Annonce
Ringkøbing

Byens nye Café Teske er klar bag den blå port

Inspirationen til at etablere den noget anderledes café, hvor alt inventar er til salg, har Esther Haubjerg Jørgensen og ægtemanden Poul fået i forbindelse med de mange busture til sydeuropa, som Poul Jørgensen arrangedede, da han stadig havde busser som en del af sin vognmandsvirksomhed. Foto: Jørgen Kirk

Ud over at tilbyde et måltid mad eller drikkevarer er alt inventar til salg i Café Teske. Dog kan selve bygningen og husets madame, i skikkelse Esther Haubjerg Jørgensen, ikke købes.

Siden vognmand Poul Jørgensen overtog glarmesterbygningerne på Østergade 4 og 6, er der blevet arbejdet på højtryk for at gøre klar til at åbne byens nye café, der hedder »Café Teske«.

Annonce
Der er masser af ren nostalgi i Café Teske. Her er det lp-plader fra Botha Jørgensen, der drev butik i gågaden for mange år siden.

At navnet er blevet »Teske«, er der ifølge Poul Jørgensen en helt naturlig forklaring på.

De, der er stået på genbrugs-moden, kan garanteret gøre et godt køb i Café Teske, hvor alt er til salg - næsten.

»Den tidligere ejer, glarmester Niels Erik Jensen, har altid været kendt under navnet »Teske«. Derfor lå navnet lige til højrebenet,« fortæller han, da Dagbladet kigger forbi og får en rundtur af Poul Jørgensen og hustru Esther Haubjerg Jørgensen, der skal stå i spidsen for de nye sted.

I løbet af rundvisningen i de omkring 300 kvadratmeter bliver det helt klart, at der er tale om andet og mere end blot en traditionel café.

De kommende kunder vil, når de nyder maden og drikkevarerne, blive sendt på noget af en retro-tur.

Stort set alt inventar, og det er lige fra borde og stole over tallerkener, glas, kopper til udsmykningen på væggene, har Esther Haubjerg Jørgensen fundet og valgt med nænsom hånd i diverse genbrugsbutikker.

»Jeg har været langt omkring her i Midt- og Vestjylland for at finde det helt rigtige. Heldigvis er Poul vognmand, for han har da kørt en hel del ture i lastbil for at hente mine indkøb hjem til Østergade,« kommer det med et smil.

Noget helt specielt og nyt er, at alt - undtagen huset og madamen (Esther Haubjerg Jørgensen) - er til salg.

»Både brugskunst, tallerkener, stole og borde kan købes. Meget af det er der sat pris på. Hvis besøgende falder over noget, der ikke lige er pris på, skal de bare spørge efter mig. Så finder vi den rigtige pris,« kommer det med et smil fra Esther Haubjerg Jørgensen.

De forskellige lokaler, der tidligere har været stuer og værelser, er indrettet helt specielt på hver sin måde.

»Jeg håber, at indretningen kan inspirere gæsterne til få noget at snakke om hen over maden. Vi tror i hvert fald på, at stedet her vil appellere til hygge for både unge og gamle,« siger Esther Haubjerg Jørgensen.

En af stuerne med vinduer ud til Østergade skal være et sted for de unge, hvor de kan sidde og hygge sig med forskellige brætspil, og der bliver kun tale om brætspil.

»Vi skal ikke have storskærm, Playstation og X-box. Det passer slet ikke ind i konceptet,« siger hun.

Derudover er der også det, ægteparret beskriver som en »slyngelstue« og den »pæne stue«.

»Det er selvfølgelig muligt at spise i alle stuerne, og der er også mulighed for at få et lokale helt for sig selv, hvis en virksomhed eller privat person har brug for et sted til at holde et møde, hvor samtalen ikke lige skal overhøres af andre,« forklarer Poul Jørgensen.

Alt i alt er ægteparret og de to ansatte, der skal arbejde i det splinternye køkken og servere, klar til at åbne 1. juni.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

KA er en del af den danske model

Læserbrev: Det siges tit, at angreb er det bedste forsvar. Det er tydeligt, at næstformand Palle Bisgaard fra 3F følger den taktik i Lauge Bonde-sagen, hvor 3F har tvunget en virksomhed, der i mange år har haft en anerkendt overenskomst, til at tegne overenskomst. Selv om virksomhedens medarbejdere og ledelse er rasende over 3Fs tvang, tromler fagforbundet bare videre i sin magtarrogance. I stedet for at reflektere over 3Fs rolle i sagen bruger Palle Bisgaard spaltepladsen på at beskylde Arbejdsgiverforeningen KA for alverdens ting, og jeg vil gerne afmontere et par af hans myter. I KA er vi tilhængere af den danske model. Vi er selv en del af den danske model, fordi vi aftaler løn- og arbejdsvilkår gennem en landsdækkende overenskomst, der dækker bredt branchemæssigt. Overenskomst er kernen i den danske model, og vores har samme vægt som andre overenskomster. Arbejdsretten har for længst anerkendt vores overenskomst og understreget, at den har et niveau og indeholder alt, hvad der er sædvanligt for kollektive overenskomster på det danske arbejdsmarked. Vi mener – modsat 3F – at både lønmodtagere og arbejdsgivere skal have frihed til at vælge, hvilke fag- og arbejdsgiverforeninger, de ønsker at være medlem af. Vi ser konkurrencen og mangfoldigheden på arbejdsmarkedet som en klar fordel for begge parter. Den tvang, som 3F benytter, hører ikke hjemme i et moderne samfund som det danske. 3F har travlt med at tage patent på den danske model. Det holder ikke, når man husker, hvordan Østre Landsret allerede i 1984 fastslog, at KA opererer inden for den danske model. Det var dengang, at Arbejdsministeriet med socialdemokraten Svend Auken som minister i begyndelsen af 1980erne havde nægtet at godkende KAs ferieoverenskomst med den begrundelse, at KA ikke var en rigtig arbejdsgiverforening og vores overenskomst ikke var en rigtig overenskomst. Østre Landsret nåede frem til den modsatte konklusion: KA er en del af den danske model. Hvis den danske model skal overleve på sigt, er det nødvendigt at give plads til andre spillere og nye løsninger. Den danske model overlever ikke, hvis den udelukkende skal hvile på Fagbevægelsens Hovedorganisation, der mister medlemmer i stort tal og dermed taber legitimitet. Hvis modellen skal have et folkeligt mandat, nytter det ikke at pege fingre af de hundredtusindvis af danskere, der gerne vil modellen, men som ønsker at gøre tingene på en anden måde og derfor vælger alternative arbejdsmarkedsorganisationer.

Annonce