Annonce
Klumme

CO2-neutrale luksusrejser: Den mørke tid har også sine lyse stunder

Ole Lange. Foto: Mads Dalegaard

I denne weekend er det jævndøgn. Dag og nat er lige lange. Sommerhalvåret er forbi. Vinterhalvåret tager sin begyndelse. Er det trist? Måske. Men den mørke tid har også sine lyse stunder. For vinterhalvåret er også tiden for oplysning. I disse uger begynder alle foredragsforeningerne, deres virksomhed.

Jeg glæder mig for eksempel til på tirsdag, den 24. september. Da begynder Grundtvigsk Forum sin foredragsrække i Ringkøbing Kirkehus med en aften, hvor en af vores lokale skikkelser, valgmenighedspræst Margrethe Koch, fører os ind omkring alle de mange nye salmer, som er begyndt at vinde indtog i landets kirker. I løbet af sæsonen som begynder kommer vi vidt omkring: Vi skal både rejse til Rusland med den berømte historiker Bent Jensen og vi kommer hele Vesteuropa rundt med den tidligere politiker Jens Peder Bonde. Og meget mere.

Rundt omkring i kommunen er det på samme måde: Grundtvigsk Forum i Skjern-Tarm, Grænseforeningen, pensionistforeninger, Højskoleformiddage, Biblioteker, kirkehøjskoler. Der er et væld af foredrag, og det er så dejligt. Kun en skam at man ikke kan komme til det hele!

For det er sådan en luksus at kunne sætte sig ned, og læne sig tilbage, og slå ørerne ud, og så bare tage imod, og blive taget med på rejser de mest eksotiske steder hen: Jorden rundt, i en tidsmaskine tilbage til en verden, der var en gang, eller måske frem til tider, der skal komme, eller ind i litteraturens, kunstens eller musikkens univers. Møde menneskeskæbner, heltegerninger og niddingsdåd.

Og tænk: Rejserne er næsten CO2-neutrale! Det er da en luksus! Eller som Grundtvig skrev det i en gammel sang:

Oplysning være skal vor LYST

Er det så kun om sivet

Men først og sidst med folkerøst:

Oplysningen om livet.

Der er noget lyst-fyldt ved at høre et godt foredrag, lære noget nyt, blive inspireret eller provokeret.

Nogle foredragsholdere er kendte fra medierne og trækker store skarer. Andre er ukendte i den bredere offentlighed. Jeg foretrækker faktisk de sidste. Ikke kun fordi jeg som arrangør kan glæde mig over, at de er billigere, men man kan blive mere overrasket.

Hvis foredragsholderen ikke er helt på toppen, bliver man ikke skuffet, men for det meste er det en person der brænder for det og så støder man virkelig på noget nyt og får udvidet sin horisont.

Jeg husker for eksempel et foredrag, som jeg kom til ved en fejl engang. Dér kom der en konservator, som havde specialiseret sig i at konservere spejle. Det lød ikke spændende, men så fik vi ellers spejlenes kulturhistorie ridset op. Noget trivielt, som bare hænger dér på badeværelset og hilser os hver morgen fik pludselig sin helt egen stemme. Især husker jeg en myte om spejlet fra det antikke Grækenland.

Der fortælles om en prins, der hed Narcissos. Han var så smuk, at alle piger forelskede sig i ham, blandt andet prinsesse Ekko.

Men prinsen ville hellere fordrive tiden på jagt end i pigearme, og under sin jagt kom han en til en skovsø og blev tørstig. Men da han lagde sig ned for at drikke af vandet, spejlede den blanke sø hans smukke ansigt, og han blev så forelsket i sit spejlbillede, at han ikke kunne løsrive sig.

Så han blev knælende dér, og langsomt voksede der rødder ud af hans krop, og han blev forvandlet til den blomst, vi kender som en Narcis og som siden er blevet til påske- og pinseliljer. Den stakkels prinsesse derimod: Hun drog ud i skoven og kaldte på sin kærlighed. Men forgæves, og som årene gik blev hendes stemme forvandlet til en lyd uden krop, opkaldt efter prinsessen ved navnet Ekko.

Hver gang jeg ser en af de tidlige forårsblomster eller hører et ekko, tænker jeg på den aften, hvor jeg halvvejs ved en fejl kom til et foredrag om spejle. For det er dét, en foredragsholder som ikke bare er et Ekko, men står der i kød og i blod, kan: præsentere os for noget andet, end dét der lige optager os her og nu, og forhindre os i at gro fast, som den græske prins ved søbredden.

Annonce
Det er sådan en luksus at kunne sætte sig ned, og læne sig tilbage, og slå ørerne ud, og så bare tage imod, og blive taget med på rejser de mest eksotiske steder hen.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce