Annonce
Tarm

Byens nye grønne plet skal flette mennesker sammen: Det er et dejligt sted

Tarm blev fredag et grønt rekreativt område rigere. Nær bofællesskabet Engdraget og lige ned til Bybækken kunne alt fra dagplejebørn til ældre mennesker i kørestol fejre, at byen har fået et område med bådebro og bålhytte, på et sted hvor der før bare var en brakmark. Foto: Jørgen Kirk
Et nyt rekreativt område blev fredag indviet i Tarm. Målet er, stedet skal få mennesker i alle aldre og former til at mødes.

TARM: Børn fra den lokale børnehave og ældre mennesker i kørestol. Voksne mennesker med udviklingshæmning og efterskoleelever fra Solgården. Tarms nye rekreative område trak fredag formiddag mange forskellige mennesker til. Nogle kom i bil, nogle i barnevogn, mens andre spadserede. Og så var der også dem, som tog vandvejen. For Tarms nye grønne samlingspunkt med bådebro, bålplads og bålhytte ligger lige ned til Bybækken ved Engdraget.

To kanoers ankomst tyvstartede derfor den officielle indvielse af det grønne område ned til bækken. 23-årige Andreas Sigaard var en af kanosejlerne. Han bor i bofællesskabet Engdraget, der er et bofællesskab for voksne med udviklingshæmning. Bofællesskabet ligger lige på den anden side af vejen fra det nye område, og Andreas Sigaard havde allerede været nede at bruge bålhytten en enkelt gang inden fredagens ceremoni.

- Det er et dejligt sted her. Jeg kommer til at bruge det mest sammen med de andre på Engdraget. Så kan vi holde grillaftener med pølser og brød og sådan noget. Det er et hyggeligt sted, og jeg glæder mig til at bruge det endnu mere, siger han.

Annonce
Jeg tror helt sikkert, vi får det brugt. Jeg ved ikke, om vi kommer herned hele skolen, men vi gør helt sikkert i nogle små grupper.

Emilia Poulsen, elev, Efterskolen Solgården

En del af byen

Den daglige leder af bofællesskabet, Pia Rothmann, ser også store fordele ved, at de nu har fået et nyt bålområde inden for gåafstand.

For beboerne havde ønsket, at bofællesskabets eget bålsted blev moderniseret, efter bænkene blandt andet begyndte at rådne. Nu kan man så glæde sig over, at man har fået et sted tæt på, som også giver mulighed for at stikke fødderne i vandet og at møde andre mennesker.

- Vores borgere får mulighed for at blive en del af byen, siger Pia Rothmann.

Vi får det brugt

Indvielsesdagen bød på masser aktivitet. Deltagerne havde mulighed for at spille fodbold, lave popcorn og pandekager over bål, tage en tur i kano eller at kaste en gummistøvle så langt som muligt.

Ved bålet sad 16-årige Emilia Poul fra Efterskolen Solgården. Hun har været med til at arrangere dagen, og selvom stedet ligger to kilometer fra efterskolen, tvivler hun ikke på, hun og kammeraterne godt kan bruge stedet til at spise en pizza eller en pose slik efter en gåtur.

- Jeg tror helt sikkert, vi får det brugt. Jeg ved ikke, om vi kommer herned hele skolen, men vi gør helt sikkert i nogle små grupper, siger Emilia Poulsen.

Hanne Simonsen (K) sidder både i kommunens børne- og familieudvalg og er næstformand i social- og sundhedsudvalget. Fredag indviede hun det nye rekreative område ved Engdraget:- Med Naturens Rige drømte vi om at lave liv og udvikling i nærheden. Det er det, I har gjort her, lød roserne. Foto: Jørgen Kirk

Et sted for alle

Rundt om bålet og rundt på pladsen kunne man finde både børn, unge, voksne og ældre. På den måde indkapslede dagen det, som folkene bag projektet gerne ville skabe; et grønt samlingspunkt. Preben Holm er formand for støtte- og venneforeningen Å-Center Syds Venner og har været tovholder på at søge fonde, så projektet til lidt under 200.000 kroner kunne blive til virkelighed.

For ham er det vigtigt, at mennesker med handicap, som for eksempel hos bofællesskabet Engdraget, også er i kontakt med mange forskellige mennesker. Derfor glædede det ham at se alt fra børnehavebørn til efterskoleelever til indvielsen. Pladsen skal være et fællessted.

- Det er rigtig godt, at så mange mødte op, for det er med til at vise, at bålhytten er alle borgeres hus. Det kan også være, at ældrecentret eller husmorforeningen vil en tur herud. Med sådan et fremmøde fik vi vist, at de er velkomne, og at man kan bruge stedet, siger Preben Holm.

23-årige Andreas Sigaard midt i den forreste kano bor i bofællesskabet Engdraget. Han synes, det var spændende at være en del af indvielsen.- Det gik godt. Det var rigtigt sjovt, siger han. Foto: Jørgen Kirk
Pia Rothmann er daglig leder på bofællesskabet Engdraget. Hun tror, beboerne får stor glæde af det nye bålhus, der ligger lige på den anden side af vejen. Foto: Jørgen Kirk
Efterskolen Solgården sørgede for at gøre indvielsen til en aktivitetsdag. Foto: Jørgen Kirk
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce