Ringkøbing

Byrådsmedlem udpeger sin favorit som folketingskandidat

Byrådsmedlem Svend Boye Thomsen ved, hvem han vil stemme på. Foto: Søren Palmelund

Ringkøbing-Skjern: Den 20. august skal Venstres medlemmer ved en afstemning afgøre, om det skal være Kenneth Mikkelsen, Birgitte Vinding, Sebastian Korsbakke eller Dorte Jarlby, der skal være Venstres kandidat til næste folketingsvalg i 2019.

Ringkøbing-kredsen regnes for at give Venstres kandidat en stensikker billet til Folketinget.

Foreløbig har erhvervsdirektør Kenneth Mikkelsen, Herning, sikret sig officiel opbakning fra Venstreforeningen i Spjald-Grønbjerg-Hover-Ølstrup, mens Ringkøbing Venstre bakkede op om Lennart Qvist, som dog onsdag valgte helt at melde sig ud af Venstre.

Nu er der kommet endnu en støtteerklæring til en af kandidaterne. Den går til den 26-årige jurastuderende Sebastian Korsbakke, der stammer fra Silkeborg.

Det er Venstre-byrådsmedlem Svend Boye Thomsen, der nu melder ud efter at have overværet kandidaternes præsentationsmøder i Videbæk og Tarm.

Svend Boye kalder Korsbakke for "en gave til Ringkøbing-Skjern" og anbefaler medlemmer at gøre ham til Venstres folketingskandidat.

"Han demonstrerede på imponerende vis, at han på meget kort tid har formået at sætte sig ind i lokale forhold, som har betydning for borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune, og han havde en stribe løsningsforslag på en række helt konkrete udfordringer. Hans hjerte banker tydeligvis også for de små samfund med forslag om oprettelse af satellitlægehuse i byer, som ikke er store nok til et egentligt lægehus samt et stort fokus på friskolerne og nærpolitiet", lyder skudsmålet fra Svend Boye Thomsen.

På mandag er holdes det tredje og sidste præsentationsmøde i ROFI-Centret i Ringkøbing.

Svend Boye Thomsens anbefaling kan læses her.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Nyt samarbejde skal højne kvaliteten i turismeerhvervene

112

Fire blev bortvist fra Skolebyen

Ringkøbing For abonnenter

Skræmmebilledet er, at vi får små østeuropæiske ghettoer, hvor der ikke tales dansk

Ringkøbing

Helle Krogh har skabt et hyggeligt kontorfællesskab over biografen

Videbæk For abonnenter

Partifælle og højhusnabo: Dårlig stil, at inhabil KD’er deltog i gruppemøder om højhussag

Læserbrev

Kære forældre. Det er lykken at have en håndværker i familien

Debat: Cirka 100.000 unge fra blandt andet Midtjylland er nu gået i gang med deres muligvis sidste år i folkeskolen, inden de skal til at vælge deres videre uddannelsesvej. Og overvejelserne er mange både hos de unge selv og deres forældre. For hvad er det bedste valg, og hvilken retning skal man vælge for at få de bedste job- og karrieremuligheder? For de fleste unge – 72 procent i 2018 – bliver kursen traditionelt sat mod gymnasiet og endnu tre år med teoretisk undervisning som forberedelse til en efterfølgende, akademisk uddannelse. For en langt mindre del – 20,1 procent i 2018 – falder valget på en erhvervsuddannelse, som er skræddersyet til at udstyre de unge med nogle helt konkrete færdigheder, der sender dem direkte ud på arbejdsmarkedet. Men hvorfor er der ikke flere unge, der søger mod erhvervsskolerne? En stor del af forklaringerne skal formentlig findes i rendyrket vanetænkning – ikke mindst hos forældrene. Gymnasiet betragtes som det ”finere” valg, især hvis man er bogligt dygtig, mens erhvervsuddannelserne er for dem, ”der ikke kan komme på gymnasiet”. Og i takt med at Danmark har udviklet sig til et videnssamfund, er det blevet stadig mere naturligt for mange unge at vælge gymnasiet. Det til trods for, at tal fra de senere år viser, at op mod en femtedel af alle dem, der tager en studentereksamen, stadig ikke er begyndt på en videregående uddannelse 27 måneder efter, de har fået huen på hovedet. Alligevel er der tale om vaner og fordomme, som kan være svære at gøre op med. Men det er nødvendigt, hvis vi ikke om ganske få år skal stå med en akut mangel på dygtige faglærte. Samtidig er der meget langt fra de traditionelle forestillinger om det fysisk nedslidende og lavbetalte kæft, trit og retning-liv som håndværker til den virkelighed, man møder eksempelvis i nutidens tekniske brancher som el, industri og vvs. Her er der tale op højt specialiseret arbejde, hvor man både som lærling og udlært eksempelvis kommer til at stå i spidsen for den grønne omstilling eller den teknologiske udvikling indenfor eksempelvis automatisering og robotteknologi. Det er fag, hvor man kan se frem til et bredt udvalg af job-, karriere- og videreudddannelsesmuligheder – og til en løn, der lige fra starten langt overgår det, man får med mange akademiske uddannelser. Arbejdet som for eksempel elektriker, vvs-energispecialist eller industritekniker er topmoderne fag, hvor det gælder om at have både hoved og hænder skruet rigtigt på. Noget, der også går igen på mange andre erhvervsuddannelser. Samtidig har netop virksomhederne i de tekniske brancher åbnet op for et rekordhøjt antal lærlinge. En tendens, der ser ud til at fortsætte. Derfor, kære forældre og unge: Der er ingen grund til, at hverken unge eller deres forældre bruger det sidste folkeskoleår på at følge den slagne kurs mod gymnasiet. I stedet er der brug for at slippe vanetænkningen og åbne øjnene for erhvervsskolernes tilbud og muligheder. Vi har brug for jer!

Ringkøbing

Naturkraft fejrer rejsegilde med gourmethotdogs

Erhverv For abonnenter

Havmøllepark åbnet: Så er der strøm til kronebilen, skoleelevernes mobiler og statsministerens grønne visioner

112

Politiet efter en række indbrud i håndværkerbiler: Hold godt øje med afsidesliggende steder

Videbæk

Højhusnaboer giver ikke op

Annonce