Danmark

Christiansborg-politikere til speciallæger: Tak fordi I vil arbejde mere, men vi har ikke råd

Flere speciallæger vil gerne arbejde mere. Arkivfoto: Mia Harm Madsen
Flere folketingspolitikere er positive over, at flere speciallæger er klar på arbejde ekstra for at nedbringe de lange ventetider, men nogle politikerne er mere tilbageholdende med, hvor mange økonomiske midler der umiddelbart skal tilfalde regionerne til at ansætte flere. Det viser en rundspørgen, som avisen Danmark har foretaget.

- Det vækker glæde på Christiansborg, at flere speciallæger tilkendegiver, at de har mulighed for at arbejde mere. Det fortæller seks sundhedsordførere, som avisen Danmark har fået fat på.

Ventetiderne hos speciallægerne er i disse år under stigende pres på en række områder, både på grund af øget behov og at flere ældre kommer til.

En undersøgelse, som speciallægernes forening FAPS har lavet i år, viser, at flere speciallæger inden for psykiatrien står klar på at give en ekstra hånd, og FAPS får løbende henvendelser på en række andre specialområder, hvor speciallæger gerne vil arbejde mere.

Flemming Møller Mortensen (S) er positiv over udmeldingerne fra speciallægerne:

- Det er opløftende, at de privatpraktiserende speciallæger siger, at de er villige til at flytte sig geografisk og give en ekstra hånd med. For der er mange områder i Danmark, hvor det i dag er meget svært at skaffe for eksempel neurologer, gigtlæger eller psykiatere, siger han.

Venstres sundhedsordfører, Jane Heitmann, er heller ikke tilfreds med de lange ventetider og enig i, at der skal gøres noget.

- Der er områder i Danmark, hvor der er lange ventetider på behandling hos en speciallæge. Det er uacceptabelt. Mange speciallægepraksis er centrerede omkring de store byer, og jeg kunne godt ønske mig en bedre geografisk spredning, siger hun.

Også sundhedsordfører for Dansk Folkeparti nikker genkendende til speciallægernes ønsker om at kunne arbejde mere.

- Jeg er klar over, at flere speciallæger kan arbejde mere. Jeg har blandt andet fået breve fra hudlæger i Region Midtjylland, som efterspørger mere at lave, og jeg har derfor spurgt sundhedsministeren, hvad vi kan gøre ved det, siger Liselott Blixt.

Hos landets fjerdestørste parti er Peder Hvelplund (EL) enig i, at regionerne skal arbejde på at fastholde speciallægerne, så de eksempelvis ikke rykker til udlandet.

- Det virker tåbeligt, at vi har speciallæger, som overvejer at rykke til udlandet for at arbejde, når vi har lange ventetider. Det kunne være en god idé at ændre flere deltidsydernumre til fuldtidsydernumre, men min eneste bekymring er, at vi ikke affolker vores sygehuse med speciallæger ved at flytte dem over i privatpraksis, siger han.

Speciallæger klar på at nedbringe ventetider

Flere speciallæger vil gerne arbejde længere for at nedbringe de lange ventelister. Det viser en undersøgelse fra speciallægernes forening FAPS, som har kortlagt inden for psykiatrien, hvor mange som er villige til at arbejde mere. 47 speciallæger inden for børne- og ungepsykiatrien tilkendegiver, at de er interesseret i et ydernummer, mens antallet inden for voksenpsykiatrien er 18. Derudover får FAPS flere henvendelser fra speciallæger, som står klar til at give en ekstra indsats, hvis deltidsydernummer bliver ændret til fuldtidsydernummer.

Der er omkring 130 deltidsydernummer rundt om i landet, og de fordeler sig inden for 15 forskellige privatpraktiserende områder: Anæstesiologi, børnelæge, børne- og ungdomspsykiatri, gigtlæge, gynækologi, hudlæge, intern medicin, kirurgi, neurologi, ortopædisk kirurgi, psykiatri, plastikkirurgi, røntgenlæge, øjenlæge og øre-, næse og halslæge.

Beslutter sig efter valg

Mens partierne er enige i, at der skal gøres noget ved ventelisterne, er flere af dem mere forbeholdne, hvor mange penge som regionerne skal have til at oprette nye ydernumre til speciallæger.

Sundhedsordfører Lotte Rod (RV) vil vente til efter folketingsvalget med at tage stilling.

- Vi sætter os ned efter valget, og så må vi se, hvordan flertallet er til, hvem der er sundhedsminister. I princippet synes jeg, at vi skal finde pengene, men det bliver op til regeringen og regionerne at finde ud af sammen, hvad det koster, siger hun.

Alternativet vil gerne have flere speciallæger, men partiet sætter ikke et bestemt beløb på.

- Flere skal have ydernumre, f.eks. ergoterapeuter, så borgerne også her, ligesom med f.eks. fysioterapeuter, kiropraktorer og psykologer, kan få offentligt tilskud. Det vil aflaste ventelisterne, hvis både praktiserende læger og speciallæger har flere muligheder for at henvise videre til flere faggrupper, siger Pernille Schnoor.

Venstre hælder til, hvordan fordelingen af mandater bliver efter valget.

- Regeringen og Dansk Folkeparti har fremlagt forslag til en ny sundhedsreform, der vil sikre mere nærhed og bedre sammenhæng i det danske sundhedsvæsen. Såfremt der er blåt flertal efter det kommende Folketingsvalg vil vi gennemføre de forslag, som er fremlagt, siger Jane Heitmann.

Socialdemokratiet er også klar på at hive et større økonomisk beløb op til sundhedsområdet.

- I modsætning til Lars Løkkes regering vil vi i Socialdemokratiet sørge for, at der år for år bliver tilført flere penge til vores sundhedsvæsen i takt med, at der kommer flere børn og flere ældre. Dermed vil der også være bedre økonomisk mulighed for, at regionerne kan nedbringe ventelister inden for speciallægeområdet, siger Flemming Møller Mortensen.

Peder Hvelplund (EL) tilføjer mere konkret, hvis der bliver et rødt flertal efter valget.

- Vi foreslår, at der skal to mia. kr. ekstra til det somatiske område, mens psykiatrien skal løftes med en mia. kr., siger han.

Dansk Folkeparti har en forventning om, at den nye sundhedsreform vil nedbringe ventelisterne.

- Samlet set er jeg optimistisk på, at vi får nedbragt ventetiderne ved, at vi nedlægger regionerne og tilføjer flere økonomiske midler til sundhedsområdet, siger Liselott Blixt.

Trods gentagne forsøg har det ikke været muligt at få en kommentar fra Liberal Alliance, De Konservative og SF.

0/0
Annonce
Erhverv For abonnenter

Fjordenhus i Vejle: Måske Danmarks flotteste hovedkontor

Annonce
Annonce
Danmark

Borgere lægger blomster for Holch Povlsen-familien

Danmark For abonnenter

Funding: Derfor venter vi stadig på Venstres valgprogram

Danmark

Flere blev sigtet for spritkørsel sidste år: Politiet sætter ind med massiv kontrol i påsken

Danmark For abonnenter

En dag, folk stadig husker

Debat

Det eneste, det giver mening at stemme på, er miljøet

I tirsdags holdt vi børnefødselsdag for mine to mellemste, som fylder syv i påsken. Det var en skøn fest i sol og vind. Der kom 18 børn og ti forældre; vi spiste frokost i laden, drog på skattejagt ved vandet, og timerne gik med leg og snak, så vi efterfølgende var glade og trætte på allerbedste vis. Det var med andre ord en ganske almindelig børnefødselsdag, og alligevel slog det mig, at meget er sket på de bare ti år, der er gået, siden vi holdt sådan én første gang. Forandringen handler om den måde, vi behandler os selv og vores planet, og det breder sig som ringe i vores måde at prioritere og tænke på. Samtlige gaver i tirsdags var således enten genbrugte eller hjemmelavede, og den spaghetti bolonaise, vi spiste til frokost, bestod af 80 procent grøntsager - alt sammen økologisk eller af egen avl, naturligvis. De små gæster forventede ikke farvestrålende slikposer, men var glade for den ene ispind de fik hver, og ellers blev der spist danske gulerodsstænger og agurker på stribe. Hvor end jeg ser hen i min omgangskreds, er det den vej, udviklingen bevæger sig: Væk fra blindt forbrug, meningsløs travlhed og konkurrence og i retning af frihed, overskuelighed og omsorg. Vi vil gerne være sammen; vil gerne købe brugt og købe mindre generelt, og helt grundlæggende er der ikke meget, vi ikke vil gøre for at hjælpe jordkloden i balance, men vi føler også alle sammen en overvældende magtesløshed i kampen for en mere bæredygtig fremtid. For hvad skal vi hver især stille op, når udfordringerne er så store, og intet politisk lader til at støtte tilstrækkeligt op om den nødvendighed vi så småt ser i øjnene? ”Den ene nabo undlader at flyve, og cykler til arbejde i stedet for at køre bil, mens den anden dropper kød, og ikke vasker sit hår med shampoo”, sagde en af vores gæster rundt om bålet til fødselsdagen. ”Men hver og én giver vi efterhånden op, når vi oplever, at det ikke gør en reel forskel. Så længe hver enkelt dansker udleder seks gange mere CO2 årligt, end jorden kan klare, kan vi ikke løfte opgaven selv, og det føles håbløst.” Vi må have politikerne på banen, for der er behov for en reel, klimavenlig lovgivning og langt mere realistiske rammer at bevæge os indenfor. Op med prisen på kød og på alle fødevarer, som produceres under forurenende og uetiske forhold. Op med prisen på alt det, der belaster klimaet mest og ned med prisen på det, vi rent faktisk ikke behøver have dårlig samvittighed over at investere i – som eksempelvis kollektiv trafik, cykler, genbrugte byggematerialer og så videre. Nu er det heldigvis valgår, og selvom jeg personligt har mange områder, der optager mig, og som er vigtige for min egen lille livskvalitet, er det eneste, det giver mening at stemme på, miljøet. Ganske enkelt og glædelig påske

Danmark For abonnenter

Claus og Heidis datter blev slået ihjel af en spritbilist: Savnet efter Camilla er tatoveret på deres hud

Danmark For abonnenter

11 dræbte og 36 kvæstede: Lyntogs-katastrofen i 1967, der satte Odense i stå

Danmark

Redaktøren i den røde stol: Til forsvar for et skvadderhoved