Annonce
Videbæk

Brejninggaard tager spadestik til ambitiøst gymnastik- og springcenter

De kommende elever på Brejninggaard Efterskole kan se frem til endnu bedre træningsfaciliteter. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Efterskolen får et af Danmarks bedste gymnastiske træningscentre og Danmarks største springcenter.

Brejning: Gymnastikefterskolen Brejninggaard tager første spadestik til Danmarks mest moderne og største gymnastik- og springcenter. De seneste fire år har medarbejdere og bestyrelse arbejdet på at få en drøm til at gå i opfyldelse – at kunne åbne Brejninggaard Efterskole endnu mere op, give alle vores elever endnu flere muligheder og skabe et af Danmarks bedste gymnastiske træningscentre og Danmarks største springcenter – Utopia, lyder det i en pressemeddelelse fra Brejninggaard.

Annonce

Plads til mere boldspil

- Det nye projekt er helt unikt for skolen, men i allerhøjeste grad også for lokalsamfundet og hele vores landsdel. Dette er nu en realitet og tirsdag 20. august kl. 12 tages det officielle spadestik selvom gravemaskinerne allerede er i fuld gang. Ikke nok med at der nu bygges nye gymnastiske faciliteter, så udvides fokus også på boldspil og idræt, da den nuværende hal bliver til en ren boldspils- og idrætshal. Alle dansere og rytmiske gymnaster får deres egen danse- og rytmehal og studie med plads til op mod 100 aktivt dansende mennesker. Fællesarealer og hyggeområder opprioriteres også med nyt caféområde, kiosk, lounge- og chilloutområder og opholdsfaciliteter, samt helt nyt fitnesslokale i det nye hus.

Tribune til 800 mennesker

Huset vil også rumme tribune til godt 800 mennesker, der skal bruges i forbindelse med opvisninger, nationale gymnastikkonkurrencer og andre større fællesbegivenheder både internt og lokalt. Samtidigt renoveres eksisterende lokaler på skolen til helt nye musikfaciliteter med fokus på bands, instrumentalundervisning, solo- og korsang. - Brejninggaard vil, når byggeriet står færdigt, råde over to komplette springcentre til gavn for vores lokalforeninger, DGI Ringkøbing-Skjern juniorhold, foreninger fra hele landet og de danske Tumbling- og TeamGymlandshold der i forvejen træner fast på Brejninggaard og ikke mindst for vores elever, der altid vil have mulighed for at træne på trods af gæster i huset. Tirsdag 20. august kl. 12 er der første spadestik.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce