Annonce
Rejser

Christiansø – bastionen i Østersøen

Fra Store Tårn kan man se Frederiksø og skærerne Græsholm og Tat. Foto: Frederik Ahm Krag
Annonce

Klokken er lige knap fire om morgenen. Solens første stråler rammer blidt teltdugen. Kun min datter Columbine og jeg er vågne. Vi lyner forsigtigt op og går udenfor.

Solen har rejst sig op af Østersøen ude mod øst og lyser i silhuet på Østerskær, det lille klippeskær hundrede meter ude, landets østligst punkt. Vi ligger på Christiansøs eneste campingplads i Hertugindens Bastion, en gammel militærbastion opført i rød granit helt ud til vandkanten.

Alt er stille, vandet er spejlblankt, og alt ånder fred. Det er ubeskriveligt smukt og tyst. Vi er i Danmark, men med klippegrund under fødderne virker stedet eksotisk og anderledes. Vi kravler ned til vandkanten og dypper fødderne i vandet. Det er køligt, men skønt. Sætter os op ad den røde granitmur og mærker solen varme os og klipperne op. Vi behøver ikke mange ord, alt er ligesom selvforklarende sådan en morgen.

- Hvornår er der morgenmad?

Det er storesøster Kassandra, som er først oppe. Vi rigger noget brød, ost, syltetøj og mælk til rette på et tæppe på græsset foran teltet. Andre omkring os har lavet små udekøkkener op ad bastionens granitvæg og placeret stole og spisebord ved teltet. Tydeligvis nogle erfarne Christiansø campister.

- Velkommen til, hilser ham ved siden af - en af dem, der har udstyret i orden.

- Er det første gang, I er herovre? spørger han, mens hans kigger på vores mikrotelt, hvor vi har sovet fem personer.

- Ja. Hvad med dig? spørger vi tilbage.

- Jeg er her hver sommer, tre uger, det ligger fast. Faktisk havde jeg også mine bardomsferier herovre.

Han spekulerer et øjeblik: - Det må vel snart være halvtreds år siden jeg kom her første gang, siger han lidt eftertænksomt.

Han finder en guitar frem, stemmer den og giver sig til at øve akkorder. Hen mod frokost kommer sangerinden.

- Vi har koncert på lørdag, på Månen, og har brug for at øve, siger han med et smil. Månen er forsamlingshuset på Frederiksø, som er øernes fest- og musiksted.

- Da Steffen Brandt var herovre, fortalte han, at det var dén måne, han mente, da han sang om "De første kærester på månen", siger han indforstået. Så genoptager han øvearbejdet med sangerinden.

Vi går ud på Verdens Ende, de lave skær nord for Bastionen, bader og lægger os til tørre på de varme klipper. Senere driver vi ned ad Langelinie på østsiden af Christiansø og rundt om pynten og derfra op forbi Søndre havn og ind igennem Gaden, øens eneste.

Alt er fredet herovre og ejes og drives af Forsvarsministeriet. Knap hundrede personer bor her fast. Vi når købmanden og køber lidt drikkevarer, inden vi når op til Gæstgiveriet med den pragtfulde udendørs terrasse kaldet Flisen med udsigt til havnen og Frederiksø. I aftes fik vi en skøn fiskemenu her, mens solen gik ned over øerne, og lysene tændtes rundt på land og på lystbådene.

Foran os, på den anden side af havnen, står Lille Tårn på Frederiksø skarpt og rankt i solen. Præcis som dengang dette var en flådebase for Danmarks Østersø-flåde. Etableret kort efter, at Danmark mistede Skåne, Halland og Blekinge og havde brug for en bastion mod svenskernes nyvundne magt over Østersøen.

Vi drejer mod øst ind over øen og passerer Store Tårn, øens stolthed med det indbyggede fyr, og fortsætter forbi Kongens Have tilbage til vores bastion og pakker telt. Færgen går tilbage til fastlandet, som de kalder Bornholm, om to timer. Vi tager afsked med musikeren og sangerinden, mens de finpudser andet vers af "De første kærester på månen". Den er ved at sidde i skabet. Det skal nok blive en god koncert.

Komplet minisamfund

Trods Christiansøs lidenhed har den det meste: skole, posthus, bibliotek, forsamlingshus, museum, teltplads, købmand og gæstgiveri samt eget kraftvarmeværk, vandværk, fuglestation, fyr, kirke, kirkegård, motionscenter, havnekontor, ishus, læge og tandklinik.

Allerede tidligt i middelalderen var øen kendt som et barskt tilholdssted for sørøvere, som plyndrede skibe i Østersøen. Senere, under krigen mod England i begyndelsen af 1800-tallet, blev Christiansø centrum for kapervirksomhed, statsautoriserede sørøveri. Fra Christiansø angreb kaperne engelske og svenske handelsskibe i Østersøen, opbragte dem og plyndrede dem for værdier.

Godt råd: Prøv at se, om du kan få en overnatning på øen, enten på teltplads, vandrerhjem eller pensionatet. Det giver en helt anden oplevelse end nogle timers besøg med dagsbåden. Book overnatning god tid i forvejen.

Christiansø og Frederiksø er forbundet af en hængebro. Foto: Frederik Ahm Krag
Vestsiden af Frederiksø er et udmærket badested. Foto: Frederik Ahm Krag
Lille Tårn på Frederiksø set fra Store Tårn på Christiansø. Foto: Frederik Ahm Krag
Gaden, Christiansøs eneste, hvor de fleste bor. Foto: Frederik Ahm Krag
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Rejser

Kommentar: De forbandede drikkepenge

Annonce