Indland

Byråd vil bekæmpe LGBT-ensomhed med fælles hus

Martin Ballund/Ritzau Scanpix
Ny rapports fund om diskrimination mod personer af seksuelle minoriteter er alarmerende, mener byrådsmedlem.

En udbredt ensomhed blandt unge fra seksuelle minoriteter bør føre til, at byrådet i Aarhus får opført og finansieret et fælles hus for LBGT+-personer.

Det fortæller byrådsmedlem og formand for kommunens ligestillingsudvalg, Lone Norlander Smith (EL).

En rapport fra Epinion, der er foretaget for kommunen, viser, at ud over udbredt ensomhed, svarer 44 procent, at de har oplevet enten diskrimination eller hadforbrydelser.

- Vi bliver bekymret over det høje antal, der har anført, at de har været udsat for hadforbrydelser og/eller diskrimination i Aarhus. Det er ikke nærmere defineret, men vi synes, at tallene alene er alarmerende, siger hun.

Mere end to ud af tre af de adspurgte svarer, at de ofte eller nogle gange er alene, når de egentlig hellere vil være sammen med andre.

- De to kobler vi sammen, fordi det er meget sandsynligt, at hvis man synes, at man bliver udsat for diskrimination og føler sig forkert og utilpas i det sociale liv, der er i byen, siger Lone Norlander Smith.

Hun mener, at kommunen bør lave et fælles samlingssted, et slags hus, i byen, hvor der skabes et fællesskab for personer af seksuelle minoriteter.

- Så vi synes, at det vil være fint, om vi fik sat turbo på at få et hus i byen, hvor man kan samle forskellige funktioner - både sundhedsmæssige og kulturelle, siger hun.

Undersøgelsen spørger ikke ind til, hvad oplevelserne af diskrimination eller hadforbrydelser dækker over. Det er ikke planen, at der bliver rakt ud til de adspurgte og foretaget en yderligere undersøgelse af hvilke konkrete forhold, der er tale om, forklarer Lone Norlander Smith.

- Lige nu er det ikke i støbeskeen. Vi har lige fået færdiggjort den her undersøgelse. Vi er i gang med at bearbejde tallene og drøfte dem. Så skal vi have en debataften, hvor vi også skal prøve at dykke lidt ned i det, siger hun.

- Det er helt klart, at der er nogle tal, som gør, at vi skal kigge nærmere på det på sigt. Og det skal helst ikke vare for mange år, før vi kommer videre.

/ritzau/

0/0

Tophistorier

Annonce
Tarm For abonnenter

Fra Holland til Tarm: Fiskesø var Willem og Jannies store drøm

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tarm

Kæmpe fremgang i Brugsen i Hemmet: Der er ansat mere personale for at følge med

Hvide Sande

Blandt legeland, bowling og spillemaskiner: - Fantastisk med sådan et sted til dårligt vejr

Indland For abonnenter

16-årige Gitte blev myrdet for 40 år siden: Morderen er aldrig fundet

Tophistorier

Erhverv

21-årige Benjamin har åbnet sin egen webshop: Det kunne jeg gøre bedre

Vestjylland For abonnenter

Turister holder købmænd i live

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Mindeord

Mindeord: Michael bevarede humøret og det positive syn på livet

Vestjylland For abonnenter

Ormefiskeriet i Varde Å vil formentlig blive begrænset

112

Badegæst i nød reddet op af havet

Hvide Sande

Fanø har taget principiel kamp: Nu fjernes forlist Hvide Sande-kutter i 11. time

Annonce