Annonce
Videbæk

Britta fra Spjald fik en ny nyre og livet tilbage

50-årige Britta Knudsen fra Spjald har været nyresyg, siden hun var helt ung. Sygdommen udviklede sig dog alvorligt, da hun blev 40 år, og sidste år 9. oktober fik hun en ny nyre, som har reddet hendes liv. Foto: Jørgen Kirk
Lørdag 12. oktober holder Dansk Center for Organdonation kampagnedag for at sætte fokus på organdonation. For 50-årige Britta Knudsen fra Spjald har en ny nyre sidste år været med til, at hun igen har fået livet tilbage. - Man sidder tilbage med en utrolig taknemmelighed for, at der er en, der har tænkt på at stille sig til rådighed, når man ikke har brug for organerne mere, siger hun.

SPJALD: Lørdag 12. oktober er det officiel donordag i Danmark. Dagen skal være med til at sætte fokus på organdonation. I 2018 modtog 329 patienter et nyt organ i Danmark, mens der var 477 på venteliste ved årets udgang.

Én af de patienter, der i 2018 modtog et nyt organ, er 50-årige Britta Knudsen fra Spjald. Siden hun var 17 år, har hun vidst, at hun havde arvet nyresygdommen kaldet cystenyrer. Sygdommen er kendetegnet ved at danne små væskefyldte blærer inde i nyrerne, som med tiden svækker nyrernes funktion.

Sygdommen udviklede sig for alvor for Britta, da hun var omkring 40 år. Derfor har hun i de senere år været skrevet på venteliste til en ny nyre.

- Jeg har måske været skrevet op i fire år, for det er en lang proces med flere donorer inde over, når man skal finde den rigtige. Men der var ikke nogen, der passede, og til sidst kom jeg i dialyse, siger Britta Knudsen.

Gennem to år var hun fire gange om ugen koblet op med et dialyseapparat, som rensede hendes blod for affaldsstoffer.

- Ud over tiden med selv dialysen var der også transporttid, så jeg kørte hjemme fra klokken 7 om morgenen og var hjemme typisk halv tre, siger Britta og fortsætter:

- Senere var jeg heldig at få anlægget med hjem efter et halvt års optræning. Det gav mig den frihed, at jeg kunne køre det om natten. Så sov jeg imens, men der var alarmer sat til, og man havde selv ansvaret for at gøre det rent, bestille varer hjem og holde styr på det, forklarer hun.

Alligevel gjorde sygdommen hende ofte så træt, at aktiviteter som at lave aftensmad ikke kunne foregå, uden at sofaen skulle frekventeres op til flere gange, inden maden kom på bordet.

Annonce
- Jeg kan leve et raskt liv, og jeg er ikke særligt træt, når jeg har gjort ganske almindelige ting nu. Jeg kan gå en tur, jeg kan lave mad, jeg kan være sammen med min familie, og vi er ikke afhængige af dialysetiderne, siger Britta. Foto: Jørgen Kirk

Utrolig taknemmelighed

Som patient på venteliste til et nyt organ går man ingen steder uden sin telefon, som altid er opladet, forklarer Britta.

Derfor var hun også klar, da telefonen ringede 8. oktober 2018 om morgenen med det opkald, Britta havde ventet på: En borger med en matchende profil var fundet, og Britta stod som modtager af personens nyre.

- Det var fuldstændig fantastisk. Det hele går fuldstændig levende på en. Man venter så længe på den opringning, og så er den der bare klokken 07 om morgenen, siger Britta.

Den nye nyre betyder, at Britta nu har tre nyrer i kroppen, men det vigtigste er, at hun igen kan være aktiv uden at konstant at skulle hvile.

- Jeg kan leve et raskt liv, og jeg er ikke særligt træt, når jeg har gjort ganske almindelige ting nu. Jeg kan gå en tur, jeg kan lave mad, jeg kan være sammen med min familie, og vi er ikke afhængige af dialysetiderne, siger Britta.

Derfor er hun ikke i tvivl om værdien af den gave, hun er fået.

- Man sidder tilbage med en utrolig taknemmelighed for, at der er en, man ikke kender og får udleveret navnet på, der har tænkt på at stille sig til rådighed, når man ikke har brug for organerne mere. Det er i dén grad en gave at få sit liv igen på et tidspunkt, hvor man måske har tænkt, at det ender nok sådan her.

Britta hejser flaget for årsdagen for sin nyretransplantation. Egentlig var det den 8. oktober, hun fik opkaldet, men operationen begyndte over midnat natten til den 9. oktober, forklarer hun. Foto: Jørgen Kirk
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce