Annonce
Livsstil

Coach: Leg detektiv med dine mål

Illustration: Pernille Helmig

Det nye år er skudt i gang. Der ligger stadig små rester af konfetti i hjørnerne, og overraskende mange bordbombe-banditter er gemt i lampeskærme og potteplanter.

Tømmermændene har lagt sig, og du har lovet dig selv igen, at rødvin, champagne og cognac sammen er en dårlig idé.

Du småspiser stadig af de saltstænger, du har gemt i skabet, og som var i overskud fra nytårsaften.

Det er lige her omkring, at stilheden plejer at melde sig, inden hverdagen for alvor når op i det vanlige høje tempo. Det er også nu, du plejer at filosofere lidt ekstra over livet, tiden og alle dine nye og gamle drømme.

Igen tager du dig selv i at have dårlig samvittighed over de drømme, der heller ikke blev til noget i 2019. Du tænker, at nu er det nu, men når også at fundere over, hvad der mon skal til, for at du i det nye år endelig lykkes med det, som du så inderligt ønsker dig.

Vi har alle prøvet at lave nytårsforsæt, der ikke holdt. Måske har du endda prøvet at lave det samme forsæt mere end én gang? Hvornår tager vi os egentlig tiden til at finde ud af, om de mål, vi har sat os for, også er det, vi dybest inde ønsker os, og tør tro på det, vi drømmer om?

Når jeg lytter til mine klienter og andre skønne menneskers fortællinger, lytter jeg også til den “musik”, der spiller i baggrunden på “den film”, de viser mig. Der ligger ofte meget gemt bag vores ord og historier - også adfærd, følelser og andet, som vi ikke altid selv kan høre og er opmærksom på.

Når vi har et mål eller et ønske, fokuserer vi tit på mere konkrete og håndgribelige ting såsom job, lønforhøjelse, det nye trægulv, en dejlig kæreste, et sommerhus, efteruddannelsen og så videre. Det er ting, vi let kan se og forholde os til, frem for ønsker som mere frihed, indre ro og selvkærlighed, der for nogle kan virke mere diffust.

Ingen mål er mere rigtige end andre. Det vigtigste er at finde ud af, hvad der ligger bag dine mål. Jo mere specifik og nørdet, du er med dine mål, jo højere succesrate, vil du opleve.

En af de største grunde til, vi ikke når i mål med det, vi snakker og drømmer om, er, at vi ikke har defineret, hvordan dette mål vil føles, når vi opnår det. Vi har ikke tænkt over hvorfor, hvordan og hvornår.

Måske er der også noget andet, der har fyldt og taget pladsen i dit liv, og som står i vejen for målet. Overvej, hvad du skal skrue op for, ned for eller smide ud, for at skabe plads og de rette omstændigheder for dine mål.

Du skal have kigget på dit hvorfor, hvordan og hvornår.

Hvorfor ønsker du dig dette mål, hvordan har du tænkt dig at nå det, og hvornår skal det ske. Vigtigt er det også at mærke efter, hvad dit mål vil give dig. Du skal mærke følelsen bag.

Dit mål kan både være noget, du ønsker dig mere af, noget, du ønsker at stoppe med, eller en vane, du vil af med, og meget andet. Fælles for alle mål er, at der ofte findes en dybere grund til, at det netop er det, vi søger. Det er tid til at lege detektiv med dine mål.

Jeg vil gerne invitere dig til en lidt utraditionel øvelse. Jeg vil have til at reflektere over følelsen bag dit mål.

Når du når i mål med det, du drømmer om, hvordan føles det så?

Er det mere glæde, lethed eller noget helt andet?

Måske du ønsker at føle mere stolthed over det, du gør, og den, du er. Føle mere indre ro, mod, mere frihed, eller måske du har besluttet dig for at være tro mod dig selv i det nye år og være meget mere selvkærlig.

PS. Ønsker du at øve dig i mere selvkærlighed, har jeg lavet en gratis udfordring til selvkærlighed, som du kan downloade på www.trineebsen.dk.

Annonce

Sådan kommer du tættere på dine mål i år

Skriv dit mål ned og reflektér over:

Hvad forhindrer dig lige nu i at have opnået dit mål.

  • Hvilken følelse vil det give dig, når du når dit mål, når alle mulige forhindringer er skubbet af vejen, og du endelig kan fejre?
  • Hvad skal du skrue ned og op for for at få mere af denne følelse i dit liv?
  • Hvilke følelser ønsker du mere af i 2020?
  • Hvad skal du nedprioritere for at få mere af disse følelser?
  • Hvilke lavpraktiske ting kan du gøre for at komme tættere på dit mål?
  • Hvad kan du gøre anderledes end du plejer? Hvis du før gik til venstre, kan du prøve at gå til højre.
  • Hvem kan inspirere, støtte og holde dig fast i den retning, du gerne vil i livet?
  • Tænk over hvorfor, hvordan og hvornår.
  • Hvordan investerer du bedst i dig selv i dit nye år?
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Forslagene efter Hilde-sagen: En dyr omgang tidsspilde

Siden nyopererede Hilde-Kristin Reed Mogensen Kristi Himmelfartsdag sidste år lagde en selfie op på Facebook, er hendes navn blevet til et begreb. Hilde-sagen får de fleste læsere af Dagbladet til at tænke på benhård tolkning af sygedagpengeregler og på jobafklaring på kanten af sygesengen. Dagen før sin operation fik Hilde besked fra kommunen om, at hun få dage efter ville komme i et såkaldt jobafklaringsforløb og få frataget sine sygedagpenge til fordel for den lavere ressourceforløbsydelse. Sygedagpengeperioden på 22 uger var udløbet, og kommunen fandt ikke grundlag for at forlænge perioden. En shitstorm, en lang række artikler i Dagbladet samt et par kommunale kovendinger senere er Hilde i dag færdig med sin efterbehandling og håber at være kommet fri af kræften. Hun er også lige så stille på vej tilbage til sit job som dyrlæge i Tim. Samtidig er kommunen færdig med sin 'efterbehandling' af denne og andre sygedagpengesager, og det har nu ført til en henvendelse til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard med forslag til ændringer af lovgivningen. Sygedagpengeperioden bør, mener kommunen, forlænges fra 22 til for eksempel 30 uger. Det vil selvfølgelig give den syge mere tid til at blive rask - men det er værd at minde kommunen om, at uanset om fristen er det ene eller det andet antal uger, så er en henvendelse som den, Hilde fik dagen før en alvorlig kræftoperation, helt hen i vejret. Men honnør for udspillet! Knap så højt løfter vi på hatten over de andre forslag fra kommunen. At det skulle gøre nogen forskel, om man kalder det jobafklaringsforløb eller jobudviklingsforløb, skal man vist have den store diplomuddannelse i bureaukrat-dansk for at forstå visdommen i. Det er nu en gang indholdet og ikke den sproglige indpakning, som betyder noget. Tilsvarende lyder forslaget om en landsdækkende kampagne, der skal fremhæve meningen med og værdien af jobafklaringsforløb, ærlig talt som en dyr omgang tidsspilde. Et godt råd: Brug i stedet kræfterne og pengene på at administrere både menneskeligt og fornuftigt i forhold til de muligheder, loven giver. Det kunne for eksempel have sparet Hilde for en opslidende kamp med myndighederne.

Annonce