forside

Britta Nielsen og søn tager fire uger mere i deres celler

111 millioner kroner blev kanaliseret fra Socialstyrelsen til en betroet medarbejders lommer, mener Bagmandspolitiet i sagen om Britta Nielsen. (Arkivfoto)

Forsvarere i sag om svindel med 111 millioner kroner i Socialstyrelsen dropper protest mod fængsling.

Britta Nielsen og hendes søn er indstillet på at blive i deres fængselsceller. I sagen om svindel og hæleri med millioner fra Socialstyrelsen går de frivilligt med til en forlængelse af varetægtsfængslingen.

Derfor møder deres forsvarere ikke op til et retsmøde om spørgsmålet tirsdag i Københavns Byret, oplyser flere kilder til Ritzau.

Her ventes en dommer at afsige kendelse om fortsat fængsling. En borger kan højst blive varetægtsfængslet fire uger ad gangen, før retten igen skal vurdere, om grundlaget er til stede.

64-årige Britta Nielsen sigtes af Bagmandspolitiet for at have svindlet for mindst 111 millioner kroner i kraft af sit job i Socialstyrelsen. Hendes søn, der er 38 år, sigtes for at have modtaget 3,6 millioner kroner af pengene, hvilket ifølge politiet gør ham til hæler.

Såvel søn som mor blev anholdt i Sydafrika i slutningen af oktober og i begyndelsen af november. I Danmark har de siddet fængslet siden 10. november.

Hidtil har dommere blandt andet begrundet indespærringen med, at de på fri fod kan tænkes at stikke af fra en kommende straffesag.

Også Britta Nielsens to døtre og en svigersøn sigtes af politiet for hæleri. Alle nægter sig skyldige. Indtil nu har der været usikkerhed om Britta Nielsens stillingtagen.

Svindlen skal være blevet begået i løbet af mange år. Helt tilbage i 1997 begyndte Britta Nielsen tilsyneladende at tilegne sig offentlige midler, er der indikationer på, oplyste Bagmandspolitiet sidste år.

Først i 2018 stoppede manøvrerne, lyder påstanden. Imidlertid fik Bagmandspolitiet allerede i 2012 et tip om Britta Nielsen, men betjentene besluttede ikke at indlede en efterforskning. I stedet sendte de sagen til Skat.

- Det var en fejl, har statsadvokat Morten Niels Jakobsen erkendt.

Som følge af svindlen med satspuljemidler står seks kommuner, to regioner og to foreninger i øvrigt til at få penge tilbage. Hovedparten af svindlen skal dog være sket ved, at Britta Nielsen oprettede fiktive projekter.

En af de to kommuner er Roskilde. Borgmester Joy Mogensen (S) sagde forleden, at affæren har sat sig andre spor end de økonomiske.

- Den sår en mistillid i den fuldstændig tillidsfulde snak, der helst skal være mellem borgere og myndigheder og også imellem myndigheder, sagde hun.

0/0
Hvide Sande

Håber på bedre vejr: Blæst og sandstorm kan drille sildefestival

Fodbold

Spjald scorede fem mål men fik kun uafgjort

Ringkøbing-Skjern

KD afviser at bruge kommunale penge til tre fyrtårns-events

Danmark

Se video og billeder: Legende delfiner og hval dukkede op ved dansk kutter

Erhverv For abonnenter

Få overblikket over VUC's problemer

Leder For abonnenter

Bøhtosserne og de sande demokrater

Spalte op og spalte ned er der blevet skrevet om koranafbrændings-tossen. Du ved; ham der fuldt bevidst går efter at lave sine demonstrationer på måder og på steder, hvor hans iskolde og desværre alt for ofte ganske korrekte kalkule er, at bål-og-brand-tosser vil gribe den kærkomne anledning til at lade sig krænke så tilpas meget, at det efter deres indskrænkede verdensopfattelse berettiger til larm i gaden. Og dermed får bål-og-brand-tosserne på imponerende vis bekræftet koranafbrændings-tossens pointe - hvis ellers pointe ikke kan siges at være et alt for pænt ord for den verdensopfattelse, som hadprædikanter af alle farver abonnerer på. Faktisk er der både sagt og skrevet mere end rigeligt om Rasmus Paludan. Derfor er hovedpersonerne i disse linjer ikke hverken den ene eller den anden part i bøhtosse-krigen. Det handler tværtimod om demokratisk forståelse ført ud i en ualmindeligt fornem praksis - og om et par seje gutter fra Holstebro, Abbas Maanaki og Ergin Dogan. De to stod bag et vellykket arrangement i Trekanten i Holstebro, hvor de fik beboerne til at samles om pizza, fodbold og lørdagshygge i stedet for at stille op som medvirkende i provokatørens omrejsende cirkus, der var varslet til at ankomme til byen en lørdag i april. Dermed faldt det sture, sture provkationsnummer til jorden med et stille plask - ganske som den slags har fortjent. Maanaki og Dogan er begge som teenagere kommet i ungdomsklubben Jættehøj og forklarer, hvordan værdierne, de lærte der, var afsæt for deres fredelige moddemonstration: Rasmus Paludan skulle have lov at bruge sin ytringsfrihed til at sige, hvad han ville - men de to brugte deres ytringsfrihed til at argumentere for, at alle lod ham stå alene med sine provokationer og sin dyre politibeskyttelse. En beskyttelse, som der i Holstebro ikke blev den fjerneste brug for. Missionen lykkedes nemlig over al forventning, og der var efterfølgende stor ros fra politikommissær Lilian Jensen, som i Dagbladet Holstebro erklærede sig "pavestolt af den præventive indsats, vi så fra beboerne". Hvor ville det dog være fantastisk, hvis 'Holstebro-modellen' kunne brede sig til andre steder i landet. Københavnske Nørrebro kunne for eksempel lære en hel del. Som Ergin Dogan siger: "Det, Rasmus Paludan står for, er ikke de værdier, som vi har lært at kende i Jættehøj og på arbejdsmarkedet. Vi er bare med til at sprede hans retorik og had, når vi lader os provokere. Han ved udmærket, hvilke knapper han skal trykke på, så det eksploderer. Og jeg tror, det er hans formål." Jeg tror, Ergin Dogan har ret - og siger tak til ham, til Abbas Maanaki og til lærere og pædagoger som dem i ungdomsklubben Jættehøj, fordi de på forbilledlig vis formår at vise, hvad demokrati vil sige i virkelighedens verden.

Skjern

Laksene venter på slusen og bedre vejr

Ringkøbing-Skjern

Se de sandede billeder: Næsten som en dag i Sahara