Annonce
Videbæk

Camilla og Spjald Superkiosk er kommet godt fra start: - Dejligt, at jeg ikke er her for ingenting

Camilla Christensen ser frem til sin første ferie, siden hun 1. december overtog Spjald Superkiosk. Foto: Jørgen Kirk
I snart 10 måneder har Camilla Christensen drevet Spjald Superkiosk, og det går meget godt. - Folk er gode til at bruge mig, siger den unge kioskejer.

Spjald: 20-årige Camilla Christensen overtog 1. december sidste år Spjald Superkiosk. Og hun har ingen planer om at slippe den igen lige foreløbig.

- Jeg regner i hvert fald med, at jeg bliver her nogle år endnu, siger den unge kioskejer, der i øvrigt snart fylder 21 år.

- Jeg bor i Spjald, så jeg har selv mærket, at kiosken manglede. Der kommer også kunder hele dagen, så jeg synes, folk er gode til at bruge mig. Det er dejligt, at jeg ikke bare er her for ingenting, siger Camilla Christensen med et smil på læben.

Hun fortæller også, at der sker meget i kiosken mellem klokken 20 og 21.

- Det er der, hvor folk finder ud af, at de mangler noget og så tænker "åh nej, nu lukker kiosken snart", griner hun, mens en mand betaler for en fransk hotdog og en Cocio.

Annonce

Fire pakkeshop i kiosken

Camilla Christensen fortæller, at netop de franske hotdogs er en sællert i Spjald.

- De går godt i hvert fald. Smurte rundstykker om morgenen og morgenbrød sælger vi også en del af. Der er nok at se til, siger hun.

Og der bliver kun mere. I sidste uge fik hun Postnord og GLS pakkeshop i kiosken, hvilket betyder, at folk i Spjald og omegn, der får sendt pakker med fire forskellige selskaber, skal hente sine pakker i kiosken på tanken.

- Det er dejligt. Det giver flere kunder og mersalg, siger kioskejeren, mens en mand bestiller en fransk hotdog.

En kvinde skal have to energidrikke, en proteinbar og to pakker cigaretter. Fra lokalet ved siden af kan man høre lyden af spillemaskiner, som Camilla Christensen også står for.

Købmanden i Grønbjerg

Da købmanden i Grønbjerg lukkede, tilbød Camilla Christensen at bringe varer ud til byens beboere. Det blev dog ikke rigtig til noget.

- Jeg tror, Spar i Ørnhøj var lidt hurtigere. De har også alle varer på lager. Ved mig skulle det forudbestilles, så jeg selv kunne nå at bestille varer hjem. Men der er kunder, der kommer ind og spørger, om jeg ikke kunne tænke mig at åbne ude i Grønbjerg, griner hun.

En kvinde spørger efter et toilet, hun kan låne, og en mand vil høre, om kiosken sælger taletidskort.

- Hvilket et skal det være?, spørger Camilla Christensen.

- Bare det billigste, svarer han.

Første rigtige ferie

Det er Camilla Christensen selv, der passer Spjald Superkiosk fra klokken 6.30 til klokken 15 på alle hverdage. Så har hun syv ansatte, der passer butikken om aftenen og i weekenden.

Hun har også næsten lige ansat to ungarbejdere, der skal passe pakkeposten og fastfooden et par timer hver dag i hverdagene.

- Jeg har ferie i uge 43. Det er den første rigtige ferie for mig, siden jeg overtog kiosken. Ellers havde jeg lige fire dage, hvor jeg var på camping. Jeg er her alle hverdage og nogle gange i weekenderne. Jeg er her nok en fem eller seks gange om ugen. Og når jeg har fri, er jeg alligevel oppe ved de ansatte to gange om dagen, griner hun.

Med 2000 forskellige varer i kiosken er der også rigeligt at holde styr på.

- Nogle gange kan der godt gå en uge, før jeg får nyt af en udsolgt vare. Jeg lægger ikke altid mærke til, at der lige mangler grøn Faxe Kondi Booster. Man stirrer sig hurtigt blind på sin butik, siger Camilla Christensen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce