Annonce
Skjern

Bundsbæk Mølle i efterårsferien: Tag på tidsrejse 150 år tilbage i tiden

Tidsrejse på Bundsbæk Mølle og rakkerspil i Dejbjerg Jernalder er på programmet i efterårsferien. PR-foto
Bundsbæk Mølle viser, hvordan hverdagen var for 150 år siden, mens de udstødte rakkeres historie fortælles i Dejbjerg Jernalder.

Skjern: Bundsbæk Mølle inviterer på en tidsrejse, hvor børn og voksne kan opleve den gamle vandmølle, sådan som den var engang for 150 år siden.

- Vi har travlt, for der er mange forskellige huslige aktiviteter fra gamle dage, som vi skal have klaret, inden vi lader det magiske grydelåg føre os tilbage til nutiden. Glæd jer til en sjov og hyggelig dag, hvor vi leger os lige ind i historien. Og bare rolig, mor og far kan sagtens lege med, lyder det i en pressemeddelelse fra Bundsbæk Mølle og Dejbjerg Jernalder, som er en del af Ringkøbing Skjern-Museum.

Tidsrejsen foregår tirsdag 15. oktober kl. 14.

Annonce

Sådan var rakkerne

Der bydes tillige på en fortælling om de udstødte rakkere. Scenen sættes i biografen i Dejbjerg Jernalder, hvor der rejses tilbage til dengang, der var rakkere i området ved Dejbjerg. Rakkerspillet er for børn, men der også plads til deres nysgerrige voksne. På Bundsbæk Mølle kan rakkernes historie opleves gennem lyd, film og billeder i udstillingen "Rakkerpak: Æreløse rakkere og udstødte natmandsfolk i Danmark".

Rakkerspil er søndag 13. oktober kl. 13.30, 14.30, og 15.30.

Mandag til torsdag i efterårsferien kan man møde mølleren og smeden, der hellere end gerne vil vise deres gamle håndværk frem. Søndag 13. oktober er bageren klar på Bundsbæk Mølle, hvor han bager brød som i gamle dage.

Åbningstider på Bundsbæk Mølle og i Dejbjerg Jernalder 13.-17. oktober kl. 13-16.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce