Annonce
Udland

Canadas jernbanenet lagt ned af blokader af oprindelige folk

Chris Helgren/Reuters
En naturgasledning, der føres igennem de oprindelige folks traditionelle områder, skaber splid i Canada.

Store dele af Canadas jernbanenet er lagt ned, mens oprindelige folk har lavet blokader flere steder i landet i protest over en naturgasledning.

Annonce

Det skriver CBC torsdag lokal tid.

Det er de to store togselskaber Via Rail og CN Rail, der har besluttet at lukke store dele af deres netværk ned.

Via Rail mener, at der "ikke er andre muligheder end at lukke alle dele af netværket ned" bortset fra enkelte ruter.

De mange blokader landet over skal vise støtte til et lille lokalsamfund af oprindelige folk i provinsen British Columbia, hvor der protesteres over en naturgasledning.

Gruppen er fortørnet over, at ledningen bliver ført lige igennem deres oprindelige område.

Derfor har Wet'suwet'en-folket blokeret adgangen til en byggeplads for gasledningen, som er et projekt til adskillige milliarder kroner.

En politiaktion torsdag satte en stopper for blokaden ved byggepladsen. Men der er torsdag fortsat politifolk nær området.

Mange af de oprindelige folk, der protesterer, har meddelt, at de ikke stopper, før politiet er helt ude af Wet'suwet'en-folkets område. Det skriver CBC.

Hos CN Rail, der er Canadas største, jernbaneselskab er utilfredsheden stor. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Torsdag meddeler CN Rail, at selskabet er "blevet tvunget til at igangsætte en disciplineret og tiltagende nedlukning af sine aktiviteter i det østlige Canada".

Det siger præsident og direktør for selskabet JJ Ruest ifølge dpa i en meddelelse.

- Med over 400 aflyste tog den seneste uge og nye protester, der har fundet sted på strategiske placeringer på vores hovedjernbane, har vi besluttet, at et driftstop for vores aktiviteter i det østlige Canada er den ansvarlige tilgang til at sørge sikkerheden for både vores ansatte og demonstranter, siger Ruest.

Ruest fortæller videre, at CN har fået retskendelser og bedt om hjælp fra lokalpolitiet til at håndtere blokaderne i Ontario Manitoba og British Columbia, der af CN betegnes som "ulovlige" .

/ritzau/

Link til artikel på CBC''s hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Efter folkeskolen: Sig farvel til uddannelsessnobberiet

Læserbrev: Der er blot få dage til, at tusindvis af unge skal vælge, hvilken uddannelsesvej de vil følge, når tiden i folkeskolen slutter. Hvis det ender, som det plejer, så vil langt hovedparten sætte kursen mod gymnasiet. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Men hvorfor egentlig det? En stor del af forklaringen skal nok findes i en kombination af vanetænkning hos de unge, deres forældre og uddannelsesvejlederne ude på folkeskolerne og så en indgroet holdning om, at det er ”finere” at blive student, end det er at tage en erhvervsuddannelse. For derudover er det svært at finde de gode argumenter for, hvorfor der skal være så stor forskel på søgningen til gymnasier og erhvervsskoler. For der er ingen tvivl om, at behovet for faglærte er enormt og kun bliver større de kommende år. De unge kan trygt vende blikket mod en teknisk erhvervsuddannelse, for vi har brug for dygtige unge med gode evner indenfor blandt andet matematik og fysik. Unge, der kan bruge både hoved og hænder og kan se fordelen og mulighederne ved at koble teori med praksis. Og så gør det bestemt ikke noget, hvis man samtidig er nysgerrig på ny teknologi. En erhvervsuddannelse giver mulighed for at tjene en god løn fra dag ét, en karriere med både gode personlige udviklings- og jobmuligheder og en god løn som færdiguddannet. Tal fra UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’er både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som fx designer får cirka 20.500 kroner. Og nej – en erhvervsuddannelse er ikke nogen uddannelsesmæssig blindgyde. Tværtimod er vejen åben for, at man senere i livet vælger at videreuddanne sig både indenfor og udenfor den branche, hvor man er udlært. En elektriker videreuddanner sig eksempelvis typisk som el-installatør eller maskinmester, og en klejnsmed vælger ofte at uddanne sig videre som produktionsteknolog. Noget, man endda kan gøre enten på fuld tid på S.U. eller på deltid, hvor man kombinerer arbejde og studie. Der er utroligt mange muligheder for fleksibilitet og udfordringer i et arbejdsliv med en erhvervsuddannelse i bagagen. Derudover er det værd at bemærke, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen. Noget kunne altså tyde på, at for mange unge vælger gymnasiet uden at vide, hvad de bagefter skal bruge deres eksamen til. Jeg siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men der er brug for en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. De senere år er der blevet talt meget om manglen på lærepladser til de unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Det er da også rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Lad os få nedbrudt fordommene om erhvervsuddannelserne og stoppe med at italesætte en gymnasial uddannelse som finere end en uddannelse som faglært. Misforstå mig ikke, vi har brug for akademikere, men vi har i høj grad også brug for faglærte, der er dygtige og innovative – og i et langt større antal end hidtil. Derfor: Slip uddannelsessnobberiet, når I skal vælge uddannelsesvej efter 9. eller 10. klasse. Vi har brug for jer ude på erhvervsskolerne og i virksomhederne!

Annonce