Annonce
Udland

Britisk lottospiller vinder over en milliard kroner

For fjerde gang i år går en jackpot i europæisk lottospil til en spiller i Storbritannien.

En britisk lottospiller tog hele jackpotten på 123 millioner pund ved tirsdagens trækning af vindertallene i det europæiske lottospil EuroMillions.

Beløbet, der svarer til 1,03 milliarder kroner, er den tredjehøjeste lottogevinst, der nogensinde er trukket ud på en kupon købt i Storbritannien, skriver Sky News.

Britiske lottospillere har været usædvanligt heldige i EuroMillions-lotteriet i år. Det begyndte på årets første dag, da et ægtepar fra Nordirland vandt 115 millioner pund.

I marts tilsmilede lykken Ade Goodchild fra Hereford i England, som vandt 71 millioner pund på en EuroMillions-kupon. Og den 58-årige englænder gjorde det klart, at nu skulle livet nydes.

- Jeg er ikke en af de vindere, som siger, at denne gevinst ikke vil ændre mig. Det vil den i den grad. I det mindste vil jeg gøre et rigtigt forsøg. Det er slut med skifteholdsarbejde for mit vedkommende, fastslog han.

I første omgang nøjedes han dog med at fejre gevinsten ved at se rugby og invitere sine forældre på en omgang pizza.

I april var der igen en kæmpe gevinst på en kupon solgt i Storbritannien, da en anonym spiller vandt 35,2 millioner pund i EuroMillions.

- Det har været et virkelig utroligt år for britiske EuroMillions-spillere med fire jackpotvindere på disse kyster indtil videre, siger Andy Carter, der rådgiver vindere af store beløb for The National Lottery, til Sky News.

Store gevinster er dog ikke garanti for evig lykke.

I 2011 satte Colin og Christine Weir britisk rekord med en lottogevinst på 161 millioner pund. I april i år meddelte parret, at de skulle skilles.

Også et andet ægtepar gik fra hinanden bare et år efter, at det i august 2012 havde vundet 148 millioner pund.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce