Annonce
Udland

Briternes EU-valg er en afstemning om tillid til May

Isabel Infantes/Ritzau Scanpix
På briternes EU-valgdag er avisernes forsider domineret med overskrifter om, at Theresa May er ved at gå af.

I Storbritannien bliver valget til Europa-Parlamentet opfattet som en form for folkeafstemning om både brexit og om tilliden til premierminister Theresa May.

De konservative ventes på den baggrund at gå stærkt tilbage ved valget, som blev indledt torsdag. På valgdagen har mange af de britiske aviser billeder af May på forsiden med overskrifter om, at hun er ved at gå af efter "brexit-fiasko".

På en del fotos har den trængte premierminister øjensynligt tårer i øjnene.

Geoffrey Clinton-Brown fra den magtfulde gruppe af britiske konservative, som kalder sig "1992 Committee", siger, at premierminister Theresa May måske kommer til at gå af fredag.

Han venter, at den magtfulde gruppe vil bane vej for ny mistillidsafstemning mod May, hvis hun ikke giver en dato for sin tilbagetræden.

Storbritanniens udenrigsminister, Jeremy Hunt, siger torsdag, at May stadig vil være premierminister, når USA's præsident, Donald Trump, kommer på statsbesøg i London i begyndelsen af juni. Hun svarede på et spørgsmål fra journalister om, hvem der vil være regeringsleder den 3. juni.

Stemmelokalerne blev i Storbritannien åbnet torsdag morgen (klokken 8 dansk tid).

Næsten tre år efter, at briterne ved en folkeafstemning stemte for at forlade EU med et flertal på 52 procent mod 48 procent, er det stadig uklart, hvornår og hvordan brexit vil ske.

Den nuværende tidsfrist for en udtræden er den 31. oktober.

Forsinkelsen betyder, at de britiske vælgere mod forventning går til stemmeurnerne for at vælge medlemmer af Europa-Parlamentet ved et valg, som næsten udelukkende har handlet om brexit.

Det nye brexitparti under ledelse af EU-modstanderen Nigel Farage står til en markant sejr. Farages parti står i meningsundersøgelser til at få omkring 37 procent af stemmerne.

Valgets resultat bliver først offentliggjort sent søndag aften.

Det britiske valg finder sted sammen med Hollands valg til Europa-Parlamentet. De to valg er starten på fire dage med valg til Europa-Parlamentet hen over det europæiske kontinent.

De proeuropæiske liberale demokrater står til at blive nummer to ved valget med opbakning fra 19 procent af vælgerne. Arbejderpartiet Labour står til at få 13 procent, mens Mays konservative kun står til at få syv procent af stemmerne.

/ritzau/AFP


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Danske Handicaporganisationer tager kraftigt afstand fra resultatløn

I de seneste dage har vi kunnet læse om et resultatlønsprojekt i Ringkøbing-Skjern Kommune. Sagen er startet med en artikel om det samme emne i Altinget, hvor der er omtalt 24 kommuner, som sammen med et konsulentfirma har indledt nogle processer, hvor konsulentfirmaet eftersøger muligheder for ændringer i fagområderne. Firmaet bliver enten aflønnet med en konkret timesats eller en procentdel af en given gevinst for kommunen. Det er denne sidste aflønningsform, som er under kritik. Og det er den, som blandt andet Ringkøbing-Skjern Kommune har benyttet. Der er intet i vejen med, at kommunen arbejder med at gøre tingene bedre og billigere. Det er et fornuftigt og måske også hensigtsmæssigt synspunkt afhængigt af, hvilke fagområder der arbejdes med. Men præstationsaflønning (resultatløn) er ikke i orden. Navnlig ikke, når der arbejdes med fagområder, der arbejder med vore aller svageste medborgere. Denne aflønningsform vil nemt inspirere konsulentfirmaet til at gå efter gevinsten og dermed presse kommunen til at bevæge sig på kanten af lovgivningen og rimeligheden. Ringkøbing-Skjern Kommune hævder, at det ville firmaet aldrig kunne finde på! Hvor ved kommunen det fra? Hvordan har det i øvrigt været muligt at forelægge 25 konkrete sager for konsulenterne uden at komme i konflikt med persondataforordningen? Og er borgerne hørt, og har de givet samtykke? Social- og Sundhedsudvalget har nu også afvist denne aflønningsform. Man kan undres over, at politikerne og topledelsen i kommunens administration slet ikke kendte til aftalen forinden. Nogen, udover fagchefen, må have kendt til aftalen. Er der i øvrigt andre fagområder i Ringkøbing-Skjern Kommune, som har ”købt” ideen? Danske Handicaporganisationer (DH) i Ringkøbing-Skjern vil kraftigt tilslutte sig afvisningen af resultatløn i forhold til vore svageste borgere. Om cirka to år er der igen byrådsvalg. Til den tid er det vigtigt at det anbefales, at der ikke stemmes på politikere, der ikke står bag afvisningen. DH vil forfølge ordentlighed også i sådanne sager.

Annonce