Annonce
Indland

Centralt vidne fra Skat udskyder forklaring for at få bisidder

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Chefen for kontoret for refusion af udbytteskat har halvvejs gennem afhøringer valgt at få en bisidder.

En central afhøring for Kommissionen om Skat er tirsdag blevet udskudt, fordi vidnet siden sin første afhøring har valgt at bede om en bisidder. Det kræver yderligere forberedelse.

Det forklarer kommissionens formand, landsdommer Michael Ellehauge, inden han udskyder dagens afhøring.

Det var den tidligere afdelingsleder for det kontor, der stod for udbetalinger af refusion for udbytteskat, Lisbeth Rømer, der skulle afhøres.

Kontoret spiller en central rolle i den sag om svindel for milliarder, hvor udenlandske aktionærer har fået refunderet udbytteskat uden at være berettet.

Dagen startede med en forsinkelse, der senere blev efterfulgt af landsdommer Ellehauges besked:

- Det er kommissionens opfattelse, at alle centrale vidner bør have en bisidder. Lisbeth Rømer er pt. uden en bisidder, siger han.

- Kommissionen har igen her til morgen (tirsdag, red.) opfordret Lisbeth Rømer til at få en bisidder, da Lisbeth Rømer er en central skikkelse.

- Lisbeth Rømer har på den baggrund ønsket få beskikket en bisidder.

En bisidder er en advokat, der kan hjælpe med, at alle relevante spørgsmål kommer frem under en afhøring for kommissionen.

Der er endnu ikke beskikket en bisidder, og det står derfor ikke klart, hvornår Lisbeth Rømer kan afgive anden del af sin forklaring. Hun har tidligere afgivet første del af sin forklaring.

Aftenen før afhøringen tirsdag kunne TV2 og Politiken berette, at Lisbeth Rømer havde været på sightseeing i København med ledende medarbejdere fra et selskab, der senere blev sagsøgt for at svindle de danske skattemyndigheder.

Derefter tog selskabets medarbejdere og Lisbeth Rømer ud til kontoret i Høje-Taastrup for at gennemgå, hvordan refusion af udbytteskat i Danmark fungerede.

Ifølge TV2 begyndte selskabets svindel i de samme uger, som besøget fandt sted.

Til Politiken forklarer Lisbeth Rømer:

- Altså, jeg var ikke i kløerne på svindlere dengang, for det var første gang, de kom, og de sagde, de ville sikre sig, at de gjorde det rigtigt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Grib bolden til håndboldens dag

Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Skjern

Cirklen-byggeriet i Skjern: Byrådsmedlems tålmodighed er brugt op - stemmer nej til halv etage mere

Annonce