Debat

Bryd traditionerne og få mænd ind i kvindefag

Hvorfor er der stadig så få mænd i traditionelle kvindefag? Og så få kvinder i traditionelle mandefag? Og hvorfor bestemmer kønnet stadig, hvad vi bliver? Før 1951 var det ikke muligt for mænd at uddanne sig til sygeplejerske. Men da man efter krigen manglede sygeplejersker, begyndte man at diskutere, om ikke også mænd kunne uddanne sig til den branche. I 1951 blev der åbnet for en forsøgsordning på Rigshospitalets Sygeplejeskole i København med syv mandlige sygeplejeelever. I 1954 afsluttede de deres uddannelse, og de kom alle i arbejde. Forsøgsordningen blev en succes, men 65 år senere møder man stadig sjældent en mandlig sygeplejerske på sygehuset, i klinikken eller på uddannelsen.

I politiet er det kvinder, der er en mangelvare. I løbet af 1900-tallet begyndte især kvindesamfundet at kæmpe for, at kvinder måtte komme ind i politiet. I 1911 ansatte politiet de første kvinder, men de skulle udelukkende beskæftige sig med kontorarbejde. Først i 1973 blev der nedsat en arbejdsgruppe i Rigspolitiet, der skulle se på kvinders mulighed for at blive betjente. I 1977 blev de første 18 kvindelige politielever optaget på Politiskolen i København. I 1980 blev ordningen gjort permanent, men politiet domineres fortsat af mænd. Hvorfor er omsorgsfag kvindefag, mens f.eks. politiarbejde er mænds område? Selvom vi lever i et oplyst samfund med demokratiske strukturer og lige muligheder, så bestemmer kønnet stadig, hvad man bliver. Man kan se på problemet på mange måder.

Ud fra hverdagsforståelser. Far er altid ude og gøre vigtige ting, mens mor passer børn. Far er det stærke køn, mor det svage. Selvom fædre er kommet godt med, er den familiære omsorg primært kvindens sag. Det er hende, der tager barsel og følger børnene i skole, hende, der går på deltid for at være mere derhjemme. Vores dagligdag er trods alternative mønstre stadig indrettet efter kønsstereotyper. Danmarks Statistik viser, at selvom man på centrale områder som f.eks.lønudvikling nærmer sig hinanden, er der stadig lang vej. En mandlig læge får 12,4 pct. mere i løn end en kvindelig. Og manden tjener i 64 pct. af alle familier mere end kvinden. Men ser man på uddannelsesniveau, så fører kvinderne. Kvinderne får i dag en højere uddannelse, pigerne i skolen scorer højst, mens drengene får flere støttetimer.

Man kunne også tage fat i et sociologisk perspektiv. Underliggende strukturer i vores samfund konstruerer den måde, vi ser køn på. Køn og seksualitet er ikke bare et naturfænomen. Vi bliver født med et køn, men det er i udgangspunktet ikke det afgørende. Pige, dreng, kvinde eller mand er ikke naturkategorier, men kulturkategorier. Mand eller kvinde er ikke kun noget, man er, men noget, man bliver eller ikke bliver. Noget, vi gør hinanden til. Sociologien taler om strukturer, der ligger i sproget, og som gør os til det, vi er. Køn bliver skabt diskursivt, og vores billeder af, hvad en mand eller kvinde er eller burde være, er diskursivt frembragt. ”Han er ikke en rigtig mand”, kan man fx sige. Eller ”hun er godt nok meget mand”. Eller ”tag det som en mand og hold op med at tude!”.

Sproget tegner vores billeder og forventning af, hvad vi kan som køn. Når mænd vælger traditionelle kvindefag eller kvinder vælger mandefag, sætter sproget en dagsorden, der ikke passer til deres køn. Eller til de diskursive strukturer, der ligger i sproget. Netop fordi der findes sproglige strukturer, der kan bestemme, hvad vi tænker eller siger, kan sproget også bryde med stereotyper. Tag fx Dansk Sygeplejeråds kampagne: ”Man(d) kan også læse til sygeplejerske”. Sproget skaber, hvad vi tænker, og derfor bestemmer det også, hvad vi studerer.

Hvorfor er det vigtigt, at patienterne, eleverne, børnene og borgerne møder en mandlig sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver eller lærer? Hvorfor er ligestilling på alle fronter og især i omsorgsfagene vigtig? Ligestilling handler ikke om, at vi alle skal det samme, men at vi alle kan nå det samme. At vi ikke på forhånd er låst. Ligestilling handler også om, at vi går til verden forskelligt og netop ikke er ens. Vi har brug for flere mænd i kvindefag, fordi vi har brug for deres tilgang til omsorg, pleje, rådgivning og uddannelse. Ligestilling er vigtig for forskelligheden. Vi får bedre og mere omsorg, pleje og undervisning, når vi har forskellighederne i spil.

Vi har på sygeplejerskeuddannelsen på UC SYD optaget fire mandlige studerende sidste år. I dag er der kun én tilbage. Michael er 26 år. Han har beskæftiget sig med forskellige ting, før han søgte ind på uddannelsen. Men han fandt ud af, at han ville arbejde med mennesker. Det var vennerne, der fortalte ham, at man godt – som mand – kan læse til sygeplejerske Michael er glad for uddannelsen og mener, det er vigtigt, at vi har et samfund, der også ser mænd i omsorgsrelaterede sammenhænge.

Spørger man Michael, hvad det betyder at studere på en uddannelse, hvor der stort set kun er kvinder, peger han på ensomheden og fordomme:

- Pigerne på uddannelsen har deres måde at omgås socialt på. Det er klikebetonet, hvor han hverken kan eller gider deltage. Hans socialisering er en anden.

- Når der skal laves gruppearbejde, skal han selv sørge for at være med. Man tænker ikke på ham. Der er ingen, han naturligt kan gå i gruppe med.

- Nogle af lærerne har det også svært, føler Michael. De ved ikke, hvordan de skal takle ham som mandlig studerende.

- Så er der alle fordommene. Især spørgsmålet, om han er homoseksuel. Det er, som om folk tror, at man må være homoseksuel, når man som mand er på en kvindedomineret uddannelse. Men når Michael arbejder sammen med sine kolleger professionelt i klinikken og i kommunerne, oplever han ikke ensomhed. Her spiller kønnet ingen rolle. Så er man bare den professionelle kollega. Hvad Michael beskriver, viser også forskningen. I enkønnede organisationer bliver dem, der skiller sig ud, afgrænset og stigmatiseret.

På professionshøjskolerne har vi en ambition om flere mænd i uddannelserne. Især i de store uddannelser – pædagog, socialrådgiver, sygeplejerske og lærer. For det første fordi vi skal sørge for at få flere studerende, også mænd. For det andet, fordi det ville være kedeligt, hvis vi kun uddanner kvinder til velfærdsprofessionerne. Vi har brug for begge køn i en god balance. Det er godt for studiet og studiemiljøet. Og for sygehusene, klinikken, kommunen og skolerne. Derfor er der brug for alle kræfter – fra regionerne, kommunerne, klinikken og praksis. Vi skal sammen prøve at påvirke holdningen i det offentlige rum, så Michael og hans kollegaer får tiltro til, at mænd også kan indgå i omsorgsrelationer og velfærdsprofessioner. Det handler ikke kun om at skifte ble, tørre næse, lege i rød stue eller rådgive gamle mennesker. Det handler også om velfærdsteknologi, komplekse digitale løsninger, medicinske diagnoser, vanskelige sagsfremstillinger og borgerbetjening på kanten af eksistensen. Det handler om mennesker – hvad enten de er børn, handikappede, syge, svage, udviklingshæmmede eller gamle.

Alexander von Oettingen
0/0
Annonce
Leder For abonnenter

Vi be'r guderne om godt vejr

Annonce
Annonce
Klumme

Ugens Prædiken: Skønhed og fald

Læserbrev

Tobak og farvel: Min far røg sig ihjel som 42-årig

Læserbrev

Besparelser på handicapområdet er ikke i orden

Klumme

Folkets flag

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lad de bedste få tjansen - uanset køn

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Det er ganske gratis at sige ja til at gøre en forskel

Per Fjord bor i Skjern. Det samme gør Emmanuel Cinzah. Annie Pihlmann bor i Hvide Sande. Tre mennesker med en aldeles forskellig baggrund og uddannelse. De kender sandsynligvis ikke hinanden på det mere personlige plan og har nok ikke holdt grillfester sammen, men på vidunderlig vis er de alligevel fælles om noget af det, der for alvor giver værdi. De er på hver sin måde frivillig, og det er vel at mærke med så tilpas stort et hjerte, at det er umuligt at lade være med at give dem en "skriftlig krammer" her på lederplads. I den seneste uge har de i Dagbladet fortalt om deres passion - det at være frivillig - og det er læsning, der trænger helt ind under huden og giver stof til eftertanke. Når Annie Pihlmann, der de seneste ni år har stået i spidsen for at holde styr på de 90 frivillige på Anker Fjord Hospice i Hvide Sande, på beskeden vis siger: "Det er en gave at være med i frivilligt arbejde. For os er det helt naturligt at være frivillige, fordi du kan være med til at gøre en forskel på en god måde. Det giver så meget mening" ... Når Per Fjord, der gennem tiden har været involveret i omkring 25 foreninger samt tiltag i og omkring Skjern, understreger, at det altid har været fællesskabet, der har trukket det store læs: "Det, man får igen, er at se glæde hos andre. Det er belønning nok i sig selv" ... Når Emmanuel Cinzah, fortæller, hvorfor det betyder meget for ham, at han - ud over at være præst for 200 voksne og børn i den baptistiske menighed i Skjern, køre skolebus for Lyne Friskole morgen og eftermiddag og have opgaver som tolk - har arbejdet for at etablere et børnehjem i Myanmar for at hjælpe børn i det land, han selv flygtede fra, fordi han blev forfulgt: "Vi skal hjælpe, og vi skal gøre så meget, som vi kan for vores hjemland" ... Når man hører om sådan et engagement, burde det ikke lade til at være svært at lokke flere frivillige til at give en hånd med. Men sådan er verden anno 2019 ikke skruet sammen. Annie Pihlmann kan godt bruge flere frivillige hænder på hospice i Hvide Sande, og Per Fjord har haft mere end svært ved at finde en afløser til at fylde Tigris-dragten, den grønne figur, der er med til at underholde tilskuerne under Skjern Håndbolds hjemmekampe. Det er ikke så mærkeligt, at han frygter, at de unge kommer til at gå glip af noget: "Det er da klart sjovere at møde folk i virkeligheden end at møde dem gennem en skærm". Hvor har Per Fjord ret, og forhåbentlig er der alligevel om 30, 40 og 50 år både en Per, en Emmanuel og en Annie her i lokalområdet. For det er mennesker som de tre, der er med til at gøre det lettere for alle os andre at bo og leve her i kommunen. Så husk nu - det er ganske gratis at sige ja til at være frivillig og være med til at gøre en forskel. Og det giver også noget til én selv.

Leder

Tillykke med de 800 år, Dannebrog. Hvad betyder flaget for dig?

Læserbrev

En meget speciel valgkamp: Hvad forstår vi egentlig ved trosfrihed?

Leder For abonnenter

En Paludan på stemmesedlen er et sundhedstegn

Læserbrev

Åbent brev til byrådet: Mere grøn energi, men frihold det åbne land for solcelleparker