Annonce
Tarm

Byportene får dødsstødet: Penge frigivet til forskønnelse af Tarm

Snart er Tarms byporte en saga blot. De skal rives ned, og på fundamentet skal der laves en ny løsning, så der stadig kan sættes bannere op. Arkivfoto: Christian Baadsgaard
Teknik- og miljøudvalget har frigivet 1,8 million kroner til forskønnelse af Tarm. Byportene er med i puljen, og de skal fjernes og erstattes af noget andet, så der stadig kan sættes bannere op.

TARM: Nogle klapper i hænderne, mens andre bliver vemodige og nostalgiske, for nu er det sikkert og vist: Tarms karakteristiske byporte skal fjernes.

Teknik- og miljøudvalget frigav forleden 1,8 millioner kroner til at forskønne hele byen, og med i den pulje er bortskaffelse af byportene, der har stået der siden 1990. Dengang var det en midlertidig løsning for at trække folk fra den nye omfartsvej og ind til butikkerne i byen, og i årevis har det været planen, at de gamle byporte skulle fjernes, fordi de var hærget af tidens tand. I stedet skal der laves noget nyt på det eksisterende fundament, så der kan sættes banner op, eksempelvis med reklame for markedsdagene.

Med i puljen er også en storskærm ved Per Arnoldis kulturtag, hvor folk kan mødes og se eksempelvis landskampe. Desuden skal der sættes nye LED-gadelamper op i Storegade, og julebelysningen skal også fornyes. Hertil kommer der blomsterkummer og flagstangs-allé - og for at højne trafiksikkerheden, skal der males cykelbane langs fortovskanten.

Pengene blev allerede afsat på det kommunale budget i 2016. Siden har der været forhandlinger i gang, og med den seneste ansøgning er det lykkedes at udpege ting, som vil give et løft til hele byen i stedet for blot at fokusere på Storegade.

- Det er mange spændende ting, som jeg ser frem til med interesse, og det er godt for Tarm at få dette løft, siger John G. Christensen, formand for teknik- og miljøudvalget.

Ansøgningen om pengene er udarbejdet af foreningslivet i byen, og titlen på projektet er Fra stationsby til kulturby. En arbejdsgruppe med repræsentanter fra foreningslivet har stået bag, og arkitekt Bo Christensen har været med som faglig sparringspartner. Tarm Udviklingsforums formand, Steen Rosby er meget glad for at pengene nu er frigivet. Nu skal arbejdsgruppen mødes.

- Vi skal lave en prioriteret rækkefølge over de ting, vi skal have lavet, for der er nogle ting, der er nemmere at tage hurtigt fat i, siger Steen Rosby.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Skandale: Kan livet fortsætte uden Postnord?

Læserbrev: Hvordan har Postnord fundet af, at det kun er brevene, de taber på? De må have fundet løsningen på at skille koldt og varmt vand. Efter det er blandet... Meget fornuftigt har postbudene både breve og pakker med ud. Det er vel heller ingen ulempe for Postnord, at det er brevene, der er befordringspligt på. De har fået serveret en politisk malkeko. Det er ender vel med, at brevene må tage op til en måned om at komme frem... Allerede nu er det betydelig langsommere end med dagvognen på Christian Den Fjerdes tid. Hvem har fået problemerne? Politikerne. Hvem har skabt dem? Politikerne. Der er flere mistænkte. En af de hovedmistænkte er Kristian Jensen. Det passer med hans taktik fra skattevæsenet. De startede med at slagte aktiverne og fordele dem. Derefter trykkede de på digitaliseringsknappen. Så satte de sig ned. Undrede sig over, at svenskerne ikke løste problemet for dem... Man kan sige meget om svenskerne, men speciel dumme er de altså ikke... Det er en skandale med de milliarder, der allerede er pumpet i projektet. Senest har de sendt adskillige personer på permanent ferie, og har planer om at sende endnu flere samme vej. Bare rejsebureauerne har rejser nok til dem... Det er ren kukkeluk at bruge milliarder på det! Udbringning af pakker er der mange, der har kapacitet til. Skildpaddebrevene må kunne løses på anden vis. Quickbreve er næsten lige så dyre som pakker. Derfor kan man vel sende dem som en pakke? Anbefalede breve kan vel håndteres på samme måde? Udbringning af B- breve kunne for eksempel overdrages til kommunerne. Ved at tilføre flere ansatte kunne hjemmehjælperne sagtens løse opgaven. Der bliver hældt millioner/milliarder i Postnord, som kunne bruges til det. Samtidig kunne ældreplejen i eget hjem blive opgraderet. Hvis postbudet, ligesom i gamle dage, havde tjek på om alle var ok. på ruten. Sikken en tryghed, det kunne give. Skildpaddebrevene kunne måske alternativt distribueres sammen med reklamerne på ugebasis. Nu mener nogen i det politiske, at vi skal købe Postdanmark tilbage fra Postnord. Heldigt, at vi ikke har fået malet alle postkasserne endnu. Der bliver udgifter nok til biler, skilte, tøj og til svenskerne. Men big business for dem, der sælger maling og profiltøj. Kan livet fortsætte uden Postnorddanmark? Eller går det i stå?

Annonce