Annonce
Udland

Chokerede forskere varsler stor fuglekrise i USA og Canada

Larry Downing/Reuters
Antallet af fugle i USA og Canada er faldet med knap tre milliarder siden 1970, lyder det fra forskere.

Den nordamerikanske himmel bliver mere og mere tom.

Antallet af fugle i USA og Canada er siden 1970 således faldet med hele 29 procent - svarende til omkring 2,9 milliarder fugle.

Det konkluderer en undersøgelse i vidensmagasinet Science.

Ifølge den amerikanske avis The New York Times har undersøgelsen chokeret både forskere og organisationer.

I undersøgelsen lyder det, at årsagerne er menneskeskabte. Blandt andet udpeges kemikalier, der bruges i landbruget, som en synder. Kemikalierne dræber insekter, der udgør en vigtig del af fuglenes føde.

- Fugle er i krise, siger Peter Marra.

Han er direktør i miljøafdelingen på Georgetown University. Han er desuden medforfatter til studiet, der er bragt i Science.

- Den konklusion, som vi tager med os hjem, er, at vores fund lægger sig i en allerede stor bunke af beviser, der viser et massivt fald i antallet af insekter, amfibier og andre dyregrupper.

- Det signalerer en udbredt miljømæssig krise, siger Peter Marra.

De fleste af de fugle, der er forsvundet, er ikke sjældne arter. Det er udbredte fugle som eksempelvis spurve, svaler, solsorte, drosler og finker.

Ifølge forskerne har en række andre studier allerede vist de bekymrende tendenser om fuglebestanden.

- Fugle er en vigtig del af mange økosystemer. De fungerer både som rovdyr og som bytte i fødenet. De spreder korn, og de hjælper økosystemer ved eksempelvis at spise insekter, siger studiets hovedforfatter, Ken Rosenberg.

- Når vi mister et stort antal fugle, så forstyrrer vi hele systemet, som vi alle er afhængige af, lyder det fra den erfarne forsker.

Enkelte fuglearter risikerer helt at uddø, advarer forskerne.

De peger på, at blandt andet vandreduen på kort tid uddøde i begyndelsen af 1900-tallet, selv om den var meget udbredt.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Ørskovs mor ansat i stilling, som datteren fik trumfet igennem i byrådet

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Annonce