Annonce
Skjern

Bybækken har fået en ny bro, der i virkeligheden er en spang

Stien ved broen går langs Bybækken og ned til Forsøgshaven.

Projekt. I går kom den på plads, spangen over Bybækken. Hvad den skal hedde er dog endnu ikke besluttet.

Stoltheden lyste ud af den gruppe af elever på Produktionsskolen, der vimsede rundt og ordnede de sidste skruer på den nye bro over Bybækken.

Annonce
Eleverne på Produktionsskolen i Skjern har arbejdet hårdt for at blive klar med broen, der i virkeligheden er en spang. Og de nåede også at få den klar, før Tarm Udviklingsforum var klar til de store festligheder.

En bro - der i virkeligheden er en spang, men ikke mere teknik her - der i praksis forbinder den flotte og renoverede Forsøgshave med Tarms midtby ved at afslutte stien langs ABC's bygninger ved siden af Bybækken.

Broen og den tilhørende sti forbinder Forsøgshaven med centrum i Tarm.

Tarm Udviklingsforum rettede for flere måneder siden henvendelse til Produktionsskolen i Skjern i forhold til muligheden for at bygge en bro, der var til at betale. Og jo, det kunne man godt. Bygget op af blandt andet genbrugsmaterialer fra en nedrevet idrætshal stod den relativt hurtigt færdig, og i går kunne de første sikkert passere Bybækken på et helt nyt sted.

De sidste detaljer rettes til af eleverne på Produktionsskolen. Foto: Cape.

»De unge mennesker har gjort et kæmpe stykke arbejde, og de klarede opgaven med bravour,« lød det fra Mai-Britt Fredsted Christensen, der er formand for Tarm Udviklingsforum.

Ideen med en ny bro over Bybækken opstod efter projektet med Forsøgshaven. Her fandt man ud af, at det ville være oplagt med en mere direkte forbindelse til centrum, og derfor tog man fat på broprojektet, inklusive en ny sti langs åen. Her var ABC en venlig medspiller, mens Ringkøbing-Skjern Kommune også har bidraget med økonomi til etablering af både sti og bro. Selve broen - der officielt indvies fredag den 26. september - er blikfanget og symbolet på en opgave, der blev løst til stor tilfredshed hos Tarm Udviklingsforum.

»Den er blevet flot, og den bliver til glæde for mange mennesker,« sagde Mai-Britt Fredsted Christensen.

Produktionsskolens elever har brugt et par måneder på at gøre broen klar, og faktisk har de været så hurtige, at Tarm Udviklingsforum nærmest ikke nåede at blive klar til at få den sat op. Nu lykkedes det hele, og når nu det lille grønne område overfor VGT - Klosterengen, er den samlede presse blevet enige om at kalde græsplænen - bliver brugt mere, ligger det lige til højrebenet at lade det være genstand for det næste område, der skal friskes op. Sådan så flere af de tilstedeværende i hvert fald på det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Borgmester om sommerhussag: Kommunen har handlet i god tro

Læserbrev: Dagbladet har de seneste dage skrevet om den såkaldte sommerhussag, hvor Danmarks Naturfredningsforening (DN) har klaget over Ringkøbing-Skjern Kommunes administration af Naturbeskyttelsesloven i sommerhusområder på Holmsland Klit. DN har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet med anmodning om, at Statsforvaltningen går ind i sagen, hvis klagenævnet ikke gør det, og har efterfølgende bedt miljøminister Lea Wermelin og erhvervsminister Simon Kollerup gå ind i sagen. Det er vigtigt for mig at slå fast, at Ringkøbing-Skjern Kommune bakker op om DN’s ønske om, at ministrene går ind i sagen, hvilket kommunen da også i denne uge har skrevet i et brev til de to ministre. Det er en kompliceret sag, og Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker en tydelig afklaring af, hvordan en så kompleks problemstilling skal håndteres, ligesom vi beder ministrene give os en klar anvisning på den fremtidige sagsbehandling på området. Når Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer ministrene til at gå ind i sagen, er det selvfølgelig også af hensyn til ejerne af ca. 750 sommerhusgrunde, der pt. er i en fastlåst situation med deres sommerhuse og ubebyggede grunde. De 11 områder på Holmsland Klit, som sagen drejer sig om, har både i Holmsland Kommune og sidenhen i Ringkøbing-Skjern Kommune været håndteret som sommerhusområder, hvorfra der er visse undtagelser i Naturbeskyttelseslovens §3. Årsagen til kommunens praksis skyldes primært, at de pågældende områder allerede var rigt udbyggede sommerhusområder, da Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft den 1. juli 1992. Derfor kunne de efter kommunens vurdering ikke adskilles fra nabo-områderne med vedtagne lokalplaner, selvom områderne formelt set lå i landzone og først fik status af sommerhusområder efter den 1. juli 1992. DN klager over, at forvaltningen ikke har behandlet byggesagsansøgninger fra grundejere i de pågældende områder som sager, der skulle have dispensation fra Naturbeskyttelsesloven eller hvor en ansøgning om byggetilladelse alternativt skulle afvises. I stedet har kommunen behandlet sagerne, som vi behandler byggesagsansøgninger i alle andre sommerhusområder, hvor der som nævnt er visse undtagelser fra Naturbeskyttelseslovens §3. Hovedparten af byggesagerne har drejet sig om til- og ombygninger, om carporte, udhuse, overdækninger og garager. Andre har søgt om at bygge et nyt sommerhus på fundamentet af et gammelt hus. Selv hvis klagenævnet eller ministrene finder kommunens praksis kritisabel er der altså langt fra tale om, at der i modstrid med Naturbeskyttelsesloven er bygget 750 sommerhuse i beskyttet natur på Holmsland Klit. Det er da også vigtigt for mig at slå fast, at kommunen har handlet i god tro, når vi i årenes løb har sagsbehandlet ud fra en praksis, der bl.a. baserer sig på en dialog Miljøministeriet havde med Holmsland Kommune og Ringkøbing Amt i 1994. I et brev dateret den 19. april 1994 og underskrevet af miljøminister Svend Auken opfordrede ministeriet kommunen til at lade områderne med landzonestatus indgå i sommerhusområder via lokalplaner. ”For at opfylde planlovens bestemmelser om en entydig inddeling af landet i sommerhusområder, byzoner og landzoner har Miljøministeriet, Landsplanafdelingen under drøftelserne med Holmland Kommune tilkendegivet, at kommunen successivt bør overføre de resterende aftaleområder til sommerhusområder via lokalplaner.” Sådan skrev ministeriet, og derfor har først Holmsland Kommune og senere Ringkøbing-Skjern Kommune sidenhen truffet afgørelser ud fra en forudsætning om, at områderne skulle sidestilles med sommerhusområder, der var lokalplanlagt før 1. juli 1992. I 27 år er dette ikke blevet anfægtet, hverken af Ringkøbing Amt, af Miljøstyrelsen under deres §3-gennemgang eller af andre. I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi derfor ikke haft grund til at tvivle på, at behandlingen af byggesager fra de pågældende områder skulle sidestilles med andre sommerhusområder. Har vi taget fejl, håber vi, at ministrene kan hjælpe med at finde en løsning på sagen, så de mange grundejere, der pt. står i en uafklaret situation, kan få klarhed. Og vi håber, at ministrene træffer beslutning om, hvordan sommerhusområderne skal administreres fremadrettet.

Annonce