Annonce
Livsstil

Coachen: Uperfekt er perfekt

Illustration: Pernille Helmig

De fleste, vi møder på vores vej, har ar på sjæl og krop.

Nogle bærer deres ar udenpå, andre indeni.

Nogle ses tydeligt, mens andre gemmes i skam.

Men én ting er sikkert: Alle mennesker og deres ar har en unik historie.

En af de største hæmmende overbevisninger, mange har tillært sig gennem livet, er en tro på, at de på en eller anden måde ikke er nok. Jeg er ikke dygtig nok, perfekt nok, smuk nok, klog nok eller slank nok. Følelsen af at være uperfekt betyder at gå med en fornemmelse af, at noget er galt, eller at noget mangler eller er “i stykker”. Det skyldes ofte gamle overbevisninger, oplevelser eller hændelser, der har sat sig.

Når en blanding af disse ar, de hæmmende overbevisninger og vores primale grundbehov ikke bliver mødt, kan vi blive ramt af følelsen af ikke at være god nok. Frygten for ikke at passe ind, blive anerkendt, valgt og være god nok til at være en del af “flokken” udvikler sig til "ikke god nok-sygdom".

Mange føler, at de skal præstere og yde ekstra for at være gode nok. Ubevidst føler de, at de alene ikke er nok, som de er. De har fortalt sig selv denne historie så længe, at det er blevet til en fastlåst måde at være i verden på. Hvis vi på en eller anden måde ikke helt selv tror på, at vi er gode nok, som vi er, er det helt normalt, at vi ubevidst tænker: "Jamen, hvordan bliver jeg så god nok?”

Spørgsmål bliver konstant stillet: Hvad skal der til for, at jeg føler, at jeg er nok? Skal jeg knokle mere, træne mere eller yde mere for at skabe denne følelse i mig selv?

Jagten gør dem tit til enten perfektionister, people-pleasere eller knoklere. Men det har desværre tit konsekvenser som frygt, tristhed og udbrændthed.

De konstante høje og urealistiske forventninger til sig selv smitter og bliver til en destruktiv epidemi, som andre hurtigt kan rammes af. Det kan være fristende at fortsætte med al knokleriet og at please andre. For hvem vil ikke gerne anerkendes og roses i sin stræben for at gøre alt perfekt? Og hvem vil ikke gerne lure opskriften på det, der udefra ligner det perfekte liv?

Men denne stræben kan slide dig ned og forvolde unødig smerte. En smerte, du vel at mærke påfører dig selv. For hvornår er nok nok? Og er din adfærd og det, du ser som uperfekt, et forsøg på at skjule dine ar i stedet for at heale og forstå dem?

Vi lærer fra barnsben den naturlige balance mellem regn og sol, mellem storm og stilhed, mellem dag og nat. Men tænk, hvis vi også lærte balancen mellem smerte og glæde. At det på samme måde er en naturlig del af livet og at balancen mellem smerte og glæde er livet. Så når vi møder smerten, er vi ikke bange for den eller føler os forkerte over at have den i vores liv.

Det er meningen, at du skal finde balancen som noget naturligt. Noget vi på en måde forventer uden at vente på det. Friheden i livet viser sig, så snart vi accepterer stormvejret som en del af livet. Hvad hvis vi lærer, at der er en mening med smerten og glæden? At et dybere budskab ligger til os lige der.

Jo mere modstand vi har på noget, jo mere energi giver vi det. Kæmper vi imod uønskede følelser, stiger den indre smerte. Det kan være en svær og provokerende tanke, men hvad hvis vi ikke har modstand på noget og accepterer, at alt er en naturlig del af livet?

Måske vi kan ændre følelserne, så de ikke æder os op på samme måde.

Så længe vi kæmper imod, vil der være smerte i vores liv.

Vi kan opleve et skift indeni, når livet tvinger os til forandring, sorg eller traumer. Men du behøver ikke opleve traumer for at revurdere måden, du ser verden og dig selv på. Tænk, hvis det at omfavne det uperfekte er det perfekte - for dig.

Annonce

Reflekter over

  • Hvem vil du være uden din “ikke nok-følelse"?
  • Hvad vil du kunne og gøre, når du slipper denne følelse?
  • Hvordan ville det være at tro på, at du er nok?
  • Er dette "ikke nok" noget, du kom til verden med?
  • Hvornår fik du denne følelse første gang, og er den sand?
  • Har dine ar lært dig en vigtig lektie, du ikke ville være foruden?
  • Kan du rumme alt, hvad du er, og se det uperfekte som perfekt?
  • Er det dig eller andre omkring dig, der definerer, hvad perfekt er for dig?
  • Hvis vi fastholder at ville være perfekte, kan vi så udvikle os som mennesker?
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beklageligt men vigtigt: Danmarks Naturfredningsforening demonstrerer ikke sin magt

Læserbrev: I Dagbladet lørdag den 22. februar bliver Danmarks Naturfredningsforening beskyldt for at demonstrere sin magt af en vred Leif K. Christensen. Til det er der kun at sige, at DN ikke har magt til bestemme noget som helst. Det har myndighederne, og sådan skal det være i en liberal demokratisk retsstat som den danske. DN har derimod som frivillig NGO ret til på lige fod med andre frivillige i civilsamfundet at bidrage til, at borgere og myndigheder sørger for at passe så godt som muligt på miljøet og den natur, som er vores fælles værdier. Men DN bestemmer ikke, om disse værdier bliver beskyttet eller ødelagt. Det er den enkelte borgers, grundejers og myndighedernes ansvar. Hvorfor rette sin vrede mod DN, når problemerne skyldes lovgivning, som Folketinget finder nødvendig, og myndighedernes administration af de givne lovbestemmelser? Hvorfor ikke sætte pris på, at der en frivillig organisation, som holder øje med kommunens administration af lovgivningen og støtter borgere, som med rette gør opmærksom på mulige ulovligheder? Årsagen til vreden er, at kommunens dispensationer til sommerhusbyggeri på nogle beskyttede heder på Holmsland Klit er blevet påklaget af DN til det statslige klagenævn. Det har DN gjort, fordi der er rejst tvivl, om kommunen har handlet korrekt i forhold til lovgivningen om beskyttelse af heder og andre naturarealer, og fordi det er vigtigt at få afklaret ved en statslig myndighed, om det er tilfældet. Om kommunen har handlet korrekt eller ej, det ikke er noget, DN skal bestemme. Det gør klagenævnet ud fra vurderinger af lovbestemmelserne og intentionerne bag disse. Det er ikke et spørgsmål om juristeri, men om, at vi bor i en retsstat, hvor også kommunen skal følge lovgivningen. Hvis DN havde undladt at påklage disse prøvesager, ville det have været DN, der bestemte, at kommunen havde handlet korrekt og kunne fortsætte med at give dispensationer til byggeri på beskyttede heder. Det er ikke op til interesseorganisationer at afgøre den slags, men en statslig opgave. Problemerne er opstået, fordi staten for cirka 50 år siden fastlagde, hvor der ikke kunne bygges sommerhuse på Holmsland Klit, og hvor der ville være mulighed for at udlægge sommerhusområder gennem vedtagelse af lokalplaner. Nogle år senere vedtog Folketinget imidlertid lovbestemmelser, som blandt andet beskytter klitheder og klitter mod f.eks. økonomisk udnyttelse til landbrug, byggeri og anlæg, bl.a. fordi Danmark på europæisk plan har et særligt ansvar overfor disse naturområder. Dog er der mulighed for myndighederne til ”i særlige tilfælde at gøre undtagelser fra bestemmelserne”, for eksempel ved at give dispensation til ændringer på vilkår om, at der tages særlige naturhensyn eller andet steds omlægges landbrugsjord til natur. Disse lovbestemmelser kom også til at gælde alle områder på Holmsland Klit, som ikke var udlagt til sommerhusområde i bygningsvedtægt eller med en lokalplan. Kommunen vedtager alligevel i de efterfølgende år en række lokalplaner, som udlægger beskyttede klitheder og klitter til sommerhusbebyggelse. Kommunen mener ikke, at der skal gives dispensation fra naturbeskyttelsen til byggeri og giver derfor i årene efter et stort antal almindelige byggetilladelser til nye sommerhuse, tilbygninger med videre - også selvom der i nogle af lokalplanerne står, at ansøgninger skal behandles i forhold til naturbeskyttelsen af heder og klitter. Hvis det statslige klagenævn afgør, at det er i overensstemmelse med lovgivningen at give tilladelse til byggeri på beskyttede heder og dispensationer fra beskyttelsen af klitheder, så tager DN det til efterretning. Kommunen kan så give byggetilladelser og eventuelt dispensationer på de arealer i lokalplanerne, som ikke er bebygget, og til tilbygninger, skure og lignende under hensyntagen til naturværdierne og på særlige vilkår. Hvis klagenævnet beslutter, at det er i strid med lovgivningen at give tilladelser til byggeri på beskyttede heder, så er det et problem for kommunen, som i så fald har givet mange ulovlige byggetilladelser og givet mange grundejere forventninger om at kunne bygge i henhold til de kommunale lokalplaner. Kommunen burde i så fald have undladt at vedtage lokalplaner, som omfatter byggeri på beskyttede heder, og staten burde have meddelt kommunen, at der i almindelighed ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelsen af klitheder og andre naturarealer. Under alle omstændigheder er det ikke DN, der er årsag til problemerne. DN er først i 2019 blevet bekendt med situationen, fordi kommunen i mange år ikke har dispenseret fra beskyttelsen af hederne til byggeri med videre, og først nu i år fremsender konkrete dispensationer på grund af den tvivl, der er rejst om kommunens administration. DN har derfor set sig nødsaget til at påklage nogle af kommunens afgørelser til klagenævnet for at få afgjort, hvad der er korrekt administration af lovgivningen – ikke for at demonstrere magt. DN påklager meget få kommunale afgørelser om året og får medhold i langt de fleste ved klagenævnet. Det er beklageligt, at nogle få bygherrer på Holmsland Klit må vente nogle måneder på klagenævnets afgørelse, men det er vigtigt at få afklaret de væsentlige problemer en gang for alle.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Annonce