Annonce
Ringkøbing

Chris Reas 70'er-melankoli holder endnu: Jeg kører også hjem til jul

Arkivfoto: Claus Fisker/Scanpix

Jeg er så tilpas gammel - rutineret, om du vil - at jeg har et svagt minde fra dengang, Danmarks Radio viste en julekalender med en vis Magnus Tagmus i hovedrollen.

Det var sort/hvidt, en anelse grynet, og dukkefiguren havde en høj pibestemme og en lettere hysterisk latter. Men det var det, der var at fornøje sig med, når billedrøret var varmet op i den lille stue hen under aften. Og siddende dér i sofaen i min stribede pyjamas var jeg vist egentlig ret glad for ham dér musen, der kørte rundt i sit futtog i en tagrende ...

Kursen for Magnus Tagmus var klar, for julen stod jo for døren, som man siger.

Og nu er vi dér igen. December har taget sit vante tilløb, og om et par uger er de fleste af os klar til at lægge en voldsom trængsel og alarm bag os for i stedet at søge den ro, der gerne indfinder sig, når vi sammen med de nærmeste sætter os til rette ved et veldækket bord.

Til den tid vil jeg i mit stille sind glædes over, at popkulturens playliste med uendelige afarter af julemusik endelig er ved at tone ud. For der er godt nok langt mellem snapsene.

Hatten af for, at Gulddreng har skrevet en julesang - som han såmænd også serverede for sit publikum på festivalen i Bork i august 2017 - og fint nok, at Nabiha, Lukas Graham, Malte Ebert og Burhan G synger med på stort set samme melodi.

De og deres tekster går bare ikke i hjertekulen på mig.

Annonce

Når jeg inden længe kører hjem til jul, bliver det med Chris Rea i baghovedet - og lys i sindet, for jeg skal være sammen med ham dér fra sommeren 1998 og hans to år yngre lillebror.

På det danske musikmagasin Soundvenue - som har et læsersegment, der er yngre end mig - har redaktionen bedt korpset af anmeldere om at komme med deres bud på 'alletiders bedste julesang.'

Jeg erkender blankt, at jeg aldrig har hørt om hverken Swae Lee, Mark Kozelek eller Sufjan Stevens - og glædes over, at hitlisten trods alt også rummer fine navne som Stig Kreutzfeldt, Simon & Garfunkel, Tom Waits, Alberte, Paul McCartney. Og Chris Rea.

Kald mig bare en håbløs nostalgiker, men den sang holder hele vejen hjem på denne tid af året: 'Driving home for christmas.' Og historien bag englænderens evergreen er et eventyr, som det er godt at lune sig ved her i gråvejret. Hør blot her:

Kalenderen viste december 1978, da 27-årige Christopher Anton Rea stod i London og følte sig en anelse fortabt. Både pladekontrakt og manager var forduftet, og sangskriveren havde ikke råd til en togbillet hjem til Middlesbrough 400 kilometer nord for hovedstaden.

Fruen forbarmede sig og satte sig bag rattet i sin gamle Austin Mini for at hente sin Chris hjem til jul.

I tæt trafik og snevejr sad han og kiggede på de andre bilister, og pludseligt sang Rea, at 'We're driving home for Christmas.'

I skæret fra lysmasterne langs vejen begyndte han at fifle lidt med en sangtekst.

Da parret var sikkert hjemme klokken tre om natten, åbnede musikeren et brev, der var sendt fra USA. Budskabet var klart: 'Fool (if you think it's over)' var blevet et stort hit over there, og der tikkede med ét pæne summer ind på kunstnerens konto.

Det var dengang, der var penge i at sælge singler og LP-plader.

Dengang i slutningen af 70'erne så Chris Rea sig selv som en seriøs musiker, og han havde absolut ingen intentioner om at udgive en julesang. Først i 1986 valgte han at indspille 'Driving home for Christmas,' der to år senere - i december 1988 - blev udgivet på vinyl.

Chris Rea afholdt sig helt bevidst fra at spille sangen live, men pokker måtte stå i det, da han og bandet for fem år siden var hyret til at give koncert i Londons Hammersmith Odeon få aftener før jul. 12 konfetti-kanoner blev kørt i stilling, og bunker af papir-snefnug dryssede ned i koncertsalen, hvorfra der senere blev kvitteret med en rengørings-regning på 100.000 kroner.

Det er sådan, det er. Julen varer længe, koster mange penge. Men det koster ikke en klejne at nynne med på den britiske klassiker, der i sin grundtone er lettere sørgmodig; inspireret af egen melankoli og de mange ansigter, Chris Rea kiggede på under den lange tur hjem til Middlesbrough dengang for 41 år siden:

'Vi blev ved med at sidde fast i trafikken, og jeg kiggede på de andre bilister, som alle så så ulykkelige ud,' har han udtalt i et interview med den engelsk avis The Guardian.

Når jeg inden længe kører hjem til jul, bliver det med Chris Rea i baghovedet - og lys i sindet, for jeg skal være sammen med ham dér fra sommeren 1998 og hans to år yngre lillebror.

Det er en gave i sig selv.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Bøjer de i vinden? Vesterhav Syd og vores lokale erhverv

Læserbrev: Er Energistyrelsen og Vattenfall ligeglade med vore lokale erhverv? Og hvad agter byrådet nu at gøre? De spørgsmål stiller vi os uvilkårligt, efter at aktindsigt har vist, hvad VVM-tillægget for Vesterhav Syd-møllerne skal indeholde. Som du kan læse nedenfor, udelades nemlig to helt fundamentale undersøgelser for turismen og fiskeriet. Bevares, der kommes vidt omkring med “kollisionsrisiko for trækfugle og flagermus” samt “sejladsforhold og lystfiskeri i undersøgelsesområdet”, og meget andet mere eller mindre (u)nyttigt. Men som med mange af den slags rapporter er det værd at bemærke sig, hvad der ikke skal afdækkes i VVM-tillægget. Og her springer særligt to forhold i øjnene. Både at (s. 11) “Der skal ikke redegøres for økonomiske eller konkurrencemæssige forhold i relation til turismeerhvervet”. Det skriger jo til himlen med turismen som vort største erhverv og i betragtning af, at det nationale Center for Kystturisme er placeret i netop Hvide Sande. Og at der godt nok (s. 22) skal undersøges, hvad indvirkningerne er på fiskeriet, men IKKE hvorvidt det kan gøres muligt at fiske mellem møllerne. Eventuelt blot for mindre fartøjer under for eksempel 20, 15 eller 12 meter. Dette til trods for, at der i flere høringssvar er opfordret til at få netop dette klarlagt. Derimod skal der (s. 26) redegøres for kumulative effekter for andre planlagte projekter, i både Danmark, Holland og Tyskland. Og betydningen for de klimapolitiske mål og CO2-reduktionen skal beskrives. Alt sammen noget meget overordnet og fjernt for os, der bor her. Men noget, der kan bruges i den luftige argumentation for den grønne omstilling på Christiansborg. Det virker nu, som om projektet skal klemmes igennem! Og Energistyrelsen helt bevidst vælger at undlade krav om inddragelse af netop de to argumenter, der kan være med til at flytte Vesterhav Syd langt til havs. Nemlig at turismens indvendinger skal tages alvorligt, og fiskernes tabte fiskevand - ved at flytte møllerne længere til havs - kan kompenseres ved at åbne for fiskeri mellem møllerne. To forhold, der kan tale for at flytte møllerne, belyses nu helt bevidst ikke! Og Vattenfall erkendte jo på et møde d. 1. marts 2018 i Søndervig, at det drejer sig om småpenge, for at flytte møllerne … så hvorfor ikke? Nu hvor der også er god tid til at ændre i projektet … Hvad gør byrådet, formanden for erhvervsudvalget Søren Elbæk eller borgmesteren? Overlader de det endnu engang til brancheorganisationerne og de små erhvervsdrivende? Eller mander de sig op og går i brechen for to store erhverv i kommunen? Eller bøjer de i vinden? Jens Bollerup, cand. merc., Geflevej 221, Hvide Sande Dan Broesch Jensen, cand. merc. aud., Lyngvejen 100, Klegod Tonny Lemqvist, maskinmester, Præstegårdsmarken 35, Velling Karsten Fyhn, sommerhusudlejer, Sønder Klitvej 20, Hvide Sande Birgitte Vinding, journalist, Stauning Finn Ebbe Jakobsen, advokat, Beddingen 7, Ringkøbing Jens Møller, forretningsdrivende, Bakkevej 22, Hvide Sande

Annonce