Annonce
Livsstil

Coachen: Sådan kan du være introvert i en social verden

Ilustration: Mikkel Damsgård

Kender du det med at være til fødselsdag? Smilende har du leget social sommerfugl og hilst på alle. Men al snakken og musikken er blevet til en summende støj, og du er efter få timer træt i hele systemet. Du sniger dig ud i køkkenet for at kæle med hunden eller får gemt dig på toilettet i håbet om lidt alenetid. Du er i det bedste selskab, og alligevel føler du dig pludselig drænet. Hvornår er det socialt tilladt at tage hjem? tænker du. Den dårlige samvittighed melder sig. Det er ikke personligt, du vil bare gerne hjem. Og det skal være nu.

Genkender du noget af dette, er du måske introvert. Mange går rundt med et ukorrekt billede af, hvad det betyder at være enten introvert eller ekstrovert. Ingen introverte eller ekstroverte er ens, så det er ”farligt” at generalisere.

Vi har lært, at ekstroverte lader op, når de er sociale, og introverte lader op, når de er alene. Det er dog ikke så sort og hvidt. Mange befinde sig et sted mellem de to poler kaldet ambivert eller gennemsnitlig. Ambivert vil sige, at du både kan få energi af at være sammen med andre og ved at være alene. Faktisk er det her, langt de fleste befinder sig. Særligt for personer af denne type er, at de ikke er lige så styret af bestemte præferencer i modsætning til de to yderpoler - introvert eller ekstrovert. De fleste mennesker vil kunne genkende træk fra begge sider.

En vigtig pointe er, at vi alle sammen bare gerne vil have lov at være den, vi er. Uden at dømme os selv eller blive dømt forkert og anderledes af andre. Det er ikke sundt for os at undertrykke den, vi i virkeligheden er.

Som introvert kan man opleve, at andre mere ekstroverte mennesker prøver at ændre en eller antyder, at der er noget galt. Men der er ikke noget rigtigt eller forkert, når det kommer til personlighedstræk. Vi er alle forskellige. Heldigvis.

I stedet for kan både introverte og ekstroverte stræbe efter at forstå hinandens forskelligheder og ligheder bedre. Op til halvdelen af verdens befolkning består af introverte. De bliver ofte misforstået, og der er mange stereotyper og myter omkring dem. Heldigvis er der nu mere videnskab, der retfærdiggør og forklarer introvertes adfærd, vaner og behov.

Vidste du for eksempel, at introverte er mere overvejende, når det kommer til, hvilke risici de tager. Dette skyldes en forskel i dopamin-aktivitet mellem introverte og ekstrovertes hjerner. Dopamin er en neurotransmitter, der er forbundet med spænding, risiko og nye eventyr. Både de introverte og ekstroverte har den samme mængde af det, men introvertes hjerner er mindre aktive i det område, der genererer dopamin.

Introverte er dybe tænkere. Kemi i hjernen gør, at introverte i højere grad reflekterer dybt og ofte er mere fokuserede og nærværende. Det er også kemi (acetylcholin), der medvirker til, at de foretrækker rolige og stille steder frem for larmende og overfyldte.

Forskning viser, at introvertes træk er delvist nedarvede. Cirka 50 procent afgøres af gener, mens cirka 50 procent afgøres af miljøet. Endelig spiller kultur, familieværdier, partner, job og egen personlig udvikling også ind.

Mange introverte tillærer sig en mere ekstrovert måde at være i verden på for ikke at skille sig for meget ud i mængden. På den måde kan de stadig føle sig accepteret. De vil gerne stadig inviteres og inkluderes, men også have lov til at sige pænt nej tak eller tage hjem, når energien er brugt op.

Jeg hørte engang en klog kvinde sige, at vores verden er skabt af ekstroverte a-mennesker, og måske er der noget om snakken. For havde introverte taget mere taletid, havde de nok ikke valgt overfyldte institutioner, larmende skolegårde, network events og kontorfællesskaber.

En af misforståelserne om introverte er, at de alle er generte, stille, tilbageholdende og ikke interesserede i andre mennesker. At de for eksempel ikke kan være ledere, stå på en scene og holde foredrag. At de ikke kan være ambitiøse i deres business, sige deres mening eller gå til koncerter. Alt dette afhænger af, hvor de er i deres bevidsthed, hvem de er sammen med, hvor selektive og private de er, og vigtigst af alt om de får prioriteret at få ladet op.

Har det været en travl uge, vil de fleste introverte hellere blive hjemme og læse en bog end gå til en stor fest. Men der er masser af introverte, der elsker at komme ud. De har bare et andet barometer for, hvornår det ikke er sjovt mere.

Om du er ekstrovert eller introvert er irrelevant. Det vigtigste er, at du ved, det er ok at tage hensyn til den, du er og at den måde, der er rigtig for dig. Det er ok, at andre ikke forstår dine behov, selv om jeg håber, at de, der holder af dig, vil respektere dig og det, der nærer dig, og er rigtigt for dig. Der er kun din egen måde at være dig selv tro på.

Typiske træk hos en introvert

Du kan blive set som sky, genert eller arrogant, fordi du tit er i din egen verden.

Du henter din energi ved at være alene, at gå ture og have tid til fordybelse.

Du nyder naturen og en god bog.

Mange holder af at være sammen med dyr.

At være omgivet af mange mennesker dræner din energi.

Du tiltrækkes af job, der involverer uafhængighed.

Du er meget uafhængig og er ikke bange for at være alene.

Du har få, men loyale venskaber.

Du er meget selektiv.

Du nyder dybe samtaler og er ikke fan af smalltalk.

Du kan føle dig overstimuleret i social sammenhæng.

Du reflekterer meget og har ofte et stort indre liv.

Gode råd, hvis du er introvert

  • Stop med at bede om lov til at være, den du er.
  • Find din egen balance i, hvor meget du ønsker at være social og være alene.
  • Din balance er vigtig og skal respekteres.
  • Din tid alene er vigtig, og du er vigtig.
  • Lær andre, hvordan de skal behandle dig.
  • Det er dit ansvar at sige fra og sætte grænser.
  • Du er ikke mærkelig. Du er ok, som du er.
  • Drop dårlig samvittighed.
  • Stop med gå på kompromis med dig selv.
  • Nyd tiden med skønne ekstroverte i den dosis, der passer til dig.
  • Respektér andres behov, selv om dine er anderledes.

Gode råd til dig, der har en introvert i dit liv

Undlad at tænke og føle det negativt, hvis du møder et nej tak til samvær. Det handler ikke om, at han eller hun ikke vil være sammen med dig.

Undlad at sige eller tænke: “Hvorfor kan du ikke blive lidt længere”, “Du er også bare så kedelig”, “Kan du ikke bare være som alle andre?”.

Nyd den tid, du får med en introvert. Hvis de har valgt at bruge tiden med dig, er du noget specielt.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Corona. Fødevareforsyningen skal sikres trods lukkede grænser

Læserbrev: Følgerne af coronavirussen er mange, og en af dem risikerer snart at få konsekvenser for danske landbrug og gartnerier. Lige nu frygter landmænd i Tyskland, at årets avl af hvide asparges rådner op, fordi sæsonarbejdere fra Østeuropa ikke kan komme frem som følge af de grænsekontroller, flere EU-lande har indført. Problemet han hurtigt blive aktuelt i Danmark, når sæsonen i frilandsgartnerierne starter om en måned. I sidste uge annoncerede Tyskland et decideret indrejseforbud for sæsonarbejdere. Det betyder, at op imod 300.000 østeuropæere, der er en helt afgørende forudsætning for den tyske landbrugssektor, må blive hjemme. Også sæsonarbejdere, der bruger Tyskland som transitland til for eksempel at komme til Danmark, rammes af forbuddet. Det må vække bekymring i den danske landbrugs- og fødevaresektor. I Tyskland og Frankrig har myndighederne ligefrem opfordret til, at folk, der ikke kan varetage deres arbejde på grund af coronavirus, i stedet tilbyder deres arbejdskraft på markerne. Men behovet for hænder er stort, og nogle funktioner kræver speciel viden og erfaring. Derfor er fælleseuropæiske løsninger også afgørende. I Danmark har såvel fødevareminister Mogens Jensen som beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard sagt, at det er vigtigt, at EU-landene samarbejder, så de nødvendige fødevarer og arbejdskraft fortsat kan komme ind i Danmark, selvom der er indført grænsekontrol. Det er Europa-Kommissionen, der koordinerer arbejdet med at få Europa til at hænge sammen transportmæssigt under krisen. Kommissionen har udarbejdet retningslinjer for den fri bevægelighed for personer, der varetager kritiske funktioner. Her betragtes sæsonarbejdere i landbrugssektoren nu som personer, der varetager en kritisk funktion – fødevareforsyning – og det skal derfor sikres, at de kan nå frem, selv om de krydser en grænse undervejs. Da landene begyndte at lukke deres grænser i midt-marts, var der rapporter om, at både dyr og medicinsk udstyr holdt i kø ét til to døgn. Kommissionen krævede på den baggrund ”grønne korridorer”, som skulle sikre, at vareleverancer ikke blev blokeret. En grøn korridor et særligt vejspor ved grænsen, som det højest må tage 15 minutter at krydse – nok til for eksempel at helbredsscreene chaufføren. Det arbejde har bidraget til at nedbringe ventetiderne ved grænsen, og man håber nu at kunne skabe en lignende situation for sæsonarbejdere. Det bliver et stort arbejde at få EU bragt tilbage til den åbenhed, som var en realitet inden coronakrisen. I mellemtiden bliver samarbejdet om grønne korridorer afgørende for at sikre fødevareforsyningen.

Danmark

Se billederne fra en lukket covid-afdeling: Sådan modtages corona-patienterne

Annonce