er utroligt mange muligheder for fleksibilitet og udfordringer i et arbejdsliv med en erhvervsuddannelse i bagagen. Derudover er det værd at bemærke, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen. Noget kunne altså tyde på, at for mange unge vælger gymnasiet uden at vide, hvad de bagefter skal bruge deres eksamen til. Jeg siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men der er brug for en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. De senere år er der blevet talt meget om manglen på lærepladser til de unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Det er da også rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Lad os få nedbrudt fordommene om erhvervsuddannelserne og stoppe med at italesætte en gymnasial uddannelse som finere end en uddannelse som faglært. Misforstå mig ikke, vi har brug for akademikere, men vi har i høj grad også brug for faglærte, der er dygtige og innovative – og i et langt større antal end hidtil. Derfor: Slip uddannelsessnobberiet, når I skal vælge uddannelsesvej efter 9. eller 10. klasse. Vi har brug for jer ude på erhvervsskolerne og i virksomhederne!

Annonce