Annonce
Udland

Britisk minister åbner for mulig udlevering af Assange

Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix

Det er nu op til en britisk domstol at afgøre, hvorvidt WikiLeaks-stifteren skal udleveres til USA.

Den britiske indenrigsminister, Sajid Javid, siger til det britiske medie BBC, at han har underskrevet en begæring fra USA om at få udleveret Julian Assange.

Det er det formelle skridt, der baner vejen for, at en britisk domstol at afgøre, hvorvidt WikiLeaks-stifteren skal udleveres til amerikanerne. Det siger Javid til BBC.

- Assange er retmæssigt fængslet her. Der foreligger en anmodning fra USA om at få ham udleveret. Det er op til en domstol at afgøre i morgen. Jeg underskrev i går begæringen fra USA og godkendte, at sagen behandles ved en domstol i morgen, siger han torsdag til BBC's radio.

Javid har med underskrivelsen åbnet muligheden for, at Assange kan udleveres til USA.

Javid understreger, at beslutningen i sidste instans er op til domstolene.

- Men en meget vigtig del er op til indenrigsministeren, og jeg ønsker at sikre, at retfærdigheden hele tiden sker fyldest, så jeg har underskrevet udleveringsbegæringen.

Det amerikanske justitsministerium sendte formelt begæringen om en udlevering i sidste uge. Dette blev først offentliggjort tirsdag.

Assange er i USA anklaget for gennem WikiLeaks at offentliggøre store mængder fortrolige amerikanske dokumenter om krigene i Afghanistan og Irak. Ifølge ministeriet har Assange forbrudt sig mod loven om spionage.

I sidste måned rejste det amerikanske justitsministerium 17 nye sigtelser mod Assange. Han sigtes for at have hjulpet den tidligere amerikanske efterretningsofficer og whistleblower Chelsea Manning med at skaffe fortrolig information.

Ifølge anklagerne har Julian Assange "risikeret alvorlig skade" mod USA. Det skal være sket ved offentliggørelsen af flere tusinde hemmelige dokumenter. Assange skal blandt andet have bragt fortrolige kilder for de amerikanske styrker i potentiel fare.

Sverige har besluttet sig for at genoptage efterforskningen af en voldtægtssag mod Assange. Men Sverige har ikke begæret ham udleveret endnu.

Assange blev 11. april anholdt på Ecuadors ambassade af britisk politi. På det tidspunkt havde han opholdt sig på ambassaden i næsten syv år.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce