Annonce
Erhverv

Chefredaktør: Lars Larsen drev virksomhed på følelser

Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Ved at drive virksomhed på følelser og rose den danske model vandt han ifølge Niels Lunde sympati blandt folk.

Lars Larsen var ifølge Niels Lunde, chefredaktør på dagbladet Børsen, "en fantastisk købmand", der især skilte sig ud ved at skabe og drive sin virksomhed på følelser.

- Han var fantastisk god til at forstå sine kunder. Han havde en følelsesmæssig forståelse, der var meget anderledes, end hvad man lærer på handelshøjskolen i dag, siger Niels Lunde om den nu afdøde stifter af butikskæden Jysk.

Han skabte sig et omdømme som en troværdig købmand, der talte direkte til folk og forstod dem. Han valgte at være hovedrolle i de dengang helt nye tv-reklamer.

- Han optrådte selv, og det var nyskabende. Folk fik en stærk sympati for ham og troede på, at når de købte ind i Jysk, fik de en god vare til en fornuftig pris, siger Niels Lunde.

Tv-reklamerne gav direkte adgang til at tale til kunderne som en folkelig iværksætter. Med det omdømme fik han sympati blandt Jysks kunder, der i stor stil begyndte at handle i kæden.

Det blev ifølge Børsens chefredaktør kun forstærket af, at dynekongen var åben om sin glæde for den danske samfundsmodel. Modsat store dele af dansk erhvervsliv roste han skattetrykket i Danmark.

- Han roste Danmark som et af de bedste lande i verden at drive virksomhed i og var med til at tale vores samfundsmodel op. Det gav ham en folkelig respekt og forankring, siger chefredaktøren.

Han understreger, at Lars Larsen har haft "kæmpestor betydning som rollemodel" for dansk erhvervsliv. Han viste, at man ud af nærmest ingenting kan skabe en global virksomhed.

- Han startede med en enkelt butik og har vist, at hvis man er tilstrækkelig heldig, dygtig og har købmandskab, så kan det lykkes, siger Niels Lunde.

Lars Larsen døde mandag morgen i sit hjem ved Silkeborg. Han blev 71 år gammel.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce