Annonce
Ringkøbing-Skjern

Byrådet strammer op: Spørge-Jørgen skal fatte sig i korthed

Jens Kristian Lynderup fra Videbæk har benyttet sig af byrådets spørgetid tre gange. Han opfordrer andre til at gøre det samme. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Det er slut med at stille bunkevis af spørgsmål til en konkret politisk sag i forbindelse med byrådets spørgetid. Der bliver nemlig lagt tidsbegrænsninger ind på svarene fra politikerne. Helt i orden siger en af de flittige borgere, som har benyttet sig af spørgetiden tre gange.

Ringkøbing-Skjern: Fra næste år giver det ingen mening at stille mange og alenlange spørgsmål til politikerne under byrådets spørgetid.

Midtvejs i byrådsperioden lægger kommunens administration nemlig op til at revidere de nuværende regler, så borgerne fremover højst kan forvente, at svarene fra politikerne kommer til at tage fem minutter. Det er en opstramning i forhold til de nuværende regler.

Det er også nyt, at spørgetiden bliver begrænset til halv time, og at opfølgende spørgsmål fra borgerne kan udsættes til næste møde for at sikre et fyldestgørende svar.

Desuden skal det være slut med at gentage spørgsmål, som allerede er besvaret inden for de seneste seks måneder.

Det er helt i orden, hvis man spørger Jens Kristian Lynderup fra Videbæk, der tre gange har brugt spørgetiden i forbindelse med sagen om et planlagt højhusbyggeri i Videbæk.

- For mig er det ikke noget problem. Det er ok, at både spørgsmål og svar er relativt kortfattede, og at man ikke gentager sig selv, siger han.

Annonce
Tegning: Nex

Spørg noget mere

I alt har byrådet fået ni spørgsmål i forbindelse med spørgetiden de seneste to år - det er tre gange så mange som i hele den forrige byrådsperiode.

Udover de tre om højhussagen fra Videbæk har de kystnære Vesterhav Syd-møller været omdrejningspunkt fem gange, mens der er spurgt til højspændingsledningerne, som kommer til at gå gennem det vestjyske landskab, en enkelt gang.

Jens Kristian Lynderup undrer sig over, at der ikke er flere, der benytter sig af den offentlige spørgeret.

- Selv om jeg ikke kom helt i mål med at forhindre, at der blev givet tilladelse til højhusbyggeriet, så synes jeg, det er lykkedes for mig at få politisk fokus på nogle ting, som byrådsmedlemmerne ikke lige havde tænkt på. Jeg opfatter spørgetiden som en god mulighed for at sætte spørgsmålstegn ved en kommende beslutning overfor et samlet byråd og i al offentlighed. For mig at se er spørgetiden helt nødvendig, og det er samtidig et vigtigt demokratisk værktøj, som jeg vil opfordre endnu flere til at benytte sig af, siger han.

Forslag kan falde

Der er også lagt op til at revidere ordningen for borgerdrevne forslag her midtvejs i byrådsperioden.

Hvis der kan samles 1148 underskrifter - eller hvad der svarer til det gennemsnitlige stemmetal for et byrådsmandat - kan man få en sag rejst politisk.

Det er blandt andet sket i forbindelse med en sag om forlænget parkeringstid i Skjerns midtby og en sag om en cykelsti mellem Vorgod-Barde og Videbæk.

Fremover bliver der lagt op til, at et borgerdrevet forslag falder, hvis det ikke lykkes at samle de nødvendige underskrifter inden for et år.

I øjeblikket ligger der 11 borgerforslag på kommunens hjemmeside. Forslaget med flest stemmer har 27 - det handler om at kommunen fremover bør undlade at slå grøftekanter til gavn for insekter og fugleliv.

Det bliver nu op til økonomiudvalget at godkende de justerede regler for spørgetiden og de borgerdrevne forslag. Det bliver diskuteret i næste uge på udvalgets sidste møde inden jul. Bliver ændringerne vedtaget, gælder de fra 1. februar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Skandale: Kan livet fortsætte uden Postnord?

Læserbrev: Hvordan har Postnord fundet af, at det kun er brevene, de taber på? De må have fundet løsningen på at skille koldt og varmt vand. Efter det er blandet... Meget fornuftigt har postbudene både breve og pakker med ud. Det er vel heller ingen ulempe for Postnord, at det er brevene, der er befordringspligt på. De har fået serveret en politisk malkeko. Det er ender vel med, at brevene må tage op til en måned om at komme frem... Allerede nu er det betydelig langsommere end med dagvognen på Christian Den Fjerdes tid. Hvem har fået problemerne? Politikerne. Hvem har skabt dem? Politikerne. Der er flere mistænkte. En af de hovedmistænkte er Kristian Jensen. Det passer med hans taktik fra skattevæsenet. De startede med at slagte aktiverne og fordele dem. Derefter trykkede de på digitaliseringsknappen. Så satte de sig ned. Undrede sig over, at svenskerne ikke løste problemet for dem... Man kan sige meget om svenskerne, men speciel dumme er de altså ikke... Det er en skandale med de milliarder, der allerede er pumpet i projektet. Senest har de sendt adskillige personer på permanent ferie, og har planer om at sende endnu flere samme vej. Bare rejsebureauerne har rejser nok til dem... Det er ren kukkeluk at bruge milliarder på det! Udbringning af pakker er der mange, der har kapacitet til. Skildpaddebrevene må kunne løses på anden vis. Quickbreve er næsten lige så dyre som pakker. Derfor kan man vel sende dem som en pakke? Anbefalede breve kan vel håndteres på samme måde? Udbringning af B- breve kunne for eksempel overdrages til kommunerne. Ved at tilføre flere ansatte kunne hjemmehjælperne sagtens løse opgaven. Der bliver hældt millioner/milliarder i Postnord, som kunne bruges til det. Samtidig kunne ældreplejen i eget hjem blive opgraderet. Hvis postbudet, ligesom i gamle dage, havde tjek på om alle var ok. på ruten. Sikken en tryghed, det kunne give. Skildpaddebrevene kunne måske alternativt distribueres sammen med reklamerne på ugebasis. Nu mener nogen i det politiske, at vi skal købe Postdanmark tilbage fra Postnord. Heldigt, at vi ikke har fået malet alle postkasserne endnu. Der bliver udgifter nok til biler, skilte, tøj og til svenskerne. Men big business for dem, der sælger maling og profiltøj. Kan livet fortsætte uden Postnorddanmark? Eller går det i stå?

Annonce