Annonce
Videbæk

Byparken skal have sit eget grønne hold

Ved bækken i Grønbjergs bypark er der lavet en lille sandstrand, hvor de yngste med stor fornøjelse kan retfærdiggøre købet af gummistøvlerne. Privatfoto
Aktive ældre har selv bedt om lov til at trimme og bygge i byens grønne park.

GRØNBJERG: Selvom byparken i Grønbjerg ikke har mange år på bagen, er den alligevel ved at være veletableret. Træer er plantet, der er lavet en lille sandstrand ved bækken, og der er stier, man kan følge rundt i området, der ligger nær både små og gamle ved Grønbjerg Friskole, Naturmusen og Grønbjerg Hjemmet.

- Der er mange, der bruger parken allerede, fortæller Per Thomsen, der er formand for bestyrelsen ved friskolen og Naturmusen.

Det var Grønbjerg2000, der tog initiativet til at etablere parken, mens friskolen og skoleleder Niels Henrik Larsen var primus motor i at få parken etableret. Friskole, vuggestue og børnehave bruger parken dagligt til udeundervisning og leg.

Annonce
Børnene fra friskolen og børnehaven bruger byparken på daglig basis. Privatfoto

Ældre vil hjælpe

- Men i bund og grund er det byens park, og nu har flere rutinerede ældre meldt til os, at de gerne vil bidrage med at vedligeholde og udbygge byparken i en slags Green Team, hvor de også kan have et fællesskab, fortæller Per Thomsen.

Da der samtidig er travlt på friskolen, som har et rekordstort antal elever og er i gang med at bygge ud, tager skolebestyrelsen imod den udstrakte hånd.

Mandag 23. september bliver der holdt et byparksmøde i skolens gymnastiksal, hvor alle interesserede kan møde op og melde sig til en arbejdsgruppe, som skal vedligeholde byparken og give en hånd med i det grønne område omkring friskolen i sommertiden.

Shelters og bålhus

Per Thomsen regner med, at der nok skal komme flere end de, som allerede har meldt sig.

- Folk er gode til at støtte op. Det kendetegner bylivet her. Når der er opgaver, som skal løses, så rykker folk sammen og får løst tingene, for der er ikke noget, der kommer af sig selv, siger han.

Der ligger i øvrigt flere planer for byparken, som skal sættes i værk. Skolen fik fondsmidler til at etablere rum til undervisning og vil bygge to shelters og et bålhus.

- På længere sigt, når vi har fundet midler til det, vil vi også gerne etablere et undervisningslokale, der er halvt overdækket, fortæller Per Thomsen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce