Ringkøbing-Skjern

Cepos: Ringkøbing-Skjerns jobcenter er landets tiende dyreste

De 94 jobcentre koster godt 13 milliarder om året at drive. Foto: Michael Bothager/Scanpix 2016
Det koster 144 millioner kroner årligt at drive Ringkøbing-Skjerns jobcenter, hvilket gør det til landets tiende dyreste, viser analyse fra tænketanken Cepos. Gevinsten er til gengæld lav ledighed, siger udvalgsformand Kristian Andersen.

Ringkøbing-Skjern: Den borgerlig-liberale tænketank Cepos har udregnet, hvor meget det koster at drive hvert af landets 94 jobcentre. Udregningen viser, at Ringkøbing-Skjerns jobcenter koster skatteborgerne 144,4 millioner kroner årligt.

Jobcentret tog sig sidste år af 2.444 borgere, der var på dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge og lignende ydelser. Det svarer til en udgift på 59.084 kroner pr. klient.

Pengene dækker kun de udgifter, der er forbundet med jobcenterets drift og arbejde med de ledige og sygemeldte – det er ikke inklusive selve ydelserne, eksempelvis den kontanthjælp, der udbetales. Udgifterne er til administrationen af jobcentrene og den aktive beskæftigelsesindsats, samtaler med ledige, aktive tilbud som virksomhedspraktik og formidling af job.

Udgiften på 59.084 kroner pr. klient gør Ringkøbing Skjern til det tiende dyreste jobcenter. Holstebro bruger 55.077 kroner, Lemvig 52.135 og Herning blot 50.590 pr. klient.

Dyrest er Hørsholm, Solrød og Stevns, mens de billigste jobcentre ligger i Kerteminde, Vallensbæk og Odense.

- Det er generelt vanvittigt dyrt at drive jobcentrene set i forhold, hvad vi får ud af det. Og når man ser den store forskel på de enkelte kommuners udgifter, må man undres over, hvorfor det forholder sig sådan. Det skyldes formentlig ikke kun en forskel i sammensætningen af borgere i kommunerne. Det er også prioriteringen, den er gal med nogle steder, siger Mia Amalie Holstein, velfærdspolitisk chef i Cepos.

Hun mener, at hele systemet skal endevendes og slankes. Hun opfordrer også kommunalpolitikerne til at være mere kritiske over for jobcentrenes udgifter.

Det koster altså

Kristian Andersen, kristendemokratisk formand for beskæftigelsesudvalget, mener, at den relativt høje udgift til Jobcentret også giver gevinst i form af en lav ledighed og borgertilfredshed i Ringkøbing-Skjern.

- Vi har mange indsatser rettet mod at skaffe borgerne tilbage på arbejdsmarkedet og give virksomhederne den arbejdskraft, de efterspørger. Derfor er der sammenhæng mellem tingene. Det er en politisk prioritering, at vi gerne vil gøre noget for at få folk ind på arbejdsmarkedet, og det koster altså nogle penge, siger Kristian Andersen.

Han havde ikke umiddelbart gættet på, at Ringkøbing-Skjern ligger på en tiende plads, men ”nok lidt længere nede”, siger han.

- Det bekræfter mig i, at vi fortsat skal have et vågent øje med indsatser og økonomien på området. Det gælder revalideringen, hvor vi er den kommune i regionen, der bruger flest penge på at give folk en ny uddannelse, hvilket vi bliver rost for af handicaporganisationer. Her skal vi se til, at folk efterfølgende også kommer i beskæftigelse. Vi har også administrative udgifter til sagsbehandlingen af førtidspensionssager. Der ligger vi højt, og det hænger sammen med, at vi bor i et område med stor nedslidning, siger udvalgsformanden.

Danmark har 94 jobcentre, der i alt beskæftiger cirka 10.000 personer. Den samlede udgift for at drive alle jobcentrene er 13,5 mia. kroner årligt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce