Byens store bygherre fylder 60: Per Green elsker de gamle huse og ønsker sig et højhus i Ringkøbing

Ringkøbing: Ringkøbings store bygherre, Per Green Andersen, fylder 60 år søndag den 31. oktober 2021. Det bliver fejret med en stor reception i Pakhuset fredag den 29. oktober.

At der vil komme mange gratulanter, er der vist ingen tvivl om, for Per Green er involveret i ganske mange aktiviteter.

I anledningen af 60 års fødselsdagen har Dagbladet talt med Per Green om hans liv og virke, der begyndte med et nederlag i skolen, men hurtigt fortsætter med stor succes som iværksætter og bygherre.

Faktisk i en sådan grad, at spøgefugle har foreslået, at indfaldsvejen fra Kuben til midtbyen bliver omdøbt fra Herningvej til Per Green Allé.

Hvordan ville du have det med sådan en hæder?

- Den slags har jeg ikke behov for. Jeg er slet ikke den type. Men jeg har godt hørt forslaget, og forstår det naturligvis godt, fordi jeg har bygget meget ud til Herningvej.

- Det har ikke været en bevidst strategi, men jeg havde jo Vestjydsk Beslag i mange år, og har derfor fulgt området, og så er der nogle tilfældigheder, der gør at jeg kommer til at bygge rigtig meget der. Det er et attraktivt område, hvor alt er udlejet. Men jeg skal ikke eje det hele, sådan er det ikke, siger Per Green.

Du får lidt kritik for at bygge for Rema 1000 uden for bymidten?

- Det er sådan, at Supermarkeder helst vil ligge ved omfartsveje. For mig at se bliver midtbyen ikke låst af det. Byrådet har også sagt god for planerne. De to områder supplerer hinanden godt, og vi er heldige i Ringkøbing med den måde, vi har midtbyen, butikker, cafeér og restauranter på. Coop og Lidl har klaget over placeringen af en ny dagligvareforretning ved Kuben. Jeg har fået at vide, at afgørelsen først falder i foråret 2022. Jeg kan ikke se, at klagen er berettiget, og regner derfor fortsat med, at byggeriet af den nye Rema-butik kan gå i gang derefter, siger Per Green.

- At der er kritik af nye byggerier, har jeg det helt fint med. Der er forskellige holdninger. Sådan skal det være. Jeg forsøger at holde mig på min egen banehalvdel. Men vi skal udvikle og skabe noget i vores område. For mig at se er Lalandia, Naturkraft og alle de andre ting, der sker lokalt netop nu, bare fantastisk. Der er virkeligt gang i den, og det er skønt, siger Per Green.

Per Green er prototypen på iværksætteren, der slår sig på folkeskolen, men til gengæld har gejsten til selv at skabe sin vej.

- Jeg er født og opvokset i et lille hus i Østergade og kom derfor i Ringkøbing Skole. Det var ikke nogen succes. Jeg er ordblind og valgte til sidst at gå ud af 8. klasse uden eksamen. Til gengæld nød jeg at være bydreng ved den købmand, der lå på havnen, der hvor Hornvarefabrikken ligger i dag. På den måde lærte jeg min by godt at kende, og jeg kommer aldrig væk fra Ringkøbing. Det måtte min hustru også acceptere, siger Per Green med et smil.

- Efter skolen blev jeg udlært blikkenslager, og begyndte for mig selv fra et lille værksted på Herningvej 14, hvor jeg også købte mit første hus som 20-årig. På den måde har jeg hele tiden skabt mit eget job. Jeg var allerede tidligt klar over, at jeg ikke ville passe ind på for eksempel en fabrik som værkfører, siger Per Green.

- Siden har jeg flere gange været på Ringkøbing Skole for at fortælle om livet som iværksætter. En af de ting, som jeg fortæller om, er, at jeg lånte 50.000 kroner til at komme i gang for, og at jeg brugte 30.000 kroner af lånet på en telefon, så kunderne altid kunne få fat på mig. Så spidser eleverne ører. En mobil til den pris. Det kan de slet ikke forestille sig, siger Per Green.

Slår man Per Greens navn op i et erhvervsregister, står der, at han enten er ejer eller medejer af 58 bygninger. Selv om han er glad for dem alle sammen, så lægger han ikke skjul på, at det er de gamle, bevaringsværdige af slagsen, som hans hjerte banker mest for, og Per Green er typen, der som søndagsudflugt gerne kører en lille tur rundt og klapper lidt på de røde munkesten i de bygninger, der som oftest har fået bevaringsprisen.

- Det er da dejligt at blive anerkendt for håndværket. Men det er jo ikke derfor, jeg går op i gamle bygninger. For mig er det ligesom at have en veteranbil til at stå, som man går og pudser på. Grunden til at jeg købte Pakhuset, var, at jeg altid godt har kunnet lide stilen. Jeg tror, at det kommer helt fra den tid, hvor jeg var bydreng på havnen, siger Per Green.

- Da jeg endelig fik lov til at købe Pakhuset, var bygningen meget faldefærdig, og det tog mange håndværkere lang tid at føre den tilbage til fordums pragt. Men resultatet er jo blevet fantastisk, og i dag er Pakhuset nok udlejet cirka 40 gange om året - især til bryllupper. Og hver gang, der har været et arrangement, kommer der nye forespørgsler, fordi stedet imponerer. Det er dobbelt dejligt, fordi det også skaber omsætning på byens hoteller, siger Per Green.

Rent økonomisk er Pakhuset ikke Per Greens bedste forretning, men for de ældste bygninger vinder passionen over økonomien, og der er også andre forhold, der kan gøre sig gældende.

- Renoveringen af Restaurant Nordic-bygningen er nok heller ikke rentabel, men den bygning har jeg også stor kærlighed til, og når man samtidig kan bakke op om nogle unge mennesker, der brænder for deres passion, er det rigtig godt. Det vil jeg også gerne, siger Per Green.

- Du købte skolegrunden i 2012. Hvordan har du det med, at visse projekter tager så lang tid?

- Det må man acceptere. Ting tager tid. Jeg har nogle følere ude, men presser ikke selv på. Det kunne da være fedt at bygge et højhus på grunden. Sammen med et teaterrum og et bibliotek ville det blive en stor turistattraktion.

- Jeg er kommet i Sønderborg, siden jeg var barn, hvor vi deltog i ringridning. Her kan man se, hvordan Alsik Hotel med en udsigtsplatform er blevet voldsom populær. Et højhus med udsigt over byens røde tage og Ringkøbing Fjord vil blive en succes. Men nu må vi se, hvad der sker, siger Per Green en lille smule hemmelighedsfuld.

Måske har han endnu en plan for skolegrunden i skuffen...

Holdet bag Erhvervsparken har skabt en stor succes. Hvordan kom det i stand?

- Det er igen lidt tilfældigt. Da jeg finder ud af, at 'det andet hold', der har interesse for den gamle Velfac-bygning er lokale folk, fandt vi ud af at gå sammen. Det er gået helt fantastisk. Vi har fået udlejet det hele, og er nu også ved at udvide i Skjern.

- Vi har lige fra begyndelsen tænkt, at Erhvervsparken skulle være for hele kommunen. Det skal ikke være sognepolitik, og vi skal stå sammen for at kunne udvikle.

- Det er kommet hurtige end vi havde regnet med, og er derfor et godt eksempel på, at man skal slå til, når muligheden opstår, siger Per Green, der i øvrigt også har slået til i Holstebro og Hvide Sande, når han har fundet noget, der passer i porteføljen.

Det er netop blevet offentliggjort, at din gamle virksomhed, Vestjydsk Beslag, flytter fra byen på et tidspunkt. Hvordan har du det med det?

- Når man vælger at sælge, så ejer man ikke længere en virksomhed. Men når man ellers - som for eksempel med Erhvervsparken - kæmper for at skaffe arbejdspladser til byen, så er det da ærgerligt, siger Per Green.

- Men jeg er glad for, at jeg tog beslutningen om at sælge. Jeg vil gerne selv være med i det hele. Men var nået til et punkt, hvor det ikke kunne lade sig gøre. Mette har et stutteri, og jeg har også to børn, som jeg gerne vil følge.

- Jeg synes, at det er vigtigt at bakke de frivillige i klubberne op. De gør en stor indsats. Derfor er jeg glad for at være sponsor for både håndbold og fodbold. Jeg trænede selv meget håndbold, da jeg var ung. Det er vigtigt, at nogen gør en indsats. Man får så meget igen, når man støtter op lokalt. Det kan ikke måles, men vi er alle med til at hjælpe hinanden.

- I dag er jeg tit til ridning med mine børn, så jeg får ikke set så meget håndbold eller fodbold, som jeg gerne ville, siger Per Green.

Heldigvis elsker fødselaren også hestesporten.

- Jeg kom på rideskolen, da jeg var ung, og har altid gået meget op i hestesport, derfor gør det ikke noget, at al fritid går med det i dag. Alle i familien elsker heste, hestesport og vores stutteri. Og når vi kører rundt i Danmark eller resten af Europa for at deltage i konkurrencer, har vi det rigtig sjovt, siger Per Green.

Hvilken handel er den bedste, du har gjort?

- Det er nok erhvervsparken. At holdet bag så også har det sjovt, når vi mødes hver anden fredag, og snakken går over morgenbordet, er et ekstra plus. Den dynamik og den inspiration, der er i at møde nye mennesker på den måde, er jeg helt vild med. Det er ikke sidste gang, jeg laver forretninger sammen med andre på den måde, siger Per Green.

- Jeg er som sagt også ret glad for Pakhuset og Nordic-bygningen, og naturligvis vores hus på Schubertsvej, som jeg selv har bygget, og hvor vi nu har opbygget et godt stutteri.

- Penge i sig selv driver mig ikke. Det driver mig at skabe noget. Men det er da sjovt at lave en god forretning. Som ejendomsudvikler vil man gerne have at et projekt lykkes - også økonomisk. Det går der lidt sport i - også selv om man, som jeg, kører forsigtigt, siger Per Green.

Hvordan er du som arbejdsgiver?

- Vi er ikke så mange i firmaet. Ud over mig, tæller Green Ejendomme en murer, to tømrere, en maler og en på kontoret.

- Både da jeg havde Byens Blikkenslager, Vestjydsk Beslag og nu Green Ejendomme, har jeg haft medarbejdere, der har været ved mig i rigtig mange år. Det tager jeg som udtryk for, at de har gode arbejdsforhold.

- Mine medarbejdere skal have det godt, og de kan altid komme ind til en snak. Medarbejder-udviklingssamtalen bliver altid til en dialog over en kop kaffe, siger Per Green.

- Der er kommet mere administration med årene, så jeg kravler ikke så meget på tage længere, men jeg kan godt tage ved, hvis det er det, der skal til.

- I indbydelsen til din receptionen beder du om, at eventuelle gaver veksles til en indbetaling til Kræftens Bekæmpelse, hvorfor det?

- Vi har både familie og bekendte der er eller har været ramt af kræft. Jeg drikker ikke så meget vin, så jeg tænkte, at det var en fin måde at støtte en god sag på. Der kan altid bruges penge til forskning.

Hvordan er det at blive 60 år?

- Det tænker jeg faktisk ikke over. Jeg har det godt, så betyder alderen ikke så meget, slutter Per Green.