Danmark

Christiansborg-politikere til speciallæger: Tak fordi I vil arbejde mere, men vi har ikke råd

Flere speciallæger vil gerne arbejde mere. Arkivfoto: Mia Harm Madsen
Flere folketingspolitikere er positive over, at flere speciallæger er klar på arbejde ekstra for at nedbringe de lange ventetider, men nogle politikerne er mere tilbageholdende med, hvor mange økonomiske midler der umiddelbart skal tilfalde regionerne til at ansætte flere. Det viser en rundspørgen, som avisen Danmark har foretaget.

- Det vækker glæde på Christiansborg, at flere speciallæger tilkendegiver, at de har mulighed for at arbejde mere. Det fortæller seks sundhedsordførere, som avisen Danmark har fået fat på.

Ventetiderne hos speciallægerne er i disse år under stigende pres på en række områder, både på grund af øget behov og at flere ældre kommer til.

En undersøgelse, som speciallægernes forening FAPS har lavet i år, viser, at flere speciallæger inden for psykiatrien står klar på at give en ekstra hånd, og FAPS får løbende henvendelser på en række andre specialområder, hvor speciallæger gerne vil arbejde mere.

Flemming Møller Mortensen (S) er positiv over udmeldingerne fra speciallægerne:

- Det er opløftende, at de privatpraktiserende speciallæger siger, at de er villige til at flytte sig geografisk og give en ekstra hånd med. For der er mange områder i Danmark, hvor det i dag er meget svært at skaffe for eksempel neurologer, gigtlæger eller psykiatere, siger han.

Venstres sundhedsordfører, Jane Heitmann, er heller ikke tilfreds med de lange ventetider og enig i, at der skal gøres noget.

- Der er områder i Danmark, hvor der er lange ventetider på behandling hos en speciallæge. Det er uacceptabelt. Mange speciallægepraksis er centrerede omkring de store byer, og jeg kunne godt ønske mig en bedre geografisk spredning, siger hun.

Også sundhedsordfører for Dansk Folkeparti nikker genkendende til speciallægernes ønsker om at kunne arbejde mere.

- Jeg er klar over, at flere speciallæger kan arbejde mere. Jeg har blandt andet fået breve fra hudlæger i Region Midtjylland, som efterspørger mere at lave, og jeg har derfor spurgt sundhedsministeren, hvad vi kan gøre ved det, siger Liselott Blixt.

Hos landets fjerdestørste parti er Peder Hvelplund (EL) enig i, at regionerne skal arbejde på at fastholde speciallægerne, så de eksempelvis ikke rykker til udlandet.

- Det virker tåbeligt, at vi har speciallæger, som overvejer at rykke til udlandet for at arbejde, når vi har lange ventetider. Det kunne være en god idé at ændre flere deltidsydernumre til fuldtidsydernumre, men min eneste bekymring er, at vi ikke affolker vores sygehuse med speciallæger ved at flytte dem over i privatpraksis, siger han.

Speciallæger klar på at nedbringe ventetider

Flere speciallæger vil gerne arbejde længere for at nedbringe de lange ventelister. Det viser en undersøgelse fra speciallægernes forening FAPS, som har kortlagt inden for psykiatrien, hvor mange som er villige til at arbejde mere. 47 speciallæger inden for børne- og ungepsykiatrien tilkendegiver, at de er interesseret i et ydernummer, mens antallet inden for voksenpsykiatrien er 18. Derudover får FAPS flere henvendelser fra speciallæger, som står klar til at give en ekstra indsats, hvis deltidsydernummer bliver ændret til fuldtidsydernummer.

Der er omkring 130 deltidsydernummer rundt om i landet, og de fordeler sig inden for 15 forskellige privatpraktiserende områder: Anæstesiologi, børnelæge, børne- og ungdomspsykiatri, gigtlæge, gynækologi, hudlæge, intern medicin, kirurgi, neurologi, ortopædisk kirurgi, psykiatri, plastikkirurgi, røntgenlæge, øjenlæge og øre-, næse og halslæge.

Beslutter sig efter valg

Mens partierne er enige i, at der skal gøres noget ved ventelisterne, er flere af dem mere forbeholdne, hvor mange penge som regionerne skal have til at oprette nye ydernumre til speciallæger.

Sundhedsordfører Lotte Rod (RV) vil vente til efter folketingsvalget med at tage stilling.

- Vi sætter os ned efter valget, og så må vi se, hvordan flertallet er til, hvem der er sundhedsminister. I princippet synes jeg, at vi skal finde pengene, men det bliver op til regeringen og regionerne at finde ud af sammen, hvad det koster, siger hun.

Alternativet vil gerne have flere speciallæger, men partiet sætter ikke et bestemt beløb på.

- Flere skal have ydernumre, f.eks. ergoterapeuter, så borgerne også her, ligesom med f.eks. fysioterapeuter, kiropraktorer og psykologer, kan få offentligt tilskud. Det vil aflaste ventelisterne, hvis både praktiserende læger og speciallæger har flere muligheder for at henvise videre til flere faggrupper, siger Pernille Schnoor.

Venstre hælder til, hvordan fordelingen af mandater bliver efter valget.

- Regeringen og Dansk Folkeparti har fremlagt forslag til en ny sundhedsreform, der vil sikre mere nærhed og bedre sammenhæng i det danske sundhedsvæsen. Såfremt der er blåt flertal efter det kommende Folketingsvalg vil vi gennemføre de forslag, som er fremlagt, siger Jane Heitmann.

Socialdemokratiet er også klar på at hive et større økonomisk beløb op til sundhedsområdet.

- I modsætning til Lars Løkkes regering vil vi i Socialdemokratiet sørge for, at der år for år bliver tilført flere penge til vores sundhedsvæsen i takt med, at der kommer flere børn og flere ældre. Dermed vil der også være bedre økonomisk mulighed for, at regionerne kan nedbringe ventelister inden for speciallægeområdet, siger Flemming Møller Mortensen.

Peder Hvelplund (EL) tilføjer mere konkret, hvis der bliver et rødt flertal efter valget.

- Vi foreslår, at der skal to mia. kr. ekstra til det somatiske område, mens psykiatrien skal løftes med en mia. kr., siger han.

Dansk Folkeparti har en forventning om, at den nye sundhedsreform vil nedbringe ventelisterne.

- Samlet set er jeg optimistisk på, at vi får nedbragt ventetiderne ved, at vi nedlægger regionerne og tilføjer flere økonomiske midler til sundhedsområdet, siger Liselott Blixt.

Trods gentagne forsøg har det ikke været muligt at få en kommentar fra Liberal Alliance, De Konservative og SF.

0/0
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hvide Sande

Fanø har taget principiel kamp: Nu fjernes forlist Hvide Sande-kutter i 11. time

Skjern

Forbudt med slag og spark: Ny judoklub slår dørene op i Skjern

Indland For abonnenter

16-årige Gitte blev myrdet for 40 år siden: Morderen er aldrig fundet

Vestjylland For abonnenter

Ormefiskeriet i Varde Å vil formentlig blive begrænset

Vestjylland For abonnenter

Varmen og orm er værre end antallet af genudsættelser af vardelaks

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

112

Dåsekaster i BMW fik kolde fødder: Meldte sig selv til politiet

Vestjylland For abonnenter

Leo fra Vemb blev 80 år: - Han var en klippe

Tarm

Har du skjulte skatte? Så vil TV2 Fri gerne se dig til Markedsdage i Tarm

Skjern

Flere vil i de ukendtes grav - kirkegård åbner ny afdeling med anonyme grave

Annonce