Annonce
Erhverv

Brian M: Det blev ikke en finanslov med fokus på vækst og velstand

Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv. Pr-foto

Mandag aften gik dørene til Finansministeriet op ved 21.30-tiden, pudsigt nok samtidig med DR's TV-Avisen, og regeringen og dens støttepartier kunne præsentere næste års finanslov. Den har mange, jeg selv inklusive, siddet med hovedet nede i, for selvfølgelig er status for statens finanser i 2020 en yderst vigtig sag. Set gennem erhvervslivets briller er der ikke tale om en fantastisk finanslov. Der er ikke mange initiativer, som vil give mere vækst og dermed mere velstand. Dog var der en del på forhandlingsbordet, for eksempel en ekstraregning til arbejdsgiverne i forbindelse med sygedagpenge, som røg af bordet undervejs. Det glæder vi os over. Vi kvitterer også for, at der er gode løft til uddannelsesområdet. Dygtige medarbejdere er en af de absolut vigtigste forudsætninger for at drive og udvikle virksomheder i Danmark. Vi har brug for dygtig arbejdskraft, og den kommer via et uddannelsesvæsen af høj kvalitet. Oprettelsen af en vækstfond, der skal sikre kapital til grøn vækst, er også en rigtig god idé. Og så til de dårlige idéer. Det er særdeles skidt, at arveafgiften atter kommer op på 15 procent. Uden at det skal blive for teknisk, så står arveafgiften til at blive højere, fordi værdisætningen bliver højere. Det skal en ekspertgruppe nu se på. Det kan jo lyde fornuftigt, når nu der desværre er et politisk flertal for at hæve arveafgiften. Problemet er bare, at det er en bunden opgave for arbejdsgruppen at sikre en model for værdisætningen samtidig med, at provenuet holder.

Den forhøjede bo- og arveafgift skal efter planen give en milliard kroner ekstra i statskassen, og de penge skal i kassen uanset hvad. Og prisen bliver betalt af familieejede virksomheder, som får sværere ved at generationsskifte. Åh ja, der er jo også ansatte i de nævnte virksomheder. De bliver selvsagt også berørt negativt. Det må vi ikke glemme.

Når vi ser på statens brug af konsulenter, så skal der skæres med 200 millioner kroner i 2020 og så med yderligere 625 millioner kroner om året fra 2021. Her er det vigtigt at huske på, at konsulenter i vid udstrækning laver opgaver for det offentlige, som det offentlige ikke selv kan løfte. Det kan for eksempel være, at know-how eller kapaciteten ikke er til stede det pågældende sted. Så konsulenter tilføjer merværdi og hjælper til opgaveløsninger og innovation. Og det offentlige har brug for innovation for at løfte opgaverne med for eksempel flere ældre og flere børn i de kommende år, for slet ikke at tale om klimaområdet. Det kan ende med at blive et dyrt sted at spare. Og så blev plastafgiften ikke bare fordoblet, som der først blev lagt op til, den blev tredoblet. Det virker ærlig talt unødvendigt, når nu salget af plastikposer allerede er stærkt dalende. Vi skal tænke i forskning og innovation, ikke afgifter, hvis vi skal indfri de nødvendige klimaambitioner. I Dansk Erhverv kan vi helt enkelt ikke sige det ofte nok: Forskning og innovation er helt afgørende – særligt hvis vi ønsker, at den grønne omstilling også skal sikre vækst og jobskabelse. Højere afgifter er ikke vejen frem, hverken nationalt eller globalt set.

Annonce
Vi skal tænke i forskning og innovation, ikke afgifter, hvis vi skal indfri de nødvendige klimaambitioner

Brian Mikkelsen

Mandag aften - lige op til en nyhedsuddsendelse - kunne Nicolai Wammen (S) præsentere sin første finanslov. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce