Annonce
Ringkøbing

Comeback til årets flisepudser

I 2008 kunne Erik Andersen sende opgaven med at være årets flisepudser videre til Karsten Thomsen (til højre). Arkivfoto

Nyt navn. På Torvet kårer RIF årets ildsjæl - tidligere kendt som årets flisepudser.

Gennem en lang årrække var en fast del af »Fjordfesten«, at årets flisepudser blev kåret.

Annonce
Ja, det er et hårdt hverv at være flisepudser. Det er lige før, Karsten Thomsen har sved på panden. Arkivfoto

Med kåringen fulgte ansvaret for at pudse den flise, der ligger mellem brostenene på Torvet som er det tydelige bevis på, at Ringkøbing blev årets by i 1977.

Årets flisepudser

1977: Lars Bruun
1978: Sven E. Thomsen
1979: Ole Bendixen
1980: Leif Stilling
1981: Erland Jensen
1982: Per Pape
1983: Kurt Sørensen
1984: Inger Roed
1985: Ole Andersen
1986: Herluf Simonsen
1987: Ole Søndergaard
1988: Erik Rasmussen
1989: Flemming Bay Jørgensen
1990: Elsa Jakobsen
1991: Mogens Rud
1992: Eva Bay Jørgensen
1993: »Skipper« Hagde
1994: Knud Hage
1995: Henning Bro
1996: Mogens Madsen
1997: Boy Boysen
1998: Inger Andersen
1999: Karen Madsen
2000: Gunnar Hindø
2001: Jeanne Josefsen
2002: Jette Laumann
2003: Per Astrup
2004: Jens Hebroe
2005: Preben Knudsgaard
2006: Erik Andersen
2007: Karsten Thomsen
2008: Edith Jensen
2009: Lars Egelund

Daværende borgmester Niels Skytte pudsede for og overdrog derefter pudsekluden til Lars Bruun, der således i 1977 blev foreningens første pudseformand.

De senere år blev årets byfest »Fjordfesten« mindre og mindre, og i takt med det, blev den sidste flisepudser kåret i 2009, hvor titlen gik til Lars Egelund.

Flere af byens borgere har åbenbart savnet kåringen, for Ringkøbing IF, der har stået for at arrangere »Fjordfesten«, har fået flere henvendelser om, hvorvidt kåringen kunne komme i gang igen.

Den udfordring tog RIF hurtigt imod, og nu arbejdes der på højtryk for at få stablet en hyggelig, sjov og spændende dag sammen på Torvet den 26. juni, hvor kåringen af årets flisepudser bliver en vigtig del, fortæller Lars Bræmer, salgschef hos Ringkøbing IF.

»Der bliver totalt gang i den på Torvet. Det hele bliver skudt i gang klokken 15.30, hvor fodboldprofiler fra FCM, Sylvester Igboun, Rilwan Hassan og André Rømer skriver autografer og spiller fodbold med børnene på en oppustet fodboldbane,« fortæller Lars Bræmer.

Senere på eftermiddagen bliver der to gange tvekamp mellem fodboldbrødrene Henrik (RIF) og Jesper Juelsgaard (FCM) samt Kasper (RIF) og Lennard Lauridsen (RIF). Der bliver også holdt et stjernetræf, hvor blandt andre målmand Lasse Heinze, RIF-træner Kim Kristensen, Razak Pimpong og Jesper Juelsgaard skal konkurrere i forskellige opgaver.

Et andet indslag er en kunstauktion, hvor flere lokale kunstnere stiller deres arbejde til salg til højeste bud.

Som nævnt er det også denne eftermiddag, at årets flisepudser skal afsløres.

»Opgaven bliver stadig at holde flisen nypudset og ren, men vi har valgt at ændre navnet fra årets flisepudser til årets ildsjæl i RIF. Der er så mange frivillige, der knokler med alt muligt i Ringkøbing IF. De mennesker vil vi gerne give et skulderklap, og det er blandt andet at blive kåret til årets ildsjæl,« fortæller Lars Bræmer.

RIF skal finde fem kandiater til at kæmpe om titlen. Når der bliver sat navn på de fem, vil der på Dagbladets hjemmeside www.ugeavisenringkøbing.dk blive en afstemning om, hvem der er årets ildsjæl i RIF.

Sidst, men ikke mindst vil der på Torvet være et cykelsponsorløb, hvor spillerne på de forskellige fodboldhold i RIF skal finde sponsorer, der vil give et beløb per kilometer, der bliver cyklet.

»Det bliver sådan, at holdene får 25 procent af det, holdet kører ind, og så kan spillerne selv bestemme, hvad pengene skal bruges til. De sidste 75 procent går ubeskåret til arbejdet i ungdomsafdelingen,« fortæller Lars Bræmer, der naturligvis håber, at rigtig mange vil dukke op på Torvet torsdag 26. juni fra klokken 15.30.

Pnettet

www.dagbladetringskjern.dk

Se de tidligere flisepudsere på Dagbladets netavis

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

KA er en del af den danske model

Læserbrev: Det siges tit, at angreb er det bedste forsvar. Det er tydeligt, at næstformand Palle Bisgaard fra 3F følger den taktik i Lauge Bonde-sagen, hvor 3F har tvunget en virksomhed, der i mange år har haft en anerkendt overenskomst, til at tegne overenskomst. Selv om virksomhedens medarbejdere og ledelse er rasende over 3Fs tvang, tromler fagforbundet bare videre i sin magtarrogance. I stedet for at reflektere over 3Fs rolle i sagen bruger Palle Bisgaard spaltepladsen på at beskylde Arbejdsgiverforeningen KA for alverdens ting, og jeg vil gerne afmontere et par af hans myter. I KA er vi tilhængere af den danske model. Vi er selv en del af den danske model, fordi vi aftaler løn- og arbejdsvilkår gennem en landsdækkende overenskomst, der dækker bredt branchemæssigt. Overenskomst er kernen i den danske model, og vores har samme vægt som andre overenskomster. Arbejdsretten har for længst anerkendt vores overenskomst og understreget, at den har et niveau og indeholder alt, hvad der er sædvanligt for kollektive overenskomster på det danske arbejdsmarked. Vi mener – modsat 3F – at både lønmodtagere og arbejdsgivere skal have frihed til at vælge, hvilke fag- og arbejdsgiverforeninger, de ønsker at være medlem af. Vi ser konkurrencen og mangfoldigheden på arbejdsmarkedet som en klar fordel for begge parter. Den tvang, som 3F benytter, hører ikke hjemme i et moderne samfund som det danske. 3F har travlt med at tage patent på den danske model. Det holder ikke, når man husker, hvordan Østre Landsret allerede i 1984 fastslog, at KA opererer inden for den danske model. Det var dengang, at Arbejdsministeriet med socialdemokraten Svend Auken som minister i begyndelsen af 1980erne havde nægtet at godkende KAs ferieoverenskomst med den begrundelse, at KA ikke var en rigtig arbejdsgiverforening og vores overenskomst ikke var en rigtig overenskomst. Østre Landsret nåede frem til den modsatte konklusion: KA er en del af den danske model. Hvis den danske model skal overleve på sigt, er det nødvendigt at give plads til andre spillere og nye løsninger. Den danske model overlever ikke, hvis den udelukkende skal hvile på Fagbevægelsens Hovedorganisation, der mister medlemmer i stort tal og dermed taber legitimitet. Hvis modellen skal have et folkeligt mandat, nytter det ikke at pege fingre af de hundredtusindvis af danskere, der gerne vil modellen, men som ønsker at gøre tingene på en anden måde og derfor vælger alternative arbejdsmarkedsorganisationer.

Annonce