Danmark

Chokerende nyt til sønderjyder: 895 husstande udsættes for mere støj end tilladt fra nye kampfly

De nye F-35-Kampfly larmer langt mere end de nuværende F-16-kampfly. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
895 boliger vil blive udsat for støj over de tilladte støjgrænser, når de nye F-35-kampfly kommer til Skrydstrup. Forsvaret behøver dog kun tilladelse til at overskride støj for 618 af husstandene. Støjgrænser vil blive overskredet i Vojens, Skrydstrup og Over Jerstal.

Flystøj: En lang række sønderjyder kan se frem til en hverdag med støj, når F-35-kampflyene fra 2023 kommer til Skrydstrup. Hele 895 boliger vil nemlig opleve gennemsnitlig støj fra kampflyene over det tilladte støjniveau på 55 decibel i bymæssig bebyggelse og 60 decibel i landområder. For 120 boliger vil overskridelsen være mere end fem decibel. Det fremgår af de endelige støjberegninger for de kommende kampfly, som Forsvarsministeriet torsdag aften præsenterede på et møde i Vojenshallerne. Til sammenligning overskrides støjgrænserne for 41 boliger ifølge de nuværende støjberegninger for F-16-kampflyene. En overskridelse, som Forsvarsministeriet har fået dispensation for.

- Vi har vidst i lang tid, at F-35 ikke kunne overholde støjgrænserne. Men det berørte antal boliger har vi først konkretiseret nu. Og ja, antallet er stort, siger koncernstyringsdirektør i Forsvarsministeriet, Per Pugholm Olsen, der torsdag aften præsenterede borgerne for de nye støjberegninger.

Fortryder

Støjtallene fra Forsvarsministeriet har været længe ventet hos lokalbefolkningen omkring flyvestationen. I december 2017 kom det frem, at Forsvarsministeriet i to år havde tilbageholdt en rapport, der viser, at flyene vil overskride støjgrænsen. Det fik ministeriet til at lave nye støjberegninger, der siden flere gange er blevet udskudt. Torsdag aften fik borgerne så endeligt svar på, at kampflyene kommer til at støje væsentligt mere end de nuværende F-16-kampfly.

- Vi måtte erkende, at de støjberegninger, vi optimerede på før december 2017, ikke duede. Sammenligner man med de beregninger, vi fik fra fabrikanten i 2015, så er det et mindre støjbillede, der i dag kommer ud end dengang. Men vi troede, at vi kunne optimere os væk fra problemet, siger koncernstyringsdirektøren, der erkender, at den opgave ikke ligefrem lykkedes.

- Der er ingen tvivl om, at vi er et helt andet sted med den dokumentation, vi har i dag. Og derfor er der også behov for at gøre noget. Og det er også derfor, vi længe har sagt, at der kommer en kompensationsmodel, siger Per Pugholm Olsen, der fortryder, at forsvarsministeriet ikke i 2015 fremlagde oplysninger om, at fabrikanten forventede mere støj fra de nye kampfly.

Dybt frustrerende

Borgerne i området omkring Flyvestation Skrydstrup har i halvandet år været i et opslidende forløb med Forsvarsministeriet, hvor svar på støjgener og mulig kompensation flere gange er udsat. Senest lovede Forsvarsministeriet i juni, at der i december både ville være svar på støjberegninger og en kompensationsmodel til de støjramte borgere. Borgeren må dog vente til efter sommerferien med at få svar på, hvordan de vil blive kompenseret. Men Forsvarsministeriet har lagt sig fast på, at der bliver tale om støjsikring eller frivilligt opkøb alt efter omfanget af støjbelastningen. Mere kan Forsvarsministeriet endnu ikke sige.

- Det er dybt frustrerende. For det er det, borgerne gerne vil vide noget om. Men det grundlag har vi endnu ikke, siger han.

Han påpeger dog, at der normalt ikke er praksis for at kompensere mindre støjoverskridelser. Derfor er det ikke selvsagt, at alle borgere, som udsættes for gennemsnitlig støj over det tilladte, vil blive kompenseret.

Afvisninger

De 895 boliger vil opleve gennemsnitligt støj over det tilladte, når flystøjen fra afvisningsberedskaber medregnes. Der er tale om afvisningsberedskab, når Forsvaret eksempelvis laver afvisningsmanøvrer af russiske kampfly. Men ifølge den nuværende miljølovgivning skal de manøvrer slet ikke medregnes, når det afgøres, om Forsvarsministeriet overskrider den tilladte støjgrænse. Uden afvisningsberedskabet vil støjgrænserne blive overskredet for 618 boliger - for 60 vil overskridelsen været på over fem decibel. Forsvaret skal nu have dispensation for at overtræde de tilladte 55 decibel for de 618 husstande.

Det vil ske, efter der i Folketinget er vedtaget en anlægslov for de nye kampfly. Forsvarsministeriet har til de kommende F-35-kampfly lavet nye flyprofiler og operationsmønstre for at sikre, at flyene larmer så lidt som muligt. Forsvaret håber allerede at kunne flyve med de nye profiler og operationsmønstre med F-16-kampflyene fra 2020, indtil de nye kampfly kommer i 2023. Til den tid vil 187 husstande opleve højere gennemsnitsstøj end tilladt.

0/0
Annonce
Erhverv For abonnenter

Fjordenhus i Vejle: Måske Danmarks flotteste hovedkontor

Annonce
Annonce
Danmark

Borgere lægger blomster for Holch Povlsen-familien

Danmark For abonnenter

Funding: Derfor venter vi stadig på Venstres valgprogram

Danmark

Flere blev sigtet for spritkørsel sidste år: Politiet sætter ind med massiv kontrol i påsken

Danmark For abonnenter

En dag, folk stadig husker

Debat

Det eneste, det giver mening at stemme på, er miljøet

I tirsdags holdt vi børnefødselsdag for mine to mellemste, som fylder syv i påsken. Det var en skøn fest i sol og vind. Der kom 18 børn og ti forældre; vi spiste frokost i laden, drog på skattejagt ved vandet, og timerne gik med leg og snak, så vi efterfølgende var glade og trætte på allerbedste vis. Det var med andre ord en ganske almindelig børnefødselsdag, og alligevel slog det mig, at meget er sket på de bare ti år, der er gået, siden vi holdt sådan én første gang. Forandringen handler om den måde, vi behandler os selv og vores planet, og det breder sig som ringe i vores måde at prioritere og tænke på. Samtlige gaver i tirsdags var således enten genbrugte eller hjemmelavede, og den spaghetti bolonaise, vi spiste til frokost, bestod af 80 procent grøntsager - alt sammen økologisk eller af egen avl, naturligvis. De små gæster forventede ikke farvestrålende slikposer, men var glade for den ene ispind de fik hver, og ellers blev der spist danske gulerodsstænger og agurker på stribe. Hvor end jeg ser hen i min omgangskreds, er det den vej, udviklingen bevæger sig: Væk fra blindt forbrug, meningsløs travlhed og konkurrence og i retning af frihed, overskuelighed og omsorg. Vi vil gerne være sammen; vil gerne købe brugt og købe mindre generelt, og helt grundlæggende er der ikke meget, vi ikke vil gøre for at hjælpe jordkloden i balance, men vi føler også alle sammen en overvældende magtesløshed i kampen for en mere bæredygtig fremtid. For hvad skal vi hver især stille op, når udfordringerne er så store, og intet politisk lader til at støtte tilstrækkeligt op om den nødvendighed vi så småt ser i øjnene? ”Den ene nabo undlader at flyve, og cykler til arbejde i stedet for at køre bil, mens den anden dropper kød, og ikke vasker sit hår med shampoo”, sagde en af vores gæster rundt om bålet til fødselsdagen. ”Men hver og én giver vi efterhånden op, når vi oplever, at det ikke gør en reel forskel. Så længe hver enkelt dansker udleder seks gange mere CO2 årligt, end jorden kan klare, kan vi ikke løfte opgaven selv, og det føles håbløst.” Vi må have politikerne på banen, for der er behov for en reel, klimavenlig lovgivning og langt mere realistiske rammer at bevæge os indenfor. Op med prisen på kød og på alle fødevarer, som produceres under forurenende og uetiske forhold. Op med prisen på alt det, der belaster klimaet mest og ned med prisen på det, vi rent faktisk ikke behøver have dårlig samvittighed over at investere i – som eksempelvis kollektiv trafik, cykler, genbrugte byggematerialer og så videre. Nu er det heldigvis valgår, og selvom jeg personligt har mange områder, der optager mig, og som er vigtige for min egen lille livskvalitet, er det eneste, det giver mening at stemme på, miljøet. Ganske enkelt og glædelig påske

Danmark For abonnenter

Claus og Heidis datter blev slået ihjel af en spritbilist: Savnet efter Camilla er tatoveret på deres hud

Danmark For abonnenter

11 dræbte og 36 kvæstede: Lyntogs-katastrofen i 1967, der satte Odense i stå

Danmark

Redaktøren i den røde stol: Til forsvar for et skvadderhoved